Græs, kløver og lucerne

 i frøblandinger til hestefolde og grovfoderproduktion

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne.

FORSIDE » Viden » Fold & frihed » Græs, kløver og lucerne i frøblandinger til hestefolde og grovfoderproduktion

Hvilke egenskaber har de enkelte græs- og kløverarter – i blandinger og i renbestand?

I det følgende beskrives diverse græsarter, kløver m.v. Første afsnit beskriver arter som anvendes i blandinger, andet afsnit andre arter:

Arter i blandinger

Alm. rajgræs, Hybridrajgræs, Timothe, Engsvingel, Rød svingel, Engrapgræs, Alm. rapgræs, Hvidkløver, Rødkløver.

Andre arter

Italiensk rajgræs, Hundegræs, Rajsvingel, Westerwoldisk rajgræs, Alsikekløver, Lucerne.

Græsarter mm. i frøblandinger

Almindelig rajgræs – Lolium perenne L.

Alm rajgræs har en høj foderværdi sammenlignet med andre græsarter og er derfor en meget benyttet art (også til heste / redaktionel kommentar fra HorseConsult).

Tetraploide sorter har i forhold til diploide sorter en større frøvægt. Indholdet af vand er større, dvs. de har et mindre tørstofindhold, ligesom indholdet af sukker er større. Det er med til at forbedre smagen, og foderoptagelsen er normalt større end i diploide sorter. Vækstformen er mere åben, hvilket gør dem mere velegnet til dyrkning sammen med hvidkløver. De benyttes meget til afgræsning.

Diploide sorter har flere skud, smallere blade og fortørrer hurtigere pga. det mindre vandindhold. De er derfor velegnet til slæt.

Alm rajgræs opdeles i 3 grupper efter tidspunkt for begyndende skridning: Tidlig, middeltidlig og sildig.

Tidlige sorter af alm. rajgræs har en åben og opret vækstform, og begynder skridningen midt i maj. Ved afgræsning har de i forhold til sildige sorter en udbredt tendens til stængeldannelse, hvilket gør dem mindre egnede til afgræsning. Varigheden er 1-2 år.

Middeltidlige sorter begynder normalt skridningen sidst i maj. De har generelt en større tendens til stængeldannelse end sildige sorter. De er velegnede til både slæt og afgræsning. Varigheden er 1-3 år.

Sildige sorter begynder normal skridningen i første halvdel af juni og har en lille tendens til stængeldannelse. De danner en tæt bestand og er specielt gode til afgræsning, men kan også bruges til slæt. Sorterne er mere varige og kan anvendes i to- og flerårige marker.

Hybridrajgræs – Lolium x hybridum Hausskn.

Hybridrajgræs er en krydsning mellem italiensk rajgræs (se senere) og almindelig rajgræs. Der er en stor variation imellem sorterne. Nogle tenderer mod italiensk rajgræs og andre mod almindelig rajgræs. Den er bedst egnet til slæt og staldfodring og er normalt mere vinterfast end italiensk rajgræs.

Timothe – Phleum prantese L.

Timothe er den meste vinterfaste græsart. Den er meget tidlig i vækst i foråret, men skrider sent. Timothe er en meget stråstiv græsart, og har tendens til stængeldannelse ved senere slæt. Den trives godt på fugtig jord, og er følsom over for tørke. Væksten er åben, og den er derfor tolerant over for bælgplanter, d.v.s. at den ikke “kvæles” af kløver.

Timothe egner sig yderligere til blanding med lucerne, da den ligesom disse er bedre egnet til udnyttelse ved få slæt end til hyppige afgræsninger. Ved afgræsning vrages stænglerne og den fremstår meget stængelrig.

Engsvingel – Festuca pratensis Huds

Engsvingel er meget vinterfast og er samtidig tidlig i vækst om foråret. Den begynder typisk skridningen sidst i maj. Den er anvendelig sammen med andre arter i flerårige græsmarker, især sammen med sildige græsser og hvidkløver. Engsvingel trykkes i blandinger med meget rajgræs, men udvikles godt i blanding med timothe. Den trives ikke på tør jord.

