Jeg har et Islænderføl på på ca. 3,5 måned. Han har fået en hovkløft på højre forben. Jeg vil gerne vide, om vi skal have en dyrlæge eller smed til at se på ham. Måske skal vi bare holde øje med, om den bliver større, inden vi foretager os noget, eller er det andet vi skal være opmærksomme på?

Mange hilsner Jette

Hovspalte hos føl

Hej Jette
En lodret revne i en hov benævnes hovspalte, og en vandret revne benævnes hovkløft. Jeg tror, at der her er tale om en hovspalte.

Når føllet er 3-4 måneder, er det tid til at få foretaget den første beskæring, så jeg vil anbefale at du ringer til smeden og får en aftale.

Hovspalter som går fra hovranden og op, er almindelig forekommende på føl, og skyldes som regel, at føllet trænger til beskæring.

Mange hilsner
Verner Kristoffersen, beslagsmed (RIP)

  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. HOLD AF HESTE
  6.  » Hovspalte hos føl. Hvad gør vi?