Formålet med tilskud til læhegn og småbeplantninger er, at fremme og bevare biodiversiteten i det åbne land gennem plantning af spredningskorridorer i form af læhegn med 3 – 7 rækker beplantning samt småbeplantninger.

Tilskudsordningen

Tilskud til læhegn og småbeplantninger er en del af Naturpakken. Der er etableret en national tilskudsordning til etablering af nye læhegn og evt. supplement af eksisterende læhegn i det åbne land. Læhegn kan være værdifulde levesteder og spredningskorridorer for biodiversitet i landbrugslandet, og på den måde sikre sammenhængende natur og naturlige trædesten i de dyrkede arealer.

Ordningen skal fremme og bevare biodiversiteten i det åbne land gennem plantning af læhegn og småbeplantninger. Ordningen stiller krav til kvaliteten af beplantningerne, og projekterne prioriteres efter størrelse. Tilskudsordningen kan søges af private lodsejere.

Sådan ansøger du om tilsagn

Ansøgning om tilsagn til læhegn og småbeplantninger indsendes til Miljøstyrelsen sammen med liste over læhegn og småbeplantninger. De ansøgte arealer skal også indtegnes i MiljøGIS.

Har du spørgsmål om tilskudsordningen for læhegn og småbeplantninger kan du kontakte Miljøstyrelsen på [email protected].

Læhegn er værdifulde levesteder og spredningskorridorer for biodiversitet i landbrugslandet. Læs mere om tilskud til læhegn og småbeplantninger.
  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. LANDBOLIV
  6.  » Tilskud til læhegn og småbeplantninger. Sådan søger du