Som hesteejer eller driftsleder med ansvar for andres heste skal du kende koliksymptomer, så en korrekt behandling kan iværksættes i tide.
Koliksymptomer
Alle hesteejere kan opleve en hest med kolik som kan få dødelig udgang, hvis den ikke behandles på et tidligt tidspunkt.
Der findes en række symptomer på kolik, hvor hesten viser dig, at den har ondt. Hesten kan være urolig, skrabe, lægge sig, rulle sig, se bagud på flanken og/eller sparke sig i bugen. Men hvornår er det alvorligt? Hvis smertestillende behandling virker indenfor 10-15 minutter, så er det sandsynligvis en let kolik og prognosen er god.