Rewilding er et begreb indenfor naturforvaltning som kan indebære, at fx heste udsættes i naturen, hvor de som udgangspunkt skal kunne klare sig selv.

Der er en række dyreetiske aspekter omkring dyrevelfærden og hvilke forpligtelser der bør være overfor disse dyr. Vil vi acceptere at lade naturens egne kræfter tage over? Hvor går vores grænse for, hvad naturen ‘selv skal bestemme’?

/ Dorte Rebbe

Brug af dyr til rewilding som en del af naturforvaltning er i stigning. Bla. er der flere projekter i Danmark og andre europæiske lande.

På baggrund af de dyreværnsmæssige aspekter og den stigende interesse for rewilding har Det Dyreetiske Råd valgt at drøfte emnet og har primo oktober 2018 udgivet ‘Udtalelse om brug af dyr til rewilding ved naturforvaltning’.

I udtalelsen drøfter Rådet dyrevelfærden for de udsatte dyr, og hvilke forpligtelser der bør være over for dem. Rådet anbefaler en række konkrete tiltag, bl.a. i forhold til valg af områder og udsatte dyr, til planer for overvågning og forvaltning, til indsamling af dokumentation, og til kommunikation om projekterne.

  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. HOLD AF HESTE
  6.  » Rewilding: Udsætning af heste i naturen. Skal de klare sig selv?