Tilskudsordning

skal få landmænd med på at bytte jordarealer

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne.

FORSIDE » Viden » Landboliv » Ny tilskudsordning til landmænd der bytter jordarealer

Landmænd kan søge om til tilskud til at bytte arealer med andre landmænd gennem jordfordeling. Jordfordelingen kan fx betyde, at staten går ind og opkøber lavbundsjorde, så de ikke længere bruges til produktion, men i stedet kan give plads til mere natur.

Landmænd kan søge om til tilskud til at bytte arealer med andre landmænd gennem jordfordeling. Det kan spare tid på landevejen og penge for landmanden.

Mange landmænd over hele Danmark sætter sig hver dag ind i en landbrugsmaskine for at tage køreturen til marker, der ligger langt væk fra gården og kan ligge spredt over større arealer. En ny bekendtgørelse vil gøre det lettere for at landmænd at bytte arealer og samtidig få tilskud til transaktionsomkostningerne.

Den 1. september 2019 åbnede en ny pulje til erhvervsrettet jordfordeling, hvor der i alt er 10 mio. kroner til de frivillige bytteordninger. Læs mere her.

Kilde

Miljø- og Fødevareministeriet, 6. august 2019.

  • På Landbrugsstyrelsens tilskudsguide [https://lbst.dk/tilskudsguide/] kan du finde bekendtgørelse, vejledning og ansøgningsskemaet til at ansøge om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger.
  • I skal være mindst fem lodsejere, der vil lave en jordfordeling. Hvis en lodsejer ejer flere ejendomme, som inddrages i projektet, tæller det som en lodsejer.  
  • I skal oprette en sammenslutning med eget cvr.nr. og Nemkonto. Sammenslutningens funktion er at facilitere selve jordfordelingen og håndtere ansøgningen om tilsagn om tilskud og anmodning om udbetaling herunder fordele det udbetalte tilskud til de deltagende lodsejere. Tilsagnet vil blive givet til sammenslutningen på vegne af de lodsejere, som deltager i den endelige jordfordeling. Tilskudsmodtagerne er i sidste ende de deltagende lodsejere.  
  • Tilskuddet dækker primært kerneudgifterne til gennemførelsen af en jordfordeling. Det vil sige planlægningsomkostninger, afgifter og gebyrer til tinglysning og Geodatastyrelsen og landinspektør.  Dernæst gives der tilskud til ansøgning om tilskud samt administrationsomkostninger for ledelsen af sammenslutningen 
  • Det er en betingelse for at få tilskud, at du som lodsejer har betalt udgiften i første omgang, og der er afsagt kendelse af jordfordelingskommissionen i projektet. Der ydes ikke forskud på tilskud, og der ydes heller ikke tilskud til forgæves forsøg på at få gennemført en jordfordeling.