Brandsikring af hestestalde

Få tips til hvordan

Få tips til hvad du gør

for at forebygge og hvis uheldet er ude

Beredskabs- og Evakueringsplan

Har I sådan én?
FORSIDE » Viden » Hold af heste » Brandsikring af hestestalde. Få tips til hvordan

At opleve brand i en stald med heste er et skrækscenarie ingen ønsker at opleve. Men med gamle stalde, dårlige el-installationer og smalle staldgange fyldt med halm kan det gå galt.

Få tips til brandsikring af din hestestald her.

/ Dorte Rebbe

At opleve brand i en stald med heste er et skrækscenarie ingen ønsker at opleve. Men med gamle stalde, dårlige el-installationer og smalle staldgange fyldt med halm kan det gå galt. Få gode og brugbare informationer om brandsikring af din hestestald, så du mindsker risikoen. Læs om:

  • Brandårsager
  • Bygningssektionering
  • Elinstallationer
  • Beskyttelse mod lynnedslag
  • Brandalarmer / interne varslingsanlæg samt præventiv belysning
  • Slukningsmateriel
  • Driftsmæssige anbefalinger

1. Brandårsager

På baggrund af en svensk undersøgelse er de almindeligste brandårsager blevet klarlagt. Se nedenstående tabel.

Elinstallationer 24 %
Lynnedslag
11 %
Maskiner og motorer 24 %
Opvarmningsanordninger 7 %
Tørringsanlæg 3 %
Uagtsomhed 11 %
Øvrige 3 %
Ukendt 17 %
– – – – – – – – – –
Ialt 100 %

2. Bygningssektionering

For at kunne minimere risikoen for følgevirkningerne ved en brand, bør man se på følgende forhold: – Lodret sektionering – Vandret sektionering -Røgventilation – i det fri Brande forløber ofte med stor hast. I forbindelse med landbrugsbrande (hestestalde) vil der oftest være en så stor brandbelastning til stede, at bygningerne i løbet af 5-10 minutter må forventes at være overtændte. Det er derfor meget vigtigt, at bygninger er opdelt i så små “kasser” (brandsektioner) som muligt.

Kontroller at adskillende vægge er intakte, eventuelle huller bør lukkes med et brandmæssigt egnet materiale. Der bør, i forbindelse med sektionsvægge, isættes branddøre. Kan disse ikke holdes lukkede bør de forsynes med et automatisk Branddør -Lukningsanlæg (ABDL-anlæg).

Selv en ganske almindelig dør mellem to staldafsnit kan have en afgørende betydning i tilfælde af brand, derfor sørg for at alle døre lukkes (som minimum om aftenen) og at disse slutter tæt. Udgør loftskonstruktionen en brandmæssig adskillelse (leca-dæk el.lign.) bør denne endvidere være intakt og eventuelle loftslemme bør udføres med tilsvarende brandmodstandsevne.

Loftskonstruktioner uden egentlig brandmæssig værdi bør ligeledes fremstå uden åbninger. Ved en eventuel brand er det af største betydning, at røg med giftige og brandbare gasser, bl.a. kuldioxid, hurtigst muligt ledes ud af bygningen. Check derfor, at eventuelle ventilationer er i driftsmæssig stand, samtidig med, at det kan overvejes om der bør etableres yderligere røgventilation (evt. ved ventilationsåbninger i kip).

I forbindelse med placering af oplag i det fri (her tænkes især på halmoplag), er det vigtigt at der tages højde for, at f.eks. en halmstak ikke placeres så tæt på bygninger at en antændelse af denne vil medføre en direkte fare for, at bygninger antændes af strålevarme/flyveild eller at røg fra halmstakken kan trænge ind og røgforgifte heste i nærliggende staldafsnit.

3. Elinstallationer

Da fejl i el-installationer eller lemfældig omgang med disse, er årsagen til en meget stor del af samtlige bygningsbrande, er det vigtigt, at foranledige en gennemgang af dette område. Det skal anbefales, at man med fastlagte terminer får gennemset samtlige elinstallationer af en autoriseret elinstallatør, herunder at anlægget måles igennem for at konstatere eventuelle spændingsfald. at der som noget af det første undersøges, om der findes en godkendt eltavle samt, at der er etableret “jord” på anlægget. at man selv med mellemrum, rent visuelt, gennemgår elledninger for at syne disse i forhold til defekte/slidte eller løsthængende ledninger (en gennemmåling vil ikke nødvendigvis afsløre et hul på en ledning).

Skader på ledningsnettet forårsages ofte af mus og rotter, som jo stort set findes på alle rideanlæg. Sådanne skader kan forårsage en kortslutning, med brand til følge.

