Mange hesteejere er betænkelige ved udviklingen mod større og spinklere islandsheste. Hvilken indflydelse har det på styrke, udholdenhed og holdbarhed? Marit Jonsson – Danmarks grand old lady inden for avlen i Danmark har givet sit bud på udviklingen.
Gennemsnitshøjden for islandske heste er steget en del i de år, vi har været med i avlen, og ikke kun i Danmark. På Island er hestens højde over manken steget fra gennemsnitlig 132 cm for hingste og 131 cm for hopper i 1966 til i dag, hvor de er 6-8 cm højere i dag. Nøjagtige gennemsnit er svære at regne ud, for det er jo kun de heste, der kommer til kåring, som bliver målt.
Man skal også være klar over, at tallet også dækker over, at hestene generelt har fået bedre mankekam, og at hingste i øvrigt har bedre mankekam end hopperne. Man mener, at en stor del af denne øgning af størrelsen kommer af, at udegående heste bliver fodret om vinteren nu om dage.
Danmark i 1960’erne
Vi hører en gang imellem om heste, der bliver over 150 cm høje, og 145 cm er efterhånden ikke sjældent. De fire første heste, som kom til Danmark i begyndelsen af tresserne, var henholdsvis 129 cm (Logi), 132 cm (Sokki), 133 cm (Blesi) og 140 cm (Faxi), som i mange år var den største islandshest i Danmark. Min første hoppe, Sóley, var 127, og min nuværende, Perla er 131 cm høj. Alle disse kunne uden problemer rides af voksne ryttere.
Hestens højde over mankekammen er – lige som alle andre egenskaber med undtagelse af blodtype og farve – afhængig både af arv og miljø. Egenskaben har endda en forholdsvis høj heritabilitet. På Island har man i flere år søgt at gøre hestene større ved udvælgelse af avlsmaterialet. Min Perla har derfor en ret lav karakter for proportioner på grund af sine korte ben. Men netop denne bygningsdetalje er meget afhængig af fodringen, mens hesten er meget ung, 1-2 år. Forsøg med andre hesteracer har klart vist, at hvis man giver plagene for meget at æde i 1-2 års alderen, får de lange, men svagere ben. Så den vej bør vi nok ikke gå.
Den islandske hest i Vikingernes tid
Vi ved fra udgravninger af skeletter fra vikingetiden, at hestene den gang har været omkring 135 cm høje, og at disse heste kunne bære voksne ryttere, kan man ikke betvivle. I vikingetiden havde vi i Nordeuropa et ret godt klima med relativt høj gennemsnitstemperatur. Mennesker og dyr havde det godt, og det var ikke fattigdom, der fik nordmændene til at emigrere til Island, men frihedstrang og ønske om mere albuerum og bedre græsning til dyrene. I vikingetiden kunne man avle korn på Island, og der var mange træer.
1300-tallet og frem
Fra 1300-tallet blev klimaet dårligere, det blev koldere og mere regnfuldt, og menneskene blev fattigere. Gennem hele middelalderen og renæssancen forblev klimaet dårligt, og faktisk hjalp det ikke før midten af 1800-tallet. Ud over klimaet havde Island både vulkanudbrud og andre naturkatastrofer, og både mennesker og dyr fik kun lidt at spise.
Helt naturligt blev hestene mindre i disse 500 år, og man bør også betænke, at alle hopper og ungheste gik ude hele året og fik kun den mad, de selv kunne finde. Desuden er det sådan, at jo større overflade et dyr har, des mere varme afgiver det til omgivelserne, og modsat. Jo mindre det er, des mere varme beholder det selv. Så små, kortbenede heste klarer sig bedst under hårde vilkår, selv om de alligevel skal kunne bære voksne mennesker over lange distancer.
Tæt eller spinkelt bygget?
Og så til nutiden. Hestens styrke og højde har ikke så meget med hinanden at gøre. Spinkle rørknogler er ikke direkte proportionalt med mindre styrke, men længden af dem er kritisk. Er en hest meget let bygget kan den muligvis ikke bære en voksen mand på over 100 kilo. Men de heste vi husker fra ’gamle dage’, var ikke udpræget spinkle, snarere tætbyggede. Og så skal vi jo huske på en helt anden dimension, nemlig æstetikken. Menneskene er jo også blevet større, og det ser ikke særlig godt ud med et stort menneske på en lille hest. I visse tilfælde kan det ligefrem se komisk ud. Og det synes vi naturligvis ikke om. Så hvis du vil se flot ud, bør du nok tilpasse hestens størrelse til din egen.
Den islandske hests styrke og udholdenhed
Hvis vi kun taler om styrke og udholdenhed, vil en hest på 132 cm være lige så stærk som en på 145. Det er ikke alene højden, man skal tænke på, men også proportionerne. Hesten skal kunne fungere i harmoni med rytteren, og en udholdende hest skal have stærke ben, stærk ryg og en god brystkasse. For at leve op til ovalbanens krav skal den tillige have en lang, velrejst hals og et skråt kryds, som giver den mulighed for at træde godt ind under sig. Men disse ting har ikke ret meget med udholdenhed at gøre.
Højden som sådan betyder altså ikke meget for hestens brugsegnethed. Men taget alle forhold i betragtning, også det æstetiske, synes jeg, at det ideelle mål for en islandsk hest bør ligge mellem 134 og 145 cm. Større mener jeg kan være et faresignal. Måske bør vi tænke over, at hvad hunde angår, har store dyr en kortere levealder end mindre. Islandshestens lange levealder er jo et plus for racen. Men vigtigere end stangmålshøjden er altså proportionerne. Og for børn og gamle damer som mig, er det fuldt ud tilstrækkelig med 130 cm. Så er det nemmere at komme i sadlen!
