Reklamér i tide

hvis du vil bevare retten til at lade hestehandelen gå tilbage

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne.

FORSIDE » Viden » Jura, love & regler » Reklamér i tide, hvis du vil bevare retten til at lade hestehandelen gå tilbage

Dommen illustrerer, hvor vigtigt det er at du får reklameret inden for rimelig tid efter, at du måtte konstatere, at din nye hest lider af køberetlige mangler. Reklamerer du ikke indenfor rimelig tid, mister du retten til at lade handelen gå tilbage.

/ Advokat Allan Sørensen

Vestre Landsret har i en dom af 4. Juni 2013 taget stilling til flere hesterelaterede forhold.

Eksemhest handlet udenfor mittesæsonen

Køberen havde rettet henvendelse til avler, og erhvervede en hest, efter køberen havde set sælgers annonce på nettet. I forbindelse med handlen blev det oplyst, at hesten havde en kløen i manen. Ved den efterfølgende handelsundersøgelse forespurgte man dyrlægen om dette var sommereksem, hvilket dyrlæge ikke havde mistanke om. Parterne handlede hesten i slutningen af året, hvor mitter ikke er aktive, hvorfor hesten på handelstidspunktet ikke udviste symptomer på sommereksem. Alligevel konstaterede køberens egen dyrlæge i december, at hesten muligvis havde sommereksem.

Mistanke om sommereksem

Køberen valgte ikke at reklamere, men reklamerede først i august året efter.

Avler er erhvervsdrivende

Avleren havde annonceret hesten på nettet og kaldte sig “Stutteri ……og Stald ……” desuagtet at hun ikke var momsregistreret eller ernærede sig ved salg af heste. Landsretten fandt – på baggrund af bla. avleren i sine annoncer benyttet betegnelsen Stutteri….. og Stald ……. – at avleren var erhvervsdrivende, og sagen skulle afgøres efter reglerne om forbrugerkøb, hvilket betyder at sælgeren derved har bevisbyrden for, at manglen ikke var til stede på købstidspunktet, såfremt køberen havde reklameret inden for 6 måneder.

Landsretten fandt endvidere, at selvom avleren ikke havde kendskab til sommereksemen, var der tale om en mangel. Landsretten tog dog ikke stilling til om der var tale om en væsentlig mangel, som begrundede en ophævelse af handlen. Men da køberen først havde reklameret i august – mere end 7 måneder – efter at køberen havde haft mistanke om, at hesten havde sommereksem, fandt Landsretten, at køberen ikke havde reklameret inden for rimelig tid, og køberen derved havde mistet retten til at gøre et krav gældende.

Ikke lade handelen gå tilbage

På den baggrund frifandt Landsretten herefter avleren, og afviste at handlen kunne gå tilbage. Dommen illustrerer vigtigheden af, at man får reklameret inden for rimelig tid efter at man har konstateret, at hesten lider af køberetlige mangler.

Reference

Penta Advokater.

Nøgleord