Helt siden jeg for første gang i 1960 mødte islandske heste, har gangarten tölt fascineret mig. Jeg har nydt den som rytter, og jeg har betragtet den med stor glæde og interesse. Men mere end noget andet tror jeg, at jeg har nydt at finde ud af den historiske og genetiske sammenhæng.
Tølt gennem tiderne
Udbredelsen, brugsområderne, vurdering og påskønnelse af tölt, samt hvordan den er blevet nedarvet gennem tiderne. På mine snart mange rejser rundt i verden og i de utallige bøger jeg har læst, og museer jeg har besøgt, har jeg søgt viden om tölt. Og den rent ud sagt fabelagtige udvikling af gangarten hos vore heste gennem de senere år har jeg fulgt med stor interesse og begejstring. Alt hvad jeg har læst og lært om genetik, heritabilitet og sammenhænge af arveanlæg for de laterale gangarter har støttet mig i mine teorier.
Interessen blev faktisk grundlagt allerede i 1953, længe før jeg anede noget om heste i det hele taget. Den første gang en lateral og bekvem gang betog mig, var da jeg på en studierejse i Italien så endevæggen i den store sal i Siennas Rådhus. Jeg anede allerede der, at en bekvem gang har haft umådelig betydning for transport af mennesker i tidligere tider. Endevæggen, som Simone Martini malede i 1327, fylder hele væggen og er betagende smuk.
Tølt til transport
Senere er det gået op for mig, at tölt har haft en umådelig stor betydning for transport af mennesker gennem hele middelalderen, ja, længe før, sandsynligvis lige siden menneskene tæmmede heste for 5000-6000 år siden. De første tamme heste blev ellers, så vidt man ved, brugt som pak- og trækheste.
Laterale gangarter
Laterale gangarter kan man finde overalt, og der findes mindst 65 hesteracer, som har disse med i deres racebeskrivelse. (Kilde: Bonnie Hendricks: International Encyclopedia of Horse Breeds.) Kun to-tre af hesteracerne har både laterale og diagonale gangarter, det vil sige, at der både findes fire- og femgængere inden for samme race.
I mange år var jeg fuldt tilfreds med den glæde, de islandske hestes gangarter gav mig. Men efterhånden kom mange gamle hesteillustrationer til at udvide mit interesseområde. Jeg opdagede, at langt de fleste illustrationer af de hellige tre konger viste, at de har redet tölt. Det kan fortælle os, at gangarten var højt estimeret og værdsat. Og at alle højtstående personer helst skulle ride på en imponerende og flot tölter. Det har været et statussymbol.
Den fladere pastølt eller rejsepas blev sikkert redet af kvinder og mere almindelige mennesker, ikke af herskere. Jeg fandt også ud af, at også æsler kan have lateral gang. Det samme har som bekendt kameler og elefanter, som udelukkede går lateralt. Samt bjørne og hunde, hvor det laterale kan findes sporadisk.
Tølt hos Verdens heste
Ved at kigge i mine mange rejsebeskrivelser har jeg fundet frem til følgende glimt:
I 1974 var vi i Portugal på kongres, og midt i Lissabon på en åben plads var der en stor rytterstatue, og hesten gik tydelig tölt. Jeg så denne statue igen ved en senere lejlighed og kunne få bekræftet dette faktum. Læser man historien om de heste, der kom til Amerika efter Columbus, vil man opdage, at mange af dem kom fra det portugisiske og det spanske område. Der findes nu flere töltende racer i Nordamerika.
Den første levende töltoplevelse uden for islænderne tror jeg var på Mallorca i 1979. Vi var igen på kongres og gik tur i Palmas gader. da vi bag ved os hørte en kendt lyd, tikke – tikke – tik af hestehove på asfalt. Vi vendte os straks om og så et forbløffende syn, nemlig en stor, langbenet hest i tölt foran en lille hestevogn med turister. Senere har jeg lært, at berbere har töltanlæg, så det har nok været en berberhest.
Kongres i Rom
I 1981 var der kongres i Rom, og vi boede på hotel Cavalleria Hilton, der ligger på en af Roms høje. Grunden til at jeg kan huske dette, er at hotellet havde et logo med billede af en rytter på en flot tøltende hest.
Tøltende heste i Irland
I Irland et par år senere var der en udflugt med bus fra Dublin, hvor vi besøgte et berømt stutteri i Killarney. De havde et lille museum, hvor jeg for første gang så min keltiske biskop på en töltende hest. Samme relief så jeg senere i Dublins imponerende Nationalmuseum, hvor de i øvrigt også havde udstillet en spændende samling rideudstyr fra keltisk jernalder.
Tøltende pasofinoheste
Den store alperidetur efter EM i St. Moritz i 1972 gav os nye venner, der iblandt Bud og Brownie fra Arizona, som vi besøgte i 1982. De har sydamerikanske pasofinoheste, der som bekendt er töltere. De tog os med på en herlig ørkenpicnic med både hestevogne og ryttere, hvor der både var et enkelt muldyr og et par heste, som töltede. Jeg sad i en af vognene, og Gunnar red, selvfølgelig.
I Venezuela i 1988 har jeg følgende glimt fra en biltur til Colonia Tovar, som ligger oppe i bjergene ikke langt fra Caracas. Flere steder så vi heste og hesteetablissementer. Hestene, som stod tålmodigt bundet ved hegnene i den bagende sol, var magre og langbenede. De havde kort hals med tynd man, stejle, korte kryds med lavtsiddende haler tynde som pensler. Selvfølgelig kunne de tölte. Min veninde sagde, at næsten alle heste i området havde mange gangarter. Hestene var brune, røde, rødblakke eller moldótt. Der var ingen skimler eller brogede.
