Hø eller wraphø til heste

En opvejning af fordele og ulemper.

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne. 

FORSIDE » Viden » Landboliv » Græsset. Skal det blive til hø eller wraphø til heste?

At lave godt hø kræver en aftale med ’de højere magter’. Wraphø er lidt nemmere!

Tag beslutningen i tide, så I får det bedste foder.

/ Dorte Rebbe

Vejret styrer!

Fem dage med godt vejr er afgørende for bjergning af godt hø. I disse fem dage gennemgår det afslåede græs tre afdampningsfaser.

I frisk græs er tørstofindholdet lavt, ca. 18-20%. I fase 1 øges tørstofindholdet til ca. 30% gennem afgivelse af vand gennem bladdelenes spalteåbninger ved lyspåvirkning. Det sker i den ydre del af skåret. Inde i skåret foregår vanddampning ved langsom diffusion. Spredning af skåret fremmer en hurtig tørring.

I fase 2 øges tørstofindholdet til ca. 70% ved yderligere langsom vandafgivelse gennem overfladen. En knusning eller brydning af afgrøden fremmer denne tørring. I fase 3 øges tørstofindholdet til ca. 85% gennem langsom diffusion vha. mikroorganismerne, som findes naturligt i afgrøden. De er nu igang med en svag nedbrydning af organisk materiale under varmeafgivelse. Det fremmer tørringen og giver en let aroma.

Sker fase 2 og 3 for langsomt sker en opformering af svampesporer, hvilket gør høet ubrugeligt som foder. Hø af dårlig kvalitet kan give heste både luftvejs- og fordøjelsesproblemer!

Bjærgning af hø

Bjærgning af hø kræver således mindst 5 dage med godt vejr, hvis man ikke har mulighed for kunsttørring feks. ladetørring. Aflæs vejrudsigten 5 dage frem og gå ikke igang, hvis der er udsigt til regn. Høslættet må maksimalt ligge 5 dage på marken. På 3. dagen efter afslåning vurderes det, om høet kan bjerges. Selvom græsset kan vendes for at fremskynde tørringen, er det bedst, hvis det kan undgås, for ved vendingen tabes skønsmæssigt 10% af foderværdien.

Hvis forholdene ikke er optimale, bør det ensileres med det samme. Alternativt får man hø som “brænder sammen” på loftet. Det udgør en reel brandfare, det er uegnet som hestefoder og bør kasseres. Dårligt bjerget hø kan derfor i sidste ende blive en dyrere løsning end wraphø!

Selvom man har lavet godt hø, er det ikke givet, at kvaliteten bevares til det skal udfodres. Det afhænger primært af opbevaringsforholdene i perioden fra høst til udfodring. Et dårligt ventileret loft med dannelse af kondens under taget er en direkte årsag til, at hø der ellers var velbjerget kan kasseres. Selvom vejret har stor betydning for, hvorvidt græsset bør blive til hø eller ensilage, skal man derfor ikke satse på hø, hvis man ikke har mulighed for at opbevare det optimalt.

Wraphø er et godt alternativ til hø

Ved ensilering kræves, at der går minimum 30 dage fra udbringning af husdyrgødning til høsttidspunktet. Slå ikke græsset af for tæt ved jorden. En stubhøjde på 8-10 cm hindrer jordtilblanding. Muldvarpeskud skal være fjernet.

Det tilstræbes, at sukkerindholdet i afgrøden er så højt som muligt dvs. at skårlægning om eftermiddagen er optimalt. Et tørstofindhold på 60-65% angives som optimalt og opnås ved vejring i 24-48 timer. Et lavere tørstofindhold fremmer en hensigtsmæssig smørsyreforgæring. Et højere tørstofindhold synes at vanskeliggøre pakningen.

Produktion af wraphø kræver godt vejr 3-4 dage med fortørring af afgrøden i 1-2 døgn. Eventuelt kan skåret dvs. den afskårne afgrøde spredes let. Når wrapballerne produceres, skal afgrøden presses hårdt og jævnt og indpakkes indenfor 2 timer – helst i tørvejr. Der bør altid anvendes plast af god kvalitet (25 µm) med mindst 6 lag – gerne 8 – og 50% overlap. Det kan anbefales at indpakke ballerne på lagerpladsen for at hindre huller i plasten i forbindelse med transport.

