Mudderfolde og en ridebane der kun kan bruge som sommeren? Læs her hvorfor vandet ikke kan trænge væk fra folden, markerne og ridebanen og hvad du kan gøre ved det.

/ Dorte Rebbe

Masser af folde og ridebaner er oversvømmet i perioder, og det er uhensigtsmæssigt, når hestene skal have en fast og tørt underlag at bevæge sig på. Derfor kan der være behov for særlige tiltag ift. foldens eller ridebanens placering og dræning.

Grus og plastriste som problemløser

Når der skal gøres noget ved problemet, er det nødvendigt at finde ud af, hvad der er det største problem. Mange starter oppe fra og lægger et lag grus, plastikriste eller andet materiale, så hestene ikke skal gå på en mudret fold. Nogle gange er det nok til at løse problemet, men hvis vandet ikke bliver ledt væk fra arealet, kan det blive trådt op alligevel.

Generelt kan man sige, at sandjord har bedre dræningsevne bedre end lerjord, da sandjord leder vandet væk og ikke pakker sammen som lerjord gør.

Stort set alle danske jorde har en såkaldt pløjesål, det vil sige et sammenpakket jordlag under pløjedybden, det virker som stabilgrus og pakker let sammen. Problemet forværres, hvis der køres med store traktorer og maskiner på arealet. Grav ned og se, hvor dybt problemet er.

For at løsne jorden i dybden, kan man grubbe jorden. En grubber er en form for harve med lange tænder, der bryder pløjesålen. Det skal gøres, når jorden er tør, så der ikke laves flere struktur skader i jorden. Meget færdsel på arealet øger risiko for at jorden hurtigt pakker sammen igen.

Dræn

Drænledninger leder overskudsvand væk, så jordens bæreevne forbedres. Det kan være, at de gamle dræn er faldet sammen eller fulde af jord og grus m.m. Hvis det er det sidste, der er problemet og man ved, hvor drænene ligger, kan man få dem spulet, ellers kan det være nødvendigt at grave nye dræn ned.

Det er bedst at dræne i tørre perioder, fordi der er risiko for at lave strukturskader i jorden, når den er våd. Jo højere andel af ler, der er i jorden, jo større er risikoen for at lave strukturskader. Drænene skal ligge i en dybde på 70-120 cm og med 10-40 meters mellemrum alt efter jordtypen. De skal ligge dybest på lerjord.

Vær opmærksom på at det kan tage op til et år før der er dannet nye kanaler i jorden, der kan lede vandet væk.

Stenfaskine/stensivebrønd

Nogle steder f.eks. ved ledet er det ikke nok at dræne, i stedet kan man lave en stenfaskine/stensivebrønd. Ved at grave et hul på 1-1,5 meter i dybden og 0,5 meter i bredden og fylde det med sten i størrelsen 32-64 mm, kan der ledes store mængder vand væk. Der skal lægges geotekstil hele vejen rundt om stenene, så finkornet sand og jord ikke pakker sammen nede mellem stenene. Der findes også faskiner i kunststof, som fungerer på samme måde som stenfaskiner.

I lerjord kan der gå et år, før faskinen begynder at ”virke”, fordi det tager tid, før der dannes kanaler i jorden, hvor vandet kan løbe. Det tager ikke så lang tid i sandjord, der hurtigt leder vandet væk. Ved store faskiner skal der laves en fordelerledning, der leder vandet væk.

Faskiner

Faskiner skal placeres:

  • Mindst 25 m fra drikkevandsboringer, vandløb, søer og havet
  • Mindst 5 meter fra beboelse
  • Mindst 2 meter fra naboskel.

Oven på faskinen kan der laves fast underlag i 15-20 cm Tykkelse. Sten, grus eller sand, stabilgrus og knust beton er velegnet.

Bærelag

Der, hvor der ikke laves en faskine, er det vigtigt at grave muldjorden væk, før der laves et fast lag med stabilgrus eller knust beton, ellers vil lagene blive blandet op, når det bliver vådt, og hestene går på det, og så vil der blive mudret alligevel.

