Din hest er skadet og skal have boksro. Hvad betyder det for hesten, hvis den skal have boksro i flere uger eller måske endda i måneder. Hvordan kommer hesten bedst gennem denne kedsommelige periode?

/ Dorte Rebbe

Hesten er halt!

En uheldig bevægelse under træning og ups – uheldet er sket! Hesten er halt. Du køler benet ned med det samme, Senere behandler du med varme. Dyrlægen ordinerer boksro i mindst seks uger. for hesten har fået en kodeledsforvridning. Men din hest er vant til at være ude hver dag, Den bliver urolig og irritabel, den går fra foderet, eller der dukker gamle uvaner op som boksvandring, krybbebidning eller vævning, når den skal stå inde. Måske får den også nemmere kolik, fordi den bevæger sig mindre.

Afhængig af træning

Jo mere kontinuerlig træning hesten er vant til, desto mere frustrerende virker det på den, hvis den pludselig ingen motion får. Kroppens eget morfin – endorfinerne – udskilles i større mængde ved træning. Og den bliver nærmest afhængig af det. Sportsfolk. der fx har prøvet at forstuve en ankel, kender forløbet: Man bliver rastløs som bare pokker.

Men der er ingen træning så længe. der er ømhed eller hævelse, og når man skal igang igen efter uger eller måneders venten, må man starte langsomt op. Først efter et par måneder er anklen tilbage i den gamle form. Præcis sådan er det for hesten med kodeledsforvridningen eller andre skader, der kræver ro. ikke noget med at komme på en knoldet vinterfold en frostklar vinterdag, ikke noget med skridtture eller longering – kun boksro til den er rengående igen, og dyrlægen giver grønt lys for at starte træningen.

Pas på hestens psyke

Der er to aspekter i rekonvalescensperioden (helbredelsesperioden). Afhængig af typen og omfanget af hestens skade skal den gennem en periode med en given behandling. Det andet aspekt er at tage hensyn til hestens psyke. For det er ikke ofte at boksro giver hesten ro i sjælen. Oftest stresser det hesten at stå inde, Det glemmer mange, men den del er også vigtig. Du kan let blive fristet til at genoptage træningen for hurtigt, fordi hesten viser, at den savner motionen. Men du skal i stedet for at træne bruge tiden til at gøre hvileperioden udholdelig for hesten.

Sæt krybbefoderet ned som det første

Det første. der skal ske, er at ændre foderet så det passer til hestens behov, Det skal ske samme dag hesten ordineres boksro. Hestens energibehov er mindre, når den ikke forbrænder energi under træning. Derfor skal der kun fodres til vedligehold – dvs netop så meget (eller lidt) at hesten ikke taber sig eller tager på. I praksis betyder det ikke, at du fjerner nogle af hestens måltider i løbet af dagen. Tværtimod bør antallet af måltider forøges – gerne fem pr døgn inkl tildeling af hø eller wraphø. En hest, der er trænes kontinuerligt har typisk en god tarmfunktion. Når hesten så pludselig står meget stille, kan det nedsætte tarmperistaltikken og øge risikoen for en forstoppelseskolik.

Er hesten tilbøjelig til at blive fed, må du hellere skære ekstra ned på mængden af krybbefoder. Samtidig kan du fjerne ekstra tildelt foderfedt fra rationerne fx soyaolie.

Sæt grovfoderet op

Grovfoder er også med til at holde fordøjelsen i gang. Derfor skal en relativt større andel af foderet gives som grovfoder. og hesten bør have grovfoder til rådighed hele døgnet. Grovfoderets struktur må gerne – som navnet antyder – være groft. for så tager det længere tid for hesten at tygge sig igennem. Det er både godt for fordøjelsen og giver samtidig beskæftigelse til den syge hest i længere tid. En større boks vil betyde lidt større bevægelsesfrihed for hesten, og det er også med til at holde dens tarme i bevægelse.

Artiklen om at forebygge kedsomhed hos heste der skal have boksro fortsættes her

 

Boksro kan stresse hesten. Sådan forebygger du 1

Få personlig og uvildig hesterådgivning

Få fakta i en verden af ubegrænset information. Sådan gør du:
  1. Book din tid hos Dorte ved at vælge antal minutter her
  2. Videresend din ordre-kvittering til [email protected] med 1) ønske om tidspunkt, 2) stikord ift, hvad du ønsker svar på, 3) om du foretrækker zoom, teams eller telefon
  3. Modtag besked om aftalt tid
  4. Dorte kontakter dig på det aftalte tidspunkt.

Hesterådgivning tilbydes indenfor en lang række emner på alle hverdage 09.00-15.30 og efter aftale. Hesteagronom, Cand. Scient Animal Science Dorte Rebbe har mere end 30 års erfaring. Få svar allerede idag, hvis der er en ledig tid.

  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. HOLD AF HESTE
  6.  » Boksro kan stresse hesten. Sådan forebygger du 1