Få mere biodiversitet

ved at så blomsterstriber

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne.
FORSIDE » Viden » Landboliv » Så blomsterstriber og få mere biodiversitet på din landejendom
Miljøstyrelsen har fået udarbejdet et inspirationsark med konkrete anbefalinger til, hvad du bør gøre, hvis du har et område, der fremover skal disponeres til natur med biodiversitet som det primære formål. Du får også eksempler på, hvordan du kan etablere din blomsterstribe, så den gavner den danske natur mest muligt.

/ Dorte Rebbe

Eksempler på anbefalinger til områder, hvor biodiversitet er hovedformålet:

  • Hvis der er kilder til naturlig frøspredning i nærområdet, så lad altid planterne indvandre af sig selv
  • Hvis planterne ikke kan indvandre fra nærliggende områder, så udspred hø i september, høstet på artsrige nærliggende naturarealer
  • Hvis ovenstående ikke er muligt, så benyt en frøblanding med hjemmehørende vilde arter fra danske frøfirmaer
  • Undgå udsåning af græs, da kulturgræsserne hurtigt vil overtage.

Anbefalingerne til blomsterstriberne lyder:

  • På næringsrig jord kan man udså enårige planter med nektarrige blomster fx blodkløver og honningurt
  • På næringsfattig jord, lad de vilde planter komme helt af sig selv. Det går oftest forbløffende hurtigt.

Desuden frarådes det, at man anvender frøblandinger med hjemmehørende arter på omdriftsarealer, da de oftest nedlægges eller pløjes inden for en eller to sæsoner. Grunden til dette er, at blomsterstriber med hjemmehørende arter kan tiltrække insekter, der lægger æg på planterne eller bygger rede i jorden, for hvem arealet så vil virke som en økologisk fælde.

Inspirationsarket indeholder desuden anbefalinger til, hvordan du etablerer natur i områder, der ligger i umiddelbar nærhed af by og infrastruktur. Arket er udarbejdet af Hans Henrik Bruun, lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet og Philip Hahn-Petersen, naturrådgiver i Habitats ApS. Du kan hente det som pdf her.

Kilde

Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2020.