Hvis der skal køre maskiner på arealet, skal der lægges bundsikring først i et lag på 20-40 cm.Det øverste lag kan være 10 cm muslingeskaller, flis, grus eller plastikriste med jord eller grus i. Ulempen ved muslingeskallerne er, at de er meget skarpe for hestenes hove i starten til de bliver trådt i stykker, men de er gode til at lede vandet væk.

Træflis skal være fri for grene, der kan beskadige hestenes hove. Træflis rådner med tiden, så det gamle lag skal fjernes, og der skal fyldes nyt lag på med jævne mellemrum. Fordelen ved muslingeskaller og flis er, at det kan pløjes ned, hvis marken skal bruges til noget andet. Det kræver dog, at det underliggende lag er til at pløje i.

Forsøg med drivveje til kvæg har vist, at ved at lægge Geonet eller Geotekstil mellem lagene med stabilgrus og overflade laget, bliver belastningen af arealet mere fordelt, og det er nemmere at fjerne lagene igen uden at få dem blandet sammen.

Biologisk jordløsning

En anden mulighed er biologisk jordløsning. Nogle afgrøder har tykke eller dybtgående rødder, der kan være med til at forbedre strukturen i jorden. De afgrøder, der er bedst til at trænge gennem hårdt pakket jord er cikorie, gul lupin, rødkløver og lucerne. Afgrøder som hestebønne, smalbladet lupin, markært, fodervikke, olieræddike og lucerne er også velegnede, fordi de har tykke rødder.

Hvis marken skal pløjes op alligevel, kan man så olieræddike, der bruges som efterafgrøde om efteråret. Man kan bruge afgrøder som foderradise eller Markradis Structurator, der er gode til at løsne jorden. Pæleroden bliver op til 35 cm lang og 2-5 cm i diameter. Når vinteren sætter ind fryser afgrøden væk og den kraftige rod efterlader store huller i jorden, hvor vandet kan trække væk. Jorden tørrer hurtigere op om foråret, når rødderne rådnet væk. Så kan der sås ny afgrøde om foråret.

Foldriste/armeringsplader

Foldriste – også kaldet armeringsplader – bruges til at gøre underlaget fast for heste, hesteejere og køretøjer fx på hestefolde, ridebaner, longeringsbaner, løsdrift, parkeringspladser, indkørsler, fodringsområder og drivveje. Det kræver noget arbejde at få dem lagt lagt, men når først de er på plads, er det investeringen værd. Se foldriste/armeringsplader her.

Flyt foderpladsen

Hvis det er muligt, kan der laves flere led til foldene, så det ikke er det samme område, der bliver brugt hele tiden og foderpladsen på folden kan flyttes jævnligt, så man undgår at hestene træder op rundt om.

Kilder

  • Landbrugsnyt, februar 2012. En god tyk lang rod er bedst.
  • Landbrugsinfo.dk, Nielsen, Janne Aalborg 2010, Generelt om dræning & Husk, før du dræner.
  • Handyman.dk, Bonne, Kuno. Etablering af en stensivebrønd/stenfaskine
  • Danmarks JordbrugsForskning. Hansen, Kaj et al. 2002. Stabilisering af drivveje til køer, Grøn Viden, husdyrbrug nr. 25, maj 2002,
  • DJF, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø. Lars Juhl Munkholm. Genpakning af jord efter dybdeløsning.

Få personlig og uvildig hesterådgivning

Få fakta i en verden af ubegrænset information. Sådan gør du:
  1. Book din tid hos Dorte ved at vælge antal minutter her
  2. Videresend din ordre-kvittering til [email protected] med 1) ønske om tidspunkt, 2) stikord ift, hvad du ønsker svar på, 3) om du foretrækker zoom, teams eller telefon
  3. Modtag besked om aftalt tid
  4. Dorte kontakter dig på det aftalte tidspunkt.

Hesterådgivning tilbydes indenfor en lang række emner på alle hverdage 09.00-15.30 og efter aftale. Hesteagronom, Cand. Scient Animal Science Dorte Rebbe har mere end 30 års erfaring. Få svar allerede idag, hvis der er en ledig tid.

  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. Viden
  4.  » 
  5. Fold & frihed
  6.  » Få bugt med mudder på folden, ridebanen og markerne med god dræning