Rød svingel – Festuca rubra L.

Rød svingel er slidstærk og hårdfør under både tørre og fugtige forhold. Rød svingel er meget tidlig i vækst om foråret. Den begynder skridningen først – midt i maj, og har tendens til stor stængeldannelse ved slæt.

De sorter, der anvendes i landbruget, har underjordiske udløbere og kan derfor lappe bare pletter i græsmarken. Den er ikke dominerende i blanding med andre græsarter, men kan i renbestand danne et meget tæt græstæppe.

Den udnytter kvælstof godt og klarer sig godt ved lavt reaktionstal i jorden, d.v.s. kalkmangel.

Rød svingel er nedprioriteret for heste. Hvis hesten kan vælge mellem flere typer græs levnes rød svingel ofte. / Redaktionel kommentar fra HorseConsult.

Engrapgræs – Poa pratensis L.

Engrapgræs er en varig græsart, som begynder skridningen tidligt, først i maj. Den er god i flerårige marker, hvor den er med til at danne en tæt bund, men den er ikke nogen højtydende græsart.

Engrapgræs har lange, kraftige og overfladiske udløbere, den er meget hårdfør over for tråd og velegnet til afgræsning sammen med hvidkløver. Den er at foretrække, hvor varigheden er vigtigere end et højt udbytte.

Engrapgræs er velegnet til græsmarker til heste, som giver et stort slid./ Redaktionel kommentar fra HorseConsult.

Almindelig rapgræs – Poa trivialis L.

Almindelig rapgræs er en meget varig og holdbar græsart, som begynder skridningen først i maj. Genvæksten efter slæt er meget langsom. Den er meget tørkefølsom, og velegnet på fugtig og våd jord.

Hvidkløver – Trifolium repens L.

Hvidkløver er flerårig og dens stængler fungerer som overjordiske udløbere. I blanding med græs svækkes den ved få slæt, stærk N-gødskning og tørre forhold. Den er fortrinlig til afgræsning og indgår i både slæt og afgræsningsblandinger.

Sorterne opdeles efter den bladstørrelse de opnår ved blomstring først i juni. Små og mindre bladtyper anvendes til hård afgræsning, mens sorter med mellemstore blade egner sig bedre til slæt.

Rødkløver – Trifolium pratense L.

Rødkløver har i modsætning til hvidkløver oprette stængler, som bevirker at fordøjeligheden er lidt lavere end for hvidkløver og den er samtidig lidt mere bitter. Den egner sig bedst til slæt på kortvarige græsmarker. Der er en del forskel på sorternes tidlighed.

Der findes både diploide og tetraploide sorter, hvor de sidstnævnte har tendens til en stor produktion i 2. brugsår.

Rødkløver angribes af bægersvamp og nematoder, så der bør være mindst seks rødkløverfrie år mellem hvert udlæg. Det er en fordel at vælge sorter med lav modtagelighed.

Øvrige arter

Italiensk rajgræs – Lolium multiflorum L.

Væksten starter tidligt om foråret. Den vokser hurtigt og kan derfor give et stort udbytte ved 1. slæt. Den kan udvintre i kolde vintre og holder derfor sjældent mere end et brugsår. Efter overvintring er den mindre egnet til afgræsning, da sekundærskud skrider hele sommeren med ca. 4 ugers mellemrum. Den er velegnet til slæt og staldfodring.

Italiensk rajgræs anvendes normalt også som efterafgrøde, hvor der især efter helsæd kan opnås et godt udbytte om efteråret. Italiensk rajgræs er også velegnet til udlæg uden dæksæd, hvor den i udlægsåret ved tidlig såning, god vandforsyning og kvælstofgødskning kan give et stort og stabilt udbytte med en høj foderværdi.

Der findes både diploide og tetraploide sorter (se beskrivelsen under alm. rajgræs).

