Vi har bygget en løsdrift til vores 4 heste. Nu vil vi gerne sætte en svejset høhæk op, så de kan få grovfoder ad libitum. Vi kan ikke blive enige om hvor stor afstanden skal være mellem tremmerne. Vi gætter på en 8-9 cm. Er det for lidt? Hestene skal jo helst ikke kunne sidde fast. Håber du kan hjælpe! På forhånd tak.

/ Majken M.

Hej Majken

Løsdrift er en glimrende opstaldningsform – forudsat at den er velindrettet og dimensioneret til det antal heste, I skal have i den. Det er også en rigtig god idé at give grovfoder eller halm ad libitum. Både til at dække deres behov for at indtage føde – det er sådan cirka 16-18 timer i døgnet – og for at de har noget at foretage sig på jordfolden.

Ædeadfærd

Der er flere måder, hvorpå man kan tilbyde grovfoder eller halm på fold. Vær dog opmærksom på at det ikke er naturligt for heste at æde mange timer fra en høhæk hævet højt fra jorden. For normalt holder de hovedet sænket, når de æder. Så et alternativ er fx traktordæk, hvor grovfoderet lægges i hullet løftet fra jorden eller et reelt foderbord fx med tag.

Høhækken

Hvis I foretrækker høhækken, må afstanden iflg flere fagfolk normalt ikke være mere end 70 mm. Andre fagfolk vurderer, at afstanden mellem ståltremmer max må være 58 – 62 mm for at undgå at hove kan sidde fast. Og tykkelsen af tremmerne vurderes også at have betydning i relation til at undgå skader. En repræsentant for et staldinventarfirma udtaler, at den værste kombination er en ståltremme af bedre kvalitet med for stor afstand, idet den ikke giver mulighed for at trække hoven retur.

Hovens bredde bestemmer

Bemærk at afstanden mellem tremmerne i sidste ende afgøres af bredden på de hove, der sidder på de heste eller ponyer der går i løsdriften. Det er altid en god idé at få vejledning fra fagfolk inden du beslutter dig.

Iøvrigt giver det ofte meget ro i flokken at lave flere steder med grovfoder eller halm.

Held og lykke med det gode valg af opstaldning!

Bedste hilsner

Dorte Rebbe
Cand. Scient Animal Science

Få personlig og uvildig hesterådgivning

Få fakta i en verden af ubegrænset information. Sådan gør du:
  1. Book din tid hos Dorte ved at vælge antal minutter her
  2. Videresend din ordre-kvittering til [email protected] med 1) ønske om tidspunkt, 2) stikord ift, hvad du ønsker svar på, 3) om du foretrækker zoom, teams eller telefon
  3. Modtag besked om aftalt tid
  4. Dorte kontakter dig på det aftalte tidspunkt.

Hesterådgivning tilbydes indenfor en lang række emner på alle hverdage 09.00-15.30 og efter aftale. Hesteagronom, Cand. Scient Animal Science Dorte Rebbe har mere end 30 års erfaring. Få svar allerede idag, hvis der er en ledig tid.

  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. HOLD AF HESTE
  6.  » Høhæk til heste i løsdrift. Afstand mellem tremmer?