Bidløs ridning

Nu også på topplan

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne.

FORSIDE » Viden » Ridesport » Bidløs ridebanespringning på topplan

Mød toprytteren Luca Moneta der bruger ’gulerod frem for pisk’ for at nå til tops. Italienske Luca Moneta er en af verdens førende springryttere og kaldes ’Gulerodsmanden’ af sine kolleger. I 2013 vandt han ’Puissance’ ved det prestigefyldte Olympia Horse Show med hesten Quova de Vains, og hans alternative tilgang til træningen har givet lidt blandede reaktioner hos kollegerne.

Inspireret af at se andre ryttere ride bidløst

Moneta så på et tidspunkt en britisk rytter springe uden trense. Netop denne oplevelse gav ham inspiration til også selv at prøve at ride bidløst og bruge nye træningsmetoder med positiv forstærkning.

Moneta udtaler: ’Når du vil ændre noget, og du er for langt fra, hvad andre ryttere laver, gør du dem bange.” Moneta blev latterliggjort for en tid, og det lever han med. Som hans succes fortsætter, forventer han, at andre topryttere vil følge trop.

Godt tegn at træning med positiv forstærkning bruges af topryttere, som jo er forbilleder for de unge ryttere.

/ Dorte Rebbe

Gulerod frem for pisk

“Når hestene vælger at gøre det rigtige, bruger jeg en masse positiv forstærkning. Mine kolleger kalder mig ’gulerodsmanden’. Det er ikke fordi jeg har en sponsor, der sælger gulerødder, men fordi hestene får mange belønninger i form af gulerødder og de elsker det.”

“Jeg synes, tiden er moden til denne fremgangsmåde, ligesom med børn. Husker du 40 eller 50 år tilbage, så fik du et rap over hænderne, når du gjorde noget forkert. Da jeg startede i sporten, var ryttere meget dominerende overfor hestene og brugte afstraffelse: Det er dyret, det skal lytte, jeg skal være leder, og hesten skal gøre, hvad jeg forlanger af den. Nu er synet på hesten helt anderledes!”

Kilde: cnn.com

[aws_search_form id="2"]