Ballerne placeres på et lag sand og med så stor afstand, at gårdens kat kan “inspicere” ballerne for mus. Samtidig lægges bildæk ovenpå ballerne og ovenpå dette et net, som har til formål at hindre at fugle prikker hul på ballerne.

Energi- og næringsværdien ændres med græssets alder

Høsttidspunktet er af stor betydning for energi- og næringsindholdet i afgrøden. Før skridning dvs. før græsset blomstrer og sætter frø er næringsværdien af afgrøden forholdsvis højere end efter skridning. Før skridning er celleindholdet 65% og indholdet af cellevægge 35%. Efter skridning er forholdet stort set omvendt – nu er celleindholdet 40% og indholdet af cellevægge 60%. Jo ældre græsset er, jo lavere bliver indholdet af protein og fedt. Men jo højere bliver indholdet af træstof (cellulose og hemicellulose) og sukker.

Det er en fordel for ensileringsprocessen, at afgrøden har et højt sukkerindhold, men det medfølgende højere træstofindhold giver afgrøden en grovere struktur. Det kræver en ekstra omhyggelig sammenpresning for at få presset al luft ud af ballerne.

Pølseforgiftning

Et vigtigt aspekt er botulisme – pølseforgiftning – som opstår, hvis der er døde dyr eller dele heraf i ensilageballerne. Det medfører dannelse af clostridie bakterier, som producerer et giftstof – et neurotoksin, som medfører døden! For at undgå at mindre dyr fanges i ballerne, bør maskinellet være forsynet med kæder, der rasler eller andet som skræmmer dem væk. Ligeledes bør alle i stalden der udpakker ensilagen informeres om, at der er en potentiel risiko, selvom botulisme heldigvis forekommer yderst sjældent.

Hø eller wraphø – en opvejning af fordele og ulemper

Sammenfattet er der flere både fordele og ulemper ved hhv. hø og ensilage. Høballer af normal størrelse er forholdsvis nemme at håndtere ift. de tunge ensilageballer. Når høet er lagerfast dvs. indeholder mindst 85% tørstof er spildet kun minimalt, hvor spildet fra ensilagen kan være ret betragteligt. Er høet derimod ikke lagerfast angribes det af svampesporer, hvilket i praksis betyder et spild på 100%. Hø-høsten er således meget afhængig af vejrliget og kræver tør opbevaring med god ventilation.

Ensilage-høsten er mindre afhængig af vejrliget, men wrapballerne er ret følsomme overfor mekanisk påvirkning. Wraphø er velegnet til heste med luftvejsproblemer, fordi det ikke støver. Hestene æder det med stor lyst, men det er ret dyrt i indpakning og kvaliteten er noget varierende. Er det skårlagt for dybt, medfører det jordtilblanding og deraf følgende uønsket produktion af diverse svampe og bakterier. Selvom kvaliteten er iorden, kan ensilage give “løse maver”.

Hos meget sarte heste kan der udløses kolik, hvis foderskiftet sker for brat, eller dårlig ensilage ikke er frasorteret inden udfodringen. Wraphø er et godt alternativ til hø, men det er væsentligt dyrere at producere. Skal maskinstationen gøre arbejdet, så lav kun skriftlige aftaler. Det er sket, at omkostningerne ved produktionen pludselig har oversteget det tilbud, der fra starten blev givet. Og der er som regel ikke meget andet at gøre end at betale regningen! Få derfor altid en skriftlig aftale, for det er meget vanskeligt at klage senere hen, hvis der ikke er truffet helt klare aftaler fra starten.

Stil krav når du køber grovfoder

Forlang altid en kopi af grovfoderanalysen. Den oplyser bla. om tørstofindholdet, som er en god indikator for, om feks. høet er lagerfast. Desuden bidrager den med oplysninger, som er værdifulde i forbindelse med foderoptimeringen. Går der kun 2 kg til 1 foderenhed, er foderet “næsten for godt” til heste og ponier, som nemt bliver fede. Skal det derimod bruges til diegivende hopper med et stort energibehov, er det meget velegnet.

Hvorvidt et foder er godt eller dårligt mht. energi- og næringsstofindhold afhænger altid af hvilke heste, det skal bruges til.