  • Man gør det svært for rotter og mus at forårsage skader ved følgende:
  • Træk elledninger på undersiden af bjælker så mindskes risikoen for rottegnavning
  • Udskift evt. udsatte kabler til båndarmerede kabler (et krav ved nye installationer)
  • Hold rent for spild og foderrester i foderrum
  • Sørg for at tætne samtlige ventiler med finmasket ståltrådsnet
  • Placer rottegift hvor du ved at der findes skadedyr – men tænk på kattene !
  • Kontakt evt. en skadedyrskonsulent

Kontrollér at

  • lamper over alt er forsynet med ‘glas’kupler
  • brugen af halogenlamper undgås
  • brugen af elradiatorer undgås
  • samtlige permanent opstillede maskiner udføres med en fast elinstallation
  • motorer er indkapslede, så der ikke kan trænge støv ind i motoren
  • eventuelle varmelamper ophænges på en sådan måde at stikproppen trækkes ud såfremt ophængningen løsner sig
  • man foretager rengøring, så støv fjernes i størst muligt omfang
  • kaffemaskiner er forsynet med et “Tænd & Sluk” ur (tændte kaffemaskiner kan kortslutte og starter en brand)
  • traktorer o. lign. som står inde i bygningerne påmonteres en hovedstrømafbryder. En sådan bør anbringes så tæt som muligt ved akkumulatoren, for at få den størst mulige del af ledningsnettet spændingsløs. (hver tredje traktorbrand opstår når traktoren står stille!)

4. Beskyttelse mod lynnedslag

– Skal der sikres mod direkte lynnedslag ?
– Skal der sikres mod overspænding ?

Når der tales om risiko ved lynnedslag skal det anbefales, at man kontakter et af de specialfirmaer som udelukkende arbejder inden for dette område. I forbindelse med denne rapport har Brand & Redning haft rettet henvendelse til et firma der har specialiseret sig inden for området. Dette firma anbefaler følgende: Da der rent statistisk er meget stor forskel på antallet af lynnedslag inden for de forskellige geografiske områder, og da det ligeledes afhænger af faktorer som bygningers størrelse, højden på bygningerne samt arealet af bygningerne bør der vederlagsfrit og uforpligtende blive udført en konkret vurdering af risikoen for lynnedslag.

Ifølge svenske undersøgelser skyldes 90-95 % af skader forårsaget ved lynnedslag ikke, at lynet slår direkte ned i bygninger men, at lynet via elledninger, telefonledninger eller andre ledninger føres ind i bygningen. Sådanne kan forebygges ved sikring mod overspænding (trancient-beskyttelse). Men det skal bemærkes at disse skadetyper typisk ikke forårsager brande men “kun” ødelægger tekniske komponenter, hvorfor man som forebyggelse mod brand bør etablere egentlige lynafledere.

5. Brandalarmer, interne varslingsanlæg, præventiv belysning

For at få en hurtig alarmering i tilfælde af brand har det ofte stor værdi, at installere røgalarmer. Da området omkring røgalarmer imidlertid kan være svært gennemskueligt skal vi her kort forsøge at beskrive dette. Ionmeldere, optiske, fotoelektriske, termodetektorer, liniedetektorer, akustisk alarm, DBI godkendelse m.m

Røgalarmer til hjemmebrug

Røgalarmer der anvendes i almindelige hjem kan ikke anbefales anvendt i staldmiljøer. Mange af disse er forsynet med “papprint” samt komponenter der ikke er udført i rustfri stål. Sådanne alarmer er generelt kun beregnet til anvendelse i opvarmede rum. (I stalde findes endvidere ofte et aggressivt miljø).

Røgalarmer med lokal alarmafgivelse

Hvis man ønsker at udføre en detektering uden alarmafgivelse til Brand & Redning skal følgende forhold betragtes: Ved opsætning af røgalarmer i ridecentre skal det anbefales, at der her udelukkende anvendes “professionelle” røgalarmer. Det skal samtidig anbefales, at disse kobles op mod et såkaldt ABDL-anlæg.

De røgalarmer der kan anvendes, bør være af typen “optiske detektorer”. På steder hvor der er meget fugt anbefales samtidig anvendt vandtætte tilsatser til detektorerne for at undgå, at fugt trænger ind og korroderer og skaber fejlalarmer. Skulle der alligevel opstå problemer med kondens vil det være en fordel om man har anvendt en tilsatstype med muligheden for at tilslutte et varmelegeme Den optiske røgalarm er ifølge eksperterne den mest anvendelige i ridecentre m.m. (En af verdens største producenter er gået over til udelukkende at anvende denne type melder).

Hvor der er mulighed for det, vil en løsning med at anvende såkaldte “liniedetektorer” måske være at foretrække. Alarmsystemer kan kobles sammen med en blitz , en sirene og der kan samtidig tilkobles en nummersender, der i tilfælde af alarm ringer til flere indkodede telefonnumre med afgivelse af en, på forhånd, indtalt besked. Det anbefales, at der på denne type anlæg tegnes et serviceabonnement, så anlægget efterses 1 gang om året.

