Uanset om du bruger græsmarken til slæt eller afgræsning, så kræver den grundlæggende vedligehold. Over tid kommer der ukrudt og mos, og græsudbyttet og -kvaliteten falder. Her får du tips til, hvad der skal gøres for at holde et rimeligt græsudbytte.

/ Dorte Rebbe

Eftersåning af græsfrø

Med tiden falder græsudbyttet og -kvaliteten, så en eftersåning fx hvert 2. år kan bidrage til at vedligeholde græsmarken. Udsædsmængden er 15-20 kg pr. ha. som tilføres forår eller i august.

Strigling af marken

Striglingen fjerner døde plantedele og løsner jorden i overfladen, som de nye frø kan bruge som såbed. Kraftig strigling udføres lige før eller samtidig med eftersåningen.

Tromling

Efter såningen skal der afsluttes med en tromling. Det har til formål at trykke græsfrøene fast mod den fugtige jorden. På den måde spirer de hurtigere og marksten trykkes samtidig tilbage i jorden.

Vanding

Vand er essentielt for spiringen, så eftersåning forud for regnvejr er god timing. Alternativt kan marken vandes efter såning.

Gødskning

Når de nye græsfrø er fremspiret frem, gødes igen med NPK-gødning som ved etablering af den nye græsmark. Ved dosering af gødningen skal du altid følge anbefalingerne på emballagen.

Første anvendelse efter eftersåning

Marken er igen klar til brug efter 4-6 uger efter eftersåning. Igen skal græsset ikke nedgræsses og græsmarken bør ikke anvendes, når den er våd. Hestene kan træde de spæde nye planter itu eller nedgræsse, så planterne dør. Brug kun græsmarken i få dage, før den igen får ro.

Læs også artiklen om etablering af græsmarker og -folde til heste.

Få personlig og uvildig hesterådgivning

Få fakta i en verden af ubegrænset information. Sådan gør du:
  1. Book din tid hos Dorte ved at vælge antal minutter her
  2. Videresend din ordre-kvittering til [email protected] med 1) ønske om tidspunkt, 2) stikord ift, hvad du ønsker svar på, 3) om du foretrækker zoom, teams eller telefon
  3. Modtag besked om aftalt tid
  4. Dorte kontakter dig på det aftalte tidspunkt.

Hesterådgivning tilbydes indenfor en lang række emner på alle hverdage 09.00-15.30 og efter aftale. Hesteagronom, Cand. Scient Animal Science Dorte Rebbe har mere end 30 års erfaring. Få svar allerede idag, hvis der er en ledig tid.

  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. HOLD AF HESTE
  6.  » Græsmarker til heste. Sådan vedligeholder du