Opbevaring af medicin til heste

Regler for hesteejere

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne. 

FORSIDE » Viden » Hold af heste » Opbevaring af medicin til heste. Regler for hesteejere

Der er en række regler for medicinering af heste. Reglerne er gældende, uanset om din hest er produktionsdyr eller selskabsdyr.

Opbevaring af medicin til din hest

Du må som udgangspunkt gerne opbevare lægemidler til din hest. Du skal dog overholde en række krav.

1. Receptpligtig medicin skal være ordineret af en dyrlæge.

2. Du må kun opbevare receptpligtig medicin, som du har fået gennem dyrlægen eller apoteket.

3. Al medicin, både håndkøbs- og receptpligtig medicin, skal opbevares under hygiejniske forhold.

4. Al medicin, både håndkøbs- og receptpligtig medicin, skal opbevares, så uvedkommende ikke kan få adgang til det.

5. Der må kun opbevares receptpligtig medicin, som af dyrlæge eller apotek er forsynet med en etiket.

Medicinen må kun anvendes i overensstemmelse med de anvisninger dyrlægen har angivet.

/ Fødevarestyrelsen

Særligt vedrørende fødevareproducerende heste

1. Du må kun opbevare lægemidler, som dyrlægen har udleveret en skriftlig anvisning til, også kaldet en tilbageholdelsesseddel.

2. Medicinen må kun opbevares, så længe hesten er i behandling. Når behandlingen er gennemført, skal medicinen sendes til destruktion via apoteket.

3. Du skal som hesteejer have gennemført et medicinhåndteringskursus, før du må indgive medicin til din hest, hvis hesten ikke er udelukket fra konsum. Hvis hesten er udelukket fra konsum, er der ikke krav til medicinhåndteringskursus.

Kilde

Fødevarestyrelsen.