Det Dyreetiske Råd med udtalelse om brug af heste til sport

Sportsheste kan være under pres både fysisk og mentalt som følge af menneskers sportslige ambitioner og økonomiske interesser. Derfor har Det Dyreetiske Råd udarbejdet en udtalelse om brug af heste til sport med fokus på hestens holdbarhed, opstaldning, træning og konkurrencer. Rådet fremsætter både generelle overvejelser og konkrete anbefalinger ift sportshestes velfærd.
 
Udtalelsen anbefales til ryttere og undervisere på alle niveauer – og andre med interesse for hestens velfærd.

/ Dorte Rebbe

I udtalelsen drøfter Rådet bla hestens holdbarhed, opstaldning, samt træning og konkurrencer. Rådet fremsætter både generelle overvejelser og en række konkrete anbefalinger, bl.a. i forhold til uddannelse, aldersgrænser for hestes deltagelse i konkurrencer, opstaldning, træning, brug af udstyr, transport, overvågning og kontrol ved konkurrencer, samt registrering af skader, medicinering og kirurgiske indgreb.

Det Dyreetiske Råd understreger blå, at det er uacceptabelt, at heste påføres smerte, sår og andet ube­hag ved udøvelse af sportslige aktiviteter, og dette skal ophøre omgående. Rådet anbefaler, at alle, der arbejder med træning og bedømmelse af heste, kender teg­nene på, at hesten er fysisk eller mentalt overbelastet.

Indlæringsmetoder

Rådet finder at træning af heste bør foregå ud fra opdateret viden om indlæringsmetoder og adfærd hos heste, herunder brug af positiv forstærkning. Rådet anbefaler desuden, at alle, der arbejder med træning og bedømmelse af heste, kender tegnene på, at hesten er fysisk eller mentalt overbelastet.

Nytænkning af brugen af udstyr

Det Dyreetiske Råd anbefaler overordnet nytænkning af brugen af udstyr. Der er behov for at se på, hvad formålet er med det pågældende udstyr, og om det formål kan opnås med anvendelse af mindre ”hårdt” udstyr eller måske helt uden brug af udstyr. Rådet anbefaler i forlængelse af dette, at det sikres, at brugen af udstyr bl.a. lever op til følgende principper:

Udstyr må alene anvendes til at vejlede hesten til at forstå, hvad den skal, ikke til tvang eller straf. Udstyr må ikke ændre hestens naturlige bevægelsesmønster, hæmme hestens sanser eller fysiologi, eller fastlåse en kropsdel eller hestens kropsposition, så hesten viser tegn på fx ubehag, smerte eller konfliktadfærd, og udstyr må ikke hindre mulighederne for at kunne aflæse hestens signaler om dette.

Rådet mener, at fokus især bør rettes mod brugen af komplekse former for bid, stramheden af næsebånd, stramning af tøjler og hjælpetøjler, samt klare kriterier for anvendelse af pisk og sporer. Rådet understreger endnu en gang, at det er uacceptabelt, at heste påføres smerte, sår og andet ubehag ved udøvelse af sportslige aktiviteter, og dette skal ophøre omgående.

Dyrevelfærdsloven

Rådet minder også om gældende lovgivning, nemlig at heste jf. dyrevelfærdsloven skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe (§ 2), og at heste ikke må dresseres eller bruges til fremvisning eller lignende, hvis de herved påføres væsentlig ulempe (§ 28), samt at det udstyr, som anvendes som hjælpemidler på heste, i henhold til hestebekendtgørelsen ikke må påføre hesten skader eller anvendes som tvangsmidler (§ 28).

Læs mere her og hent Det Dyreetiske Råds udtalelse om brug af heste til sport (pdf).

Det Dyreetiske Råd har offentliggjort en udtalelse om brug af heste til sport.
  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. JURA, LOVE & REGLER
  6.  » Det Dyreetiske Råd: Behov for lovgivning der sikrer sportshestes velfærd