Marit Jonsson

gi’r sit bud

Få mer'

brugbar info som denne. Få Nyhedsmailen

FORSIDE » Viden » Islandske heste » Hest eller pony. Hvorfor er islænderen en hest?

Hvorfor er islænderen en hest? Det er ganske enkelt fordi det netop er denne og andre gamle hesteracer fra vor del af verden, som har størst ret til navnet. Logisk set er dette både sproglig, kulturelt og historisk korrekt.

Det oldnordiske ord var ’hestr’

Det hedder stadig hest både på dansk, norsk, svensk og islandsk.  Ordet fortæller intet om dyrets størrelse eller type. Der har været heste i Europa siden istiden, hvad man blandt andet kan se på de ældgamle hulemalerier i Frankrig og Spanien. Har du nogen sinde hørt om altamira-ponyerne? Eller ville det være tænkeligt at Odin red på en ottebenet pony? Ordet hest indgår i vores historie, fordi det tilhører vores sprog.

Verdens eneste overlevende vildhest hedder przewalskihesten, den er ikke særlig stor. Det hedder nordlandshest, fjordhest (eller fjording), færøsk hest, mongolsk hest og dülmenerhest, på trods af at alle disse heste ikke har krav om særlig størrelse, og langt de fleste af dem er under 147 cm. Verden over findes der masser af hesteracer, kun få af dem har størrelseskrav, og mange af dem er små. De har forskellige navne afhængig af det lokale sprog.

Ordet pony er kommet fra England

Ordet har en ret morsom forhistorie. Det stammer fra klassisk latin hvor det hed pullus, som betød et ungt dyr. Den videre udvikling ser sådan ud: Pullanus (sen latin) fik betydningen føl, og gik på fransk over til at lyde poulain, og diminutiv af dette blev poulenet, et lille føl, som herefter vandrede til Skotland, som historisk set havde meget med Frankrig at gøre på grund af katolicismen. På skotsk blev ordet til powny.

 

Det er af og til oppe til diskussion, hvorvidt islænderen er en pony eller en hest. Dette bidrag fra Marit Jonsson giver en historisk vinkel og forklarer, hvordan ordet pony er opstået.

/ Dorte Rebbe

Ponymål

Betegnelsen gik videre til England som pony, som både der og andre steder kom til at betyde en lille hest under 14 hands (147 cm.) Betegnelsen har kun betydning i ridekonkurrencer og væddeløb, hvor heste og ponyer ikke må starte i samme klasse. Desuden må ponyer i konkurrencer kun rides af børn.

Betegnelsen pony bør bruges om små heste (under 147 cm.) som hovedsagelig nedstammer fra England og Skotland.

Størrelsen på en hest er ikke nogen konstant faktor. For tusinde år siden havde de islandske heste en mankehøjde på noget over 135 cm. Det viser udgravninger af skeletter fra vikingetiden. Gennemsnitshøjden var i 1970 132 cm. Gennem de sidste 35 år er den steget til vikingestørrelse, 136 cm. Ikke ved anden påvirkning end udvælgelse blandt avlsdyrene og fremfor alt bedre fodring om vinteren på Island. Den største islandske hest der har været målt ved kåringer var 147,5 cm. Men det er slet ikke målet at få dem større. De bliver hverken stærkere eller sundere, ej hellere bedre rideheste af at få længere ben.

Gamle hesteracer

Alle gamle hesteracer som renavles har, uanset størrelse, ret til betegnelsen hest på dansk. Og de islandske heste har, mere end nogen anden race med hen imod 1000 års renavl bag sig  og ved altid at have været brugt som rideheste for mennesker i alle størrelser og aldre, ret til at være heste.

Og hvad så med alle de store hesteracer vi har i dag? Ja, de er jo alle blandinger af heste som er kommet sydfra på et meget senere tidspunkt. Måske er det dem, der burde skifte navn?