Forside » Viden » Hestekommunikation » Tips til sikker håndtering af heste 3. Hestens behov

Heste er sociale dyr og har det bedst, når de er sammen med andre heste. Forstå hestens behov og få et bedre samarbejde med den.

/ Dorte Rebbe

Hestens behov

Det er dit ansvar at sikre, at hesten får dækket sine grundlæggende behov. Heste er sociale dyr og har et stort behov for kontakt med andre heste, og de har det bedst, når de er sammen med andre heste. Det er naturligt for heste hver dag at bevæge sig over store afstande og bruge en stor del af døgnet til fødeindtagelse. Sådan lever heste i naturen, og det bør der tages hensyn til, når hesten holdes som husdyr. Ædeadfærden er, også for de heste, vi holder som husdyr, en vigtig del af døgnets rytme, som hesten gerne vil bruge meget tid på. Hos heste, der ikke går på græs, kan behovet for at æde mange timer i døgnet kun dækkes, når de har et godt stråfoder til rådighed hele tiden.

Fra vildhest til ridehest

Den moderne ridehests liv er meget forskelligt fra vildhestens. I de fleste tilfælde fodres hesten med kraftfoder to til tre gange dagligt. Ofte får den kraftfoder med en høj næringsværdi (f.eks. havre, græspiller), hvilket betyder, at foderets volumen er begrænset. Endvidere får mange heste en alt for ringe mængde stråfoder. I stedet for at tilbringe op til 16 timer i døgnet med at optage føde ædes den daglige ration i løbet af få timer. Bevægelse optager også væsentlig mindre tid end i naturen. For mange rideheste udgør den mindre end en time i døgnet. Resten af tiden står hestene inaktive i deres boks.

Heste skal fodres rigtigt

Hvis hestens adfærdsbehov ikke tilgodeses, kan den blive vanskeligere at ride og omgås. Hvis hesten f.eks. får meget ekstra energi fra kraftfoder og ikke ret meget hø og halm, er der større sandsynlighed for, at den viser legeadfærd, dvs. at den bukker, stejler eller løber løbsk, når den rides. Derfor skal der være en fornuftig balance mellem mængden af kraftfoder og mængden af grovfoder, som hesten tildeles. Dette vil både øge hestens fysiske og psykiske sundhed, og en hest, der føler sig i harmoni med sine omgivelser, er nemmere at omgås og arbejde med. Den er roligere i sine reaktioner og alligevel mere opmærksom på rytterens instruktioner.

Fodringen skal derfor tilpasses mest muligt til kontinuerlig fødeoptagelse. Mange fodringer dagligt og meget grovfoder/stråfoder. Lad derfor være med at opstalde heste udelukkende på spåner, medmindre det er absolut nødvendigt. Heste bliver ikke tykke og uatletiske af halm og stråfoder og kan derfor, normalt uden problemer opstaldes på halmstrøelse.

Heste skal på fold

Hesten skal dagligt på fold sammen med andre heste og have mulighed for at bevæge sig og blive stimuleret. Hvis heste står inaktivt i stalden det meste af tiden, vil de tit »eksplodere«, når de endelig kommer ud. Jo mindre stimulation hesten får i stalden, f.eks. fordi den ikke har kontakt med naboheste, desto større risiko er der for, at den reagerer overdrevent på stimuli, når den kommer ud. Også af hensyn til sikkerhed skal hesten lære at have et normalt forhold til andre heste.

Desværre er der alt for mange hesteejere, der insisterer på, at deres hest skal gå alene på fold. Heste, der ikke har lært eller ikke er vant til at omgås andre heste, vil have svært ved at kunne indgå i en flok. Ofte vil der opstå farlige situationer både for den hest, der ikke kan »sproget«, samt for de øvrige heste i flokken, som kan have svært ved at læse den nyankomnes signaler.

Hvad er vigtigt at lære hesten?

Kontakt med hoppe og andre føl

Det er vigtigt, at hesten allerede som føl lærer at være sammen med andre heste, således at den lærer »rigtigt hestesprog«. Et føl skal naturligvis have kontakt med sin mor for at kunne binde sig til hende, men det skal også have kontakt med andre føl for at lære at omgås andre heste på en normal måde. Gennem leg og gennem hudplejeadfærd (dvs. det at to heste står og gnubber hinanden) lærer føllet den normale sociale kommunikation, der finder sted mellem heste. Men også de negative aspekter af social kommunikation skal læres. Det at blive sparket, bidt og truet ad, samt hvordan disse situationer kan undgås. Det positive samvær er vigtigt for sammenholdet i flokken samt for udvikling af venskaber, og den aggressive adfærd mellem føl, der afprøver grænser, er nødvendig ikke blot for at etablere en social rangorden i flokken, men også for hele unghestens udvikling.

Kontakt med ældre heste

Føl og ungheste kan have glæde af også at være sammen med lidt ældre heste, så de lærer at respektere disse.

Kontakt med mennesker – grundopdragelse

Det er altafgørende for vores omgang med heste, at de gøres fortrolige med mennesker, og du kan ikke starte for tidligt i føllets liv. Naturligvis skal du være opmærksom på, at nogle hopper lige efter folingen kan være meget beskyttende over for deres føl og derfor aggressive over for mennesker.

Føllet skal vænnes til forskellige former for stimulation samt situationer, som det kommer til at møde senere i livet. Det skal vænnes til at blive berørt over hele kroppen, til at få grime på, stå bundet på staldgangen, få kikket på tænder, blive striglet, få løftet ben og få banket på hovene samt få vasket ben. Føllet skal også lære at blive trukket med, at stå stille, når det bliver bedt om det, og lære, at det ikke må bide og sparke mennesker.

Andre dyr, fremmede ting og situationer

Føllet skal konfronteres med andre dyr og fremmede ting. Det gælder f.eks. hunde, katte, kvæg, får osv. samt de mange forskellige redskaber (såsom, biler, traktorer, klippemaskiner og lignende), som er en del af hestens miljø. Jo flere genstande, redskaber og situationer den unge hest udsættes for, jo større er chancen for, at den lærer at forholde sig rolig, når den fremover møder noget nyt og ukendt.

Læs mere i de øvrige artikler i miniserien:

1. Sådan gør du
2. Hesten er flugtdyr
4. Indlæring.