Italiens rajgræs er ikke med i blandingerne, idet den er mere egnet som renbestand.

Hundegræs – Dactylis glomerata L.

Hundegræs er en aggressiv og højtydende græsart, der i blandinger udkonkurrerer de andre arter allerede i 2. brugsår. Den er meget tidlig i vækst og begynder skridningen i sidste halvdel af maj. Den klarer sig godt kunder tørre forhold. Den er bedre egnet til slæt end til afgræsning.

Hundegræs er på nuværende tidspunkt ikke med i græsblandingerne, hvilket primært skyldes den forholdsvis ringe kvalitet. Foderværdien ved 1. slæt er således kun i en kort periode på højde med nutidens krav.

Rajsvingel – X festulolium

Rajsvingel er en krydsning mellem rajgræs og svingel. Inden for rajgræs er det alm. rajgræs og ital. rajgræs og inden for svingel er det arterne strand-, høj-, rød- og engsvingel. Ved krydsning har man forsøgt at kombinere de gode egenskaber fra rajgræs, dvs. høj fordøjelighed og et stort udbytte med de gode egenskaber fra svingel, dvs. persistens og vinterfasthed. I dag er der flere sorter af slættypen, der tilsyneladende har en god smagbarhed og et højt udbytte, medens der kun er få sorter af afgræsningstypen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige mængder frø til rådighed, så arten kan blive en fast del i blandingerne, men flere sorter kan købes som enkelt komponenter.

Westerwoldisk rajgræs

Westerwoldisk rajgræs er sommerenårig og tåler ikke frost, hvilket betyder, at det under normale omstændigheder ikke kan overvintre. Westerwoldisk rajgræs er den græsart, der har den hurtigste tilvækstevne. I renbestand er første slæt klar til høst allerede otte uger efter såning.

Westerwoldisk rajgræs kan desuden i meget små mængder (d.v.s. 5 kg pr. ha) bruges som dæksæd for flerårige græsmarker. På den måde er der mulighed for et højt udbytte af en god kvalitet allerede i udlægsåret.

Westerwoldisk rajgræs kan anvendes som efterafgrøde i korn. Men da det er aggressivt, groft, stængelrigt og skrider i udlægsåret, skal kornet tages til helsæd. Westerwoldisk rajgræs kan inden høst af helsæd nå at sætte spiredygtige frø. De kan være generende i de følgende år. Etablering af westerwoldisk rajgræs eller italiensk rajgræs efter f.eks. høst af hvedehelsæd i slutningen af juli kan give op til 3500 FE pr. ha samme år, hvis de rette betingelser er til stede.

Alsikekløver – Trifolium hybridum L.

Alsike er flerårig og ligner udviklingsmæssigt rødkløver, dog er den mindre hårdfør. Den stiller store krav til fugtighed, og tåler en høj vandstand og periodiske oversvømmelser. Afgræsning af store mængder frisk alsike kan give fotosensibilisering (lysfølsomhed) på lyse partier hos dyr, specielt heste, men også får kan blive syge. Desuden kan der forekomme leverlidelser hos heste.

På nuværende tidspunkt er alsikekløver ikke med i græsblandingerne, primært på grund af de antinutritionelle forhold.

Lucerne – Medicago sativa L.

Lucerne har en meget kraftig og dybtgående pælerod og er derfor forholdsvis tørketolerant. Den er bedst egnet til slæt. Produktionen falder, når der tages mere end tre slæt. Lucerne trives bedst på velafvandet lerjord eller kalkholdig jord. Varigheden er 2-4 år afhængig af, hvor godt udlægget etableres.

Lucerne er ikke med i blandingerne, idet den primært bruges i renbestand. Redaktionel kommentar: Den tåler ikke afgræsning af heste.

Kilde

Grøn Viden dec. 2000: Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001, K. Søegaard, G. Deneken, K. A. Nielsen, M. Mikkelsen.

Redaktionel bemærkning: Der er tilføjet kommentarer af speciel relevans for hestefolk.