Dyrker du selv grovfoder, så husk at tage forholdsregler i god tid, inden du bestiller maskinstation. Både af hensyn til dyrene i græsset og risikoen for pølseforgiftning hos hestene. Bliv klogere på emnet her.
Døde dyr i grovfoderet
Hvert år kvæstes og dræbes et ukendt antal vilde pattedyr og fugle i landbrugsmaskiner. Samtidig øges risikoen for pølseforgiftning, når døde dyr ender i grovfoderet. Problemet er særligt udtalt i forbindelse med høstning af grønafgrøder fx hø og wraphø, hvilket foregår i vildtets yngletid. I denne tid er dyrene meget stationære og gemmer sig i afgrøden i stedet for at flygte. Dyrene er svære at få øje på.
Mange gange sker en påkørsel uden at traktorføreren opdager det. De mest udsatte dyr er rålam, harekillinger samt rugende fasaner og agerhøns. Risikoen for påkørsel er størst i kanten af marken, særligt hvor den støder op til skovbryn, hegn, remiser eller andre gode vildtsteder. I de yderste 50 meter er risikoen særlig stor.
Problemet skal ses i flere perspektiver. Døde dyr i en grønafgrøde giver risiko for botulismeforgiftning af besætningen (“pølseforgiftning”). Dette udgør et potentielt økonomisk problem for landbruget, men også en sundhedsmæssig risiko for bla heste. I visse tilfælde vil det på kørte dyr kun skades, hvilket giver et dyreværnsmæssigt aspekt.
Endelig er der tale om en unødig belastning af vildtbestandene, idet værdifulde ynglende individer går tabt. En dræbt fasanhøne repræsenterer på denne årstid et helt kuld fasaner. Der findes ikke en sikker metode til at undgå påkørsel. Men en række virkemidler anvendt enkeltvis eller i kombination giver mulighed for at mindske risikoen for påkørsel.
Vildtet skal ud af afgrøden
Den sikreste måde at undgå påkørsel på er naturligvis at få dyrene ud af grøntafgrøden, før den høstes. Dette er desværre kun delvist muligt. For råvildtets vedkommende kan opsætning af skræmmemidler have en god effekt, idet det i mange tilfælde vil afholde råen fra at placere sine lam i afgrøden.
Almindelige papir- eller plastiksække placeret på stokke ca 20 meter fra markkanten er meget virkningsfulde. Der skal være ca 50 meter mellem sækkene, som i øvrigt kan kombineres med rød-hvide afmærkningsbånd, glimlamper, staniolstrimler olign.
Dyrene vænner sig imidlertid hurtigt til skræmmemidlerne. Derfor skal de stilles op lige før høsten fx dagen eller aftenen før. Opsætning af skræmmemidler kan kombineres med afdrivning af marken eller de dele, der støder op til skov eller hegn.
Afdrivning
Afdrivningen foretages ligeledes dagen eller aftenen før slåningen. Afdrivningen giver mulighed for at bortjage rugende hønsefugle, der normalt vil være upåvirkede af f.eks. sække. Derfor kan den med succes gentages, lige før slåningen påbegyndes. Rugende fugle, der hermed jages op, vil ikke kunne nå at vende tilbage til reden. Den vil normalt gå tabt under slåningen, men den voksne fugl vil kunne lægge et nyt kuld.
Vildtredderkorps
Danmarks Jægerforbund har etableret et Vildtredderkorps, der kan tilkaldes i forbindelse med afdrivning af marker og opsætning af sække. Der er tale om ca. 100 kontaktpersoner fordelt over hele Danmark. Hver af disse kan sammen med deres hjælpere rykke ud og assistere og rådgive i forbindelse med afdrivning af græsmarker. Nærmere information fås hos Danmarks Jægerforbund eller hos de instanser, der er anført nedenfor. Der er en fortegnelse over vildtreddere hos Danmarks Jægerforbund. Som udgangspunkt er vildtreddernes arbejde ulønnet. Det er dog op til den enkelte selv at aftale nærmere med hensyn til dækning af konkrete udgifter f.eks. kørsel, stokke, bånd og andre materialer.
Høst marken rigtigt
Ved slåning af en mark vil man ofte starte med at køre en eller flere gange rundt om hele marken. Dette kan være det mest praktiske, men desværre også det mest uhensigtsmæssige for vildtet. Både råvildt, harer og fuglevildt vil undgå at passere den åbne flade, der hermed skabes hele vejen rundt om marken. De vil blive fanget i afgrøden. Høster man derimod fra markens midte og ud mod kanten, vil vildtet bedre kunne “sive” ud af marken, efterhånden som afgrøden forsvinder.
Ved frontmonterede eller vendbare maskiner kan denne høstteknik gennemføres uden store problemer. Ved fast sidemonterede maskiner kan den være upraktisk. Kan den ikke gennemføres fuldstændigt, bør man i det mindste tilstræbe at høste de følsomme områder (de yderste 50 meter op mod skov, hegn m.v.) sidst, helst ved at “hente skåret”. Dét vil redde mange dyr, særligt hvis hastigheden samtidig sættes ned, og stubhøjden eventuelt øges.
Vildtbomme til maskinerne
Der findes forskelligt skræmmeudstyr til at montere på traktor eller maskine. Her er ideen, at vildt der trykker i afgrøden, jages op, før det bliver påkørt. Mest almindelige er de såkaldte vildtbomme, der er monteret på traktorens front og hænger ind foran finsnitteren/skårlæggeren. Fra bommen hænger kæder eller stænger med klokker, som ved berøring og støj jager vildtet op. Dette er effektivt overfor såvel råvildt som harer og fuglevildt.
Der kan yderligere monteres en bom på selve maskinen, således at det næste skår afsøges. Efterspørg dem hos din maskinstation. Vildtbomme kan købes, men normalt vil du selv kunne fremstille dem. I så fald bør du tilstræbe at lave dem sammenklappelige, så de ikke er i vejen ved høst tæt på skel eller under transport.
Fuglereder og dyreunger
Hvis du under afdrivning finder fuglereder, bør disse markeres med en stok, så I kører udenom ved slåning. Herved vil du i nogle tilfælde kunne redde kuldet. Finder du dyreunger, bæres de hurtigt ud af marken og placeres i nærmeste vegetation. Undgå for megen håndtering. Læs også om tilkaldelse af en schweisshundefører, hvis du har påkørt et dyr og det flygter fra stedet.
Kilde
Landbrugsrådet mfl
Folder udarbejdet i samarbejde mellem: Landbrugsrådet, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Skov-og Naturstyrelsen, Danmarks Jægerforbund, Landsforeningen Danske Maskinstationer.