Vores islænderhoppe havde en bule mellem ganacherne, da vi købte hende for et år siden. Dyrlægen har set den og nævnt, at den nok har haft ‘kværke’. Hvad er det?

På forhånd tak

/ Vivi H.

Hej der

Kværke er forårsaget af bakterier, og islandske heste og ungheste er særlig følsomme overfor disse bakterier.

Når en hest er angrebet får den feber, den hoster og fra næsen løber tykt gulligt flåd. Nogen heste får en øm hævelse mellem ganacherne, som er under kæbegrenene. Disse bylder kan briste, og der flyder pus ud af dem. Det er formentlig rester af en sådan byld, I ser på jeres hoppe.

Kværke er meget smitsomt, fordi flåd fra næse og bylder indeholder bakterier, som kan smitte andre heste. Derfor isolerer man heste, der har kværke. Og har man mistanke om kværke bør man også tilkalde dyrlæge.

Afhængig af årstiden kan du se hævede ganacher i varierende grad hos flere heste. Årsagen hertil er det friske græs og ukrudtsplanter med mange smagsstoffer, hvor hesten producerer mere spyt end normalt. I så tilfælde er det forbigående og skader ikke hesten, men kan være til ulempe under ridning.

Hvis ‘knude’ jeres hoppe har vokser eller ændrer sig, må I overveje at få en dyrlæge til at se på den.

Med venlig hilsen

Dorte Rebbe
Cand Scient Animal Science

kværke Bule ganacher hest
  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. SUNDHED & SYGDOM
  6.  » Bule mellem ganacherne. Er det kværke?