På Cypern i kirken St. Nicolaus oppe i bjergene midt på øen så jeg et smukt billede af jomfru Maria og Jesusbarnet ridende i damesadel på et hvidt æsel, som tøltede.
Tøltende heste på Fiji
Da Gunnar og jeg rejste jorden rundt i 1996, tilbragte vi to vidunderlige uger på Fiji. Landskabet var utrolig smukt med bjerge og grønne bakker, som vi så, da vi blev kørt til vores første hotel på øens sydside. Vi så små flokke af heste flere steder, også enkelte ryttere langs vejen. Der var endda en lille, spinkel hest, der gik tydelig tölt.
Hestene var letbyggede og ganske pæne, i god stand og med mange forskellige farver. De fleste levede forvildede i naturen, og de var ikke særlig populære. Vores chauffør omtalte dem nærmest som en plage, som var til fare for trafikken. Han sagde, at man kunne købe en hest for 10 dollars, og kunne man fange en af de vilde, var den gratis.
På Zanzibar i 2002 skrev jeg: ”Sommerpaladset lå smukt ved vandet, køer gik løse rundt blandt de brændte sten, og en gruppe børn samlede sig for at kigge på de fremmede turister. Vi så også en lille dhow (båd), som var under bygning, lavet af massivt teaktræ, og sandelig et æsel med et lille töltende æselføl.”
Tøltende heste i Sydafrika
I 2002 var vi så i Namibia. Foruden at der på Volker Ledermanns farm var töltende heste fra Basutoland i Sydafrika, som blev trænet af to islandske beridere, har jeg fundet følgende beskrivelse fra min dagbog: Der gik æsler i vejkanten, de fleste blev redet eller kørt. Det var kun drenge eller mænd der red, glade drenge med store, hvide smil og muntre øjne. Vi fik at vide, at pigerne havde travlt med at gå i skole, det gad drengene ikke. Et par af æslerne gik tydelig tölt. Der var især et stort og flot, sandfarvet æsel med mørk mule og mørk man, og som med højt løftet hale og vandret hovedholdning töltede af sted med en rytter, som havde høj tøjleføring, strittende ben og kroppen lænet tilbage. Det mindede mig om islandshesteridningen, da den var helt ung.
Vi var i Alsace i 2006 og besøgte blandt andet Colmar med den berømte domkirke med Mathias Grünewalds (Mathies der Mahlers) berømte, malede skiftetavler til kirken. Det kunne ikke undgå at give indtryk. I det tilstødende museum var der en sten fra middelalderen med et relief af jomfru Maria med barnet på et klart töltende æsel. I Dresden er der en ret fantastisk frise med hele Sachsens kongerække til hest, rækkende fra tidlig middelalder til midt i det attende århundrede. De tidligste konger rider heste med lateral gang.
Masser af tøltende heste
En af de allerbedste historiske töltoplevelser fik vi, da vi besøgte Normandiet for nogle år siden. Vi boede et par dage i Bayeux. Museet med det store Bayeux-tapet er nok det flotteste, jeg har set, og flere af de 270 heste, der er afbildet på det mere end 70 meter lange tæppe, går tydelig laterale gangarter og også ren tölt. Man kan se det ekstra godt på det vævede tæppe, fordi de samsidige ben har samme farve, og der er en anden farve på det andet benpar. En af de fineste heste er Kong Harald Godvinssons hest, som selvfølgelig går tölt.
Vi så samme historie fra den anden side da vi besøgte Hastings sidste år. En kopi af tapetet, en animationsfilm, en flot og instruktiv udstilling samt en betagende smukt udsigt over slagmarken, hvor Vilhelm Erobreren vandt England i 1066. Töltende heste en gang til. Vi var i London ved samme lejlighed og gik på British Museum med vore døtre. Her var töltere i flere versioner, både på Parthenonfrisen, hos assyrerne og på afbildede heste fra vikingetiden.
I Amsterdam så jeg sidste år, desværre kun fra vinduet i en turistbus, glimt af en statue af en kvinde i damesadel ridende på en lateralt gående hest. Jeg ved desværre ikke nøjagtig, hvor i byen jeg så denne statue. Men det er ikke ofte, man finder kvinder til hest afbildet i det format.
Tøltende heste på døbefonten
På Bornholm sidste år vidste jeg på forhånd, hvad jeg ville, nemlig se døbefonten i Åkirkeby Kirke, hvor de hellige tre konger har töltet rundt siden middelalderen. Et dejligt syn som mange af os må have mulighed for at nyde.
Så gå blot selv på töltjagt. Både på afbildninger og in natura findes gangarter. Og mange gange kan man læse om hestes bevægelser, hvor det først efterhånden går op for en, at det må være netop gangarten tölt, der bliver beskrevet. Så længe der blev redet i damesadler, så længe man foretog lange rejser på hesteryg, og så længe nogen skulle til hest uden at have de helt store ridefærdigheder, har der været brug for tölt.
Heste over hele verden og til alle tider har gået lateralt foruden diagonalt, Det er blot forskelligt, hvor stor pris menneskeheden har sat på dette faktum. At de fleste hesteracer i Europa nu er travere, skyldes mange ting. Først og fremmest ændrede tingene sig, da der kom veje, og menneskene benyttede hestevogne til transport, og ud over dette har krigsførelse til hest været mest effektivt på travere.
Tölt har en spændende historie. Og historien er ikke fortalt færdigt endnu.