Læs om, hvilken betydning islandshesten – islænderen – har haft gennem tiderne for Islands befolkning, og hvilken rolle den spiller i dag.
Kun udvalgte heste, det vil sige de bedste rideheste, hingste og avlshopper blev brugt til at opbygge islandsheste-populationen. Historiske kilder antyder, at hestepopulationen på Island lige efter bosætningen var ret lille. Men efter kort tid blev der etableret et avlsprogram.
Behovet for gode heste voksede med den øgede bosætning og lange transportveje mellem forskellige landsdele. Nybyggerne avlede systematisk på deres heste – og ifølge Sagaerne var hesten det eneste husdyr, som de avlede på denne måde. På grundlag af kvalitet og farve valgte de en gruppe avlshopper til at gå sammen med en hingst.
Heste på Island
Bosætning på Island skete mellem 870 og 930 e.Kr. Hesten kom med de første nybyggere. Det antages at Islandshesten hovedsageligt stammer fra norske landracer. Lignende heste, nogle gange betegnet som Equus scandinavicus, ser ud til at have forekommet i hele Skandinavien i vikingetiden.
Vikingerne tog formentlig nogle heste med sig fra Skotland og øerne nord for Skotland på vejen til Island. Dette antydes i de islandske sagaer og af enkelte arkæologiske fund. På de skotske øer findes fremdeles nogle små hesteracer, som ligner islandshesten, for eksempel Eriksay ponyen.
Den islandske hest
Landets vigtigste transportmiddel
Helt siden de første bosætninger på Island, har hesten været uløseligt knyttet til befolkningens liv og kultur og landets historie. Hesten har været en uundværlig partner i arbejde og leg. Den muliggjorde transport i et vejløst land, og hjalp med at overvinde brusende floder. Uanset hvor man skulle hen, eller hvad som skulle transporteres – hesten kunne bruges. Det er tvivlsomt om folk kunne have levet på Island i det hele taget uden hest. Hesten var landets vigtigste transportmiddel frem til 1930, da bilerne kom til øen.
En af de ældste rene hesteracer
Islandshesten har været avlet og forbedret uden indkrydsning i ca 1000 år, og er dermed en af de ældste og reneste nuværende hesteracer. I gamle dage varierede hestepopulationerne betragteligt. I løbet af århundrederne har vulkansk aktivitet og vanskelige vejrforhold ofte truet deres eksistens.
Islandshesten udviklede sig under disse barske forhold, og overlod udvælgelsen til naturen. Tiden har forandret sig, og nu sørger systematisk avl, med vægt på racens forbedring som ridehest med mange gangarter, for at udvikle udvalget af avlsheste på Island. En vigtig milepæl var udviklingen af et avlsindeks for registrering af individuelle egenskaber på lineær skala i 1950.
Kvantitative genetiske studier af islandske tölt-heste blev sat i gang i 1975. I 1970 blev BLUP (Best Linear Unbiased Prediction) hingstemodel indført, og i 1986 vedtog styret i det islandske landbrugsselskab at tage BLUP-metoden i brug for at kunne evaluere avlsværdien af islandske avlsheste.
De fleste hesteavlere på Island tager nu aktivt del i avlsprogrammet, og i registrering og dokumentation af hestene. Et dataprogram, med betegnelsen “Fengur”, er blevet udviklet af det islandske landbrugsselskab, og siden 1990 har programmet været brugt til at registrere og behandle alle data om hesteavl på Island.
Mere end 150.000 heste blev registreret i Fengur databasen i 2004, og årligt registreres omtrent 5-6.000 nyfødte føl. De enkelte dyr identificeres enten ved frysemærkning eller ved hjælp af en mikrochip. En ny udgave af programmet hedder WorldFengur, og denne omfatter også alle islandsheste avlet i lande som er medlem af den Internationale Islandshesteorganisation (FEIF).
Islandshesten i dag
Efter anden verdenskrig ophørte behovet for arbejds- og rideheste efterhånden som traktoren og bilen tog over. Samtidigt aftog interessen for islandshesten og dens avl, og fremtiden for denne hesterace var meget uvis i en periode. Men så organiserede heste-entusiaster over hele landet rideklubber (“hestamannafélög”), og skabte dermed en ny rolle for hesten. Islandshesten fik en ny betydning som alsidig ridehest, og sørgede for at mange islændinge fik en værdifuld og fornøjelig udendørsaktivitet. I dag er ridning og anden hestesport nok de mest populære fritidsaktiviteter på Island.
Rideture på lavlandet og i fjeldet er meget populære om sommeren, og er en uforglemmelig oplevelse for de som har deltaget. Mange forskellige typer af hestesport og konkurrencer bliver arrangeret. Hele familien, fra små børn til de ældste, finder en passende hest og kan på denne måde deltage og finde sammen i denne sport. I dag findes rideklubber i hele landet, og næsten hver islandsk kommune har afsat arealer til bygning af hestestalde, anlæg for hestesport og ridestier.
Ridekonkurrencer holdes over hele landet med galop- pasgang- og travløb. Traditionelt bliver der konkurreret i tølt, 4-gang og 5-gang, pasgang og dressurridning. I konkurrencerne lægges der mere og mere vægt på nært samarbejde mellem hest og rytter. Sådanne konkurrencer har nu spredt sig til næsten alle lande hvor islandshesten har etableret sig, og hvert andet år arrangeres det såkaldte Verdensmesterskab for islandsheste.
Efter at have været trækdyr og uundværlig arbejdshest gennem hundredvis af år, er islandshesten i dag med rette anerkendt som verdens mest alsidige ridehest. Dens specielle egenskaber har gjort det muligt at udvikle nye hestesportsarter, som ingen andre heste kan deltage i.
Hest eller pony?
Gennemsnitlig mankehøjde for en voksen islandshest i dag er 138 cm, og gennemsnitsvægten er 360-370 kg. Dersom man bare så på størrelsen, ville “islænderen” blive klassificeret som pony, men betegnelsen “pony” passer simpelthen ikke på grund af dens kvaliteter som alsidig ridehest med mange gangarter.
De specielle egenskaber som har bidraget til islandshestens popularitet er: Let at håndtere, et varmt og tillidsfuldt temperament, styrke og udholdenhed, villighed, smidighed i bevægelserne og farvemangfoldighed.
Den har fem gangarter, mens de fleste andre hesteracer kun har tre: skridtgang, trav og galop. I tillæg til disse har islandshesten gangarterne tølt og pasgang. Disse to gangarter forklarer uden tvivl islandshestens voksende popularitet over hele verden. Hestene fra Island er blevet eksporteret til alle verdenshjørner, fra Alaska i nord, til fastlands-USA, Canada, New Zealand, Japan og Hong Kong.
I hele verden findes mere end 410.000 racerene islandsheste – de fleste i FEIF-lande. Af disse lever cirka 80.000 heste på Island. (2020).
Artiklen er skrevet af Ingimar Sveinsson, Hvanneyri, Island – og stammer fra ‘Nordiske GENressourcer 2004’ udgivet af Nordisk Genbank Husdyr under Nordisk Ministerråd.
Nordisk Ministerråd har helt siden midten af 70’erne arbejdet med at forvalte de nordiske gener og har gennem genbanker og strategier for husdyr, kulturplanter og skovtræer været med til at sikre at nordiske gener ikke er gået tabt.