Østdansk Landboforening kan hjælpe med at få udarbejdet de nødvendige papirer og har mange års erfaring inden for køb og salg af fast ejendom.

Købsaftalen

Når køber og sælger kender hinanden, så fravælger de ofte at søge professionel rådgivning forud for deres ejendomshandel. Dette kan der være flere årsager til, men typisk er det, fordi de tror, at der ikke vil opstå nogen ’problemer’, da de jo kender hinanden. Men for at få klarlagt alle de betingelser, der skal være gældende for handelen, bør der altid laves en købsaftale. Såfremt købsaftalen udelades, glemmer man let relevante forhold i forbindelse med handelen.

Undgå tvister

Tvister kan opstå uden, at nogen af parterne er ’skyld’ i tvisten, da tvisten jo netop opstår på grund af manglende stillingtagen til alle de relevante juridiske forhold i en ejendomshandel. For at undgå tvister mellem parterne er det altså væsentligt at afdække alle de problemstillinger, som der kan være i forbindelse med en ejendomshandel. Det er ikke altid nok blot selv at skrive et par ord på et stykke papir, da man så nemt kan overse/glemme relevante forhold, som kunne være undgået, såfremt man havde fået en sagkyndig til at udarbejde købsaftalen.

Skøde på ejendommen

Selve registreringen af ejendomsoverdragelsen foregår elektronisk i den digitale tingbog. Der er forskellige faldgrupper, som en ikke sagkyndig person kan overse, hvorfor det altid er en god idé at benytte en advokat til at udarbejde skødet på ejendommen.

Få hjælp til papirerne når du handler ejendom

Vi råder dig til at kontakte os i god tid, hvis du påtænker køb og/eller salg af bolig. Det giver dig de bedste forudsætninger for at undgå uoverensstemmelser undervejs i handlen.

Østdansk Landboforening kan hjælpe med at få udarbejdet de nødvendige papirer og har mange års erfaring inden for køb og salg af fast ejendom. Vores ekspertise inden for berigtigelsen af ejendomshandler gør desuden, at skødet hurtigt bliver tinglyst uden, at der opstår problemer. Du er meget velkommen til at kontakte os for en uformel boligsnak.

Kilde

Østdansk Landboforening.

  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. HOLD AF HESTE
  6.  » Tvister ved din ejendomshandel. Få tips til at undgå dem