I Danmark er populationerne indenfor flere hesteracer små, og renavl øger derfor risikoen for indavl. For de nationale racer Frederiksborghestene, Jyske heste og Knabstrupper er det ikke umiddelbart muligt at hente avlsmateriale fra udlandet. Derfor er vigtigt at være ekstra opmærksom på indavlsrisikoen indenfor disse hesteracer.
Indenfor avlsarbejde taler man om begrebet indavl, når avlen sker mellem beslægtede individer. Er populationen lille eller avlet i gennem lang tid, er det uundgåeligt at avlsdyrene er mere eller mindre i familie med hinanden. Derfor definerer man ofte indavl som avl med individer, hvis slægtskab er større end det gennemsnitlige slægtskab mellem individer i populationen. Indavlsgraden for det enkelte dyr er sandsynligheden for at det bærer allele gener, der er identiske på grund af afstamningen.
Linieavl
Linieavl er avl i lukkede linier indenfor racen, og der indføres altså ikke nye avlsdyr til linien. Linieavl bruges, når man ønsker at skabe en vis ensartethed eller bevare særlige egenskaber fra en bestemt ane, som er særlig god. Ligesom for små racer vil risikoen for indavl også være til stede. På sigt medfører linieavl i mindre bestande indavl, da parring af beslægtede individer hurtigt vil forekomme. Indavlen inden for linien kan også være bevidst.
Når linieavlen tilsyneladende har haft succes med indavl, skyldes det, at man konsekvent har parret heste med de samme gode anlæg. Den konsekvente satsning på de samme gode egenskaber kan i nogle tilfælde overskygge den let negative effekt af indavlen.
Indavlens betydning
Ved indavl mindskes den genetiske variation. Der vil således være færre afkom, der er markant bedre eller markant dårligere end forældrene. Det færre antal markant bedre afkom giver dårligere muligheder for selektion og dermed mindskes den genetiske fremgang. På grund af den mindre variation vil en indavlet population være mere homogen.
Hvis der forekommer skadelige recessive arveanlæg i populationen, vil frekvensen af dyr med lidelsen øges ved øget indavl. Et eksempel på en sådan defekt er ataksi hos fjordheste. Ved længere tids indavl begynder der at opstå problemer. Det kan være i form af nedsat frugtbarhed og livskraft, hestene bliver tit lidt mindre og har dårligere konstitution. Man taler om en indavlsdepression.
For eksempel havde man hos den frisiske hest i Holland i 1970 kun 5 hingste og 400 hopper tilbage af racen. Hos hingstene var der problemer med dårlig sædkvalitet og hos hopperne var der problemer med tilbageholdt efterbyrd efter folingen og efterfølgende ifoling. Dette er tegn på en indavlsdepression. Gennem stram styring af avlen, er indavlen hos friserne blevet begrænset og racen er tilsyneladende sluppet af med indavlsdepressionen. Det er ikke muligt, at forudsige hvornår en eventuel indavlsdepression vil indtræde.
I Holland har man haft problemer med indavl hos Frieserheste pga. en meget lille population.
Effektiv populationsstørrelse
For at kunne vurdere de forventede ændringer i indavlsgraden ud fra den nuværende population indføres nu begrebet effektiv populationsstørrelse. Jo større den effektive populationsstørrelse er jo mindre øges indavlsgraden pr. generation. Ændringen i indavlsgraden kan beregnes som
1
_________________________________________
2 x den effektive populationsstørrelse
I tabel 1 er vist eksempler på sammenhængen mellem den effektive populationsstørrelse og ændringen i indavlsgraden pr. generation.
Tabel 1.
| Effektiv populationsstørrelse | Ændring i indavlsgrad pr. generation |
|---|---|
| 20 | 2,50 % |
| 30 | 1,67 % |
| 40 | 1,25 % |
| 50 | 1,00 % |
| 75 | 0,67 % |
| 100 | 0,50 % |
For at racer skal overleve på længere sigt, kræves en effektiv populationsstørrelse på mindst 50.
Den effektive populationsstørrelse kan beregnes som
4 x antal hopper x antal hingste
___________________________________
antal hopper + antal hingste
forudsat at hingstene får samme antal afkom. I tabel 2 ses et eksempel på hvordan den effektive populationsstørrelse afhænger af antallet af hopper og hingste. Det ses, at den effektive populationsstørrelse påvirkes mere af antallet hingste end af antallet af hopper. Ved at fordoble antallet af hingste opnås ca. en fordobling af den effektive populationsstørrelse. Ved en fordobling af antallet af hopper ændres den effektive populationsstørrelse stort set ikke, uanset antallet af hingste.
Tabel 2.
| Antal hingste | 100 hopper effektiv populationsstørrelse | 200 hopper effektiv populationsstørrelse |
|---|---|---|
| 5 | 19 | 10 |
| 10 | 36 | 38 |
| 15 | 52 | 56 |
| 20 | 67 | 73 |
| 25 | 80 | 89 |
| 30 | 92 | 104 |
Hingstene får i praksis et meget forskelligt antal afkom. Det samme gør sig gældende for hopperne omend de får væsentligt færre afkom. Hopperne får derfor mindre betydning. Variation i hoppe- henholdsvis hingstefamilie størrelse reducerer den effektive populations størrelse og øger dermed indavlsgraden. For at tage hensyn til familiestørrelsen, kan den effektive populations størrelse beregnes som:
8 x (antal aktive hingste + antal aktive hopper)
_____________________________________________________
variation hoppefam. + variation hingstefam. + 4
Til eksempel kan beregnes for frederiksborghesten:
- Antal aktive hingste: 28
- Antal aktive hopper: 211
- Variation i hoppefamilier: 3
- Variation i hingstefamilier: 56
Effektiv populationsstørrelse bliver 30 og er beregnet som
8 x (28 + 211)
__________________
3 + 56 + 4
Hvis hingstene havde haft samme antal afkom, ville den effektive populationsstørrelse have været ca. 100. Den store variation i specielt hingstefamilier reducerer den effektive populationsstørrelse til 30, som svarer til en stigning i indavlsgraden på 1,67 % pr. generation. Frederiksborghesten er i farezonen på længere sigt.
Begrænsning af indavl
For det enkelte avlsforbund er det ønskeligt, at styre avlen således, at indavlen i racen begrænses. Dette kan gøres ved:
Brug af flere hingste
Fordelen ved at bruge flere hingste er, at racepræget kan bevares. Ulempen er, at selektionsmulighederne bliver færre. Hvis de ekstra godkendte hingste ikke bliver anvendt på lige fod med de øvrige hingste, på grund af deres dårligere kvalitet, er effekten imidlertid begrænset.
Blodfornyelse
Ved import tilføres ny arveanlæg, og det er muligt at begrænse indavlen. Desuden giver importen øgede selektionsmuligheder. Ulempen er at racepræget kan mindskes. Den største effekt opnås ved brug af importdyr på hingstesiden. Krydsningsdyr (afkom efter heste med fremmed blod) bør indgå på lige vilkår med renracede dyr for at indavlen begrænses væsentlig. Disse krydsningsdyrs avlsværdi kan overvurderes på grund af eventuel krydsningsfrodighed.
Planlagte parringer
Ved at undersøge slægtskabet mellem hingst og hoppe inden bedækningen, kan det undgås at parre nært beslægtede dyr. Dette minimerer indavlen, men der bliver færre kombinations- og selektionsmuligheder.
Kilde
Videnscentret for Landbrug (nu Seges), konsulent Hanne Wendell Crolly, Hestekongres 2000.