Sygdommen West Nile Fever (WNF) spredes over store afstande med inficerede, vilde fugle, fx ved fugletræk og kan være dødelig for de heste der smittes.
Der har aldrig været konstateret udbrud af WNF i Danmark.
Læs også artiklen om trusselsvurderingen pr. 25. september 2018.
Historisk tilbageblik på West Nile Fever
West Nile Fever (WNF) findes i store dele af verden. De første rapporter om forekomst af WNF i Europa er fra 1960’erne. Men i slutningen af 1990’erne blev sygdommen genintroduceret i Central- og Sydeuropa, til lande som Rumænien, Ungarn og Italien, tilsyneladende i en mere virulent form end ved tidligere udbrud. Sygdommen er næsten parallelt introduceret til USA, hvor man diagnosticerede det første tilfælde på østkysten (New York) i 1999. De følgende år spredtes WNF til resten af Nordamerika.
Fakta om West Nile Fever
West Nile fever (WNF) er en zoonotisk, vektorbåren virussygdom, der hovedsageligt optræder hos fugle. WNF kan via inficerede stikmyg overføres til pattedyr, specielt heste og mennesker, som er særligt følsomme.
WNF skyldes infektion med et Flavivirus, som kan overføres med blodsugende stikmyg. Vilde fugle anses for reservoirværter. Der kan ske stor virusopformering i fuglene. Spurvefugle og kragefugle er særligt modtagelige og kan dø efter kort tids sygdom. Hos heste og mennesker opformeres virus i meget ringe grad, hvorfor der vil være et meget lavt indhold af virus i blodet. Som følge heraf vil virus ikke kunne videregives via stikmyg til andre individer (”dead-end ”-vært).
Kortet viser spredningen hos heste og fugle i Europa i perioden med fugletræk 2018. Opdateret 13. september 2018.
Figuren viser smittevejene mellem myg, fugle, heste og mennesker.
Spredning af sygdommen
e afstande med inficerede, vilde fugle, fx ved fugletræk. Transmission mellem fugle kan udelukkende foregå med den kompetente vektor, dvs. visse arter af stikmyg (af slægten Culex), som optager et blodmåltid på fugle. Mellem fugle og heste eller mennesker kan transmission udelukkende foregå med de arter af stikmyg, som kan optage blodmåltid både på fugle og på pattedyr.
Sygdomssymptomer
Inkubationstiden hos heste er 2-15 dage. De fleste tilfælde er asymptomatiske eller kommer til udtryk ved svage, influenzalignende symptomer. I sjældne tilfælde (< 10 %) udvikles meningo-encephalomyelitis med centralnervøse forstyrrelser, forringet syn, tvangsbevægelser, nedsatte reflekser, rystelser, ujævn gang og omflakken.
Dødeligheden hos heste med alvorlige kliniske symptomer er høj. Varme og høj luftfugtighed kan medføre højre forekomst af nilfebermyg. Der findes vacciner mod WNF til heste og gæs.
Referencer
- Udarbejdet af DTU Veterinærinstituttet: ’Risikovurdering af West Nile virus smitterisikoen for danske heste under kortere ophold i Sydeuropa i 2018’
- DTU Veterinærinstituttets hjemmeside: West Nile Fever
- OIE’s hjemmeside: West Nile fever faktaark, samt Terrestrial Animal Health Code ch. 8.18. West Nile Fever.
- ADNS meddelelser
- ECDC Weekly Updates.
Kilde
Fødevarestyrelsen, 23. september 2019.