VIGTIGT! Bemærk at denne alarmtype ikke kan overføres til Brand & Redning. Det kan ligeledes heller ikke accepteres, at man via en telefonbesked fra en tilkoblet nummersender alarmerer brandvæsenet. En alarm må kun afgives af en person som på stedet konstaterer at der brænder. Brandvæsenet modtager kun alarmer fra såkaldte “godkendte” anlæg.

Automatisk brandalarmanlæg

Ved at installeret et godkendt brandalarmanlæg opnås den bedste sikkerhed. Et sådan anlæg opbygges ud fra en godkendt brandcentral. For at anlægget skal kunne kobles op på Brand & Rednings vagtcentral kræves det, at anlægget er udført efter Dansk Brandteknisk Instituts regler. Et automatisk brandalarmanlæg er selv sagt væsentlig dyrere end en ABDL-løsning. Der kræves her, at anlægget kontrolleres mindst 1 gang om året. Det skal endvidere bemærkes, at der påhviler denne anlægstype en udgift i forhold til at blive koblet op mod en vagtcentral ligesom der er løbende udgifter i forbindelse med overvågning af anlægget.

Præventiv belysning

Det skal anbefales, at der omkring staldafsnit opsættes pladsbelysning med bevægelsescensorer, således, at der tændes lys når personer nærmer sig staldene.

6. Slukningsmateriel

Alle brande, selv de helt store er startet op som småbrande hvor anvendelsen af selv meget små slukningsmidler vil kunne have forhindret en efterfølgende storbrand. For at være bedst rustet er det væsentligt at man er i besiddelse af de rigtige slukningsmidler. Følgende er gældende:

Elbrande

Til slukning af brande i el- installationer anvendes som hovedregel en 6 kg CO2-slukker. (Bemærk, at kulsyren, når den udløses som slukningsmiddel, har en temperatur på – 78 gr. & at anvendelse af kulsyre i små rum kan være farlig, da den fortrænger ilten i lokalet). Anvendelse af denne type slukker kræver indsigt i korrekt brug og anvendelse.

Væskebrande

Til slukning af væskebrande anvendes normalt en 6 kg pulverslukker med universalpulver.

Brande i faste stoffer (halm, træ m.m.)

Slukkes bedst med vand. Her er den bedste løsning, opsætning af vandfyldte slangevinder, som skal frostsikres hvis der er risiko for frost. Som alternativ kan anbefales 10 liter trykvandslukkere i rustfri stål. Disse skal, hvis der er risiko for frost, anskaffes tilsat et stof, der kan frostsikre slukkeren ned til -22 gr.

7. Driftsmæssige anbefalinger

Alarmering

Udfærdig og ophæng en brandinstruks som fortæller om proceduren ved brand. Gør bl.a. tydeligt opmærksom på hvor nærmeste telefon er anbragt.

Redning/evakuering

Der bør sikres, ved hjælp af skiltning samt daglige eftersyn, at der ikke parkeres eller henstilles biler og genstande foran døre og porte som skal anvendes ved evakuering. Om vinteren bør områderne endvidere ryddes for sne. Nødudgange bør markeres med symbolskilte (“løbende person”) På et synligt sted i staldafsnittene bør der anbringes boltsakse og knive, til at skære remme, og klippe kæder over med. I tilfælde af brand er det MEGET VIGTIGT at de ansvarlige på stedet sørger for at forhindre medlemmer/hesteejere i at gå ind i brændende/røgfyldte bygninger .

Branddøre/ Røgtætte døre

Branddøre som er forsynet med ABDL-anlæg (automatisk Branddør-Lukningsanlæg) bør være lukkede om natten. Alle andre døre, som blot har en røgstandsende funktion, bør ligeledes lukkes om aftenen, og så vidt muligt også i dagtimerne. Døre bør jævnligt kontrolleres for tæthed.

Slukningsmateriel

Alt slukningsudstyr bør jævnligt checkes ligesom der mindst 1 gang om året bør foretages et “hovedtjek”. Tegn et serviceabonnement på serviceeftersyn. Når det gælder CO2-, pulverslukkere og trykvandslukkere SKAL disse endvidere trykprøves mindst hvert 5. år. Der bør dagligt checkes, at slukningsmateriellet er til stede. Anbringelsessteder for slukningsmateriel bør markeres med symbolskilte (“tegning af slukkertype”). Det er med til dels at vise hen til materiellet, men samtidig et praj om at fjernet udstyr skal tilbagestilles.

Røgalarmer

Rengør røgalarmer efter producentens anvisninger. Tegn et serviceabonnement på eftersyn. Varmt arbejde: I forbindelse med anvendelse at svejseudstyr, vinkelslibere m.m. bør der naturligvis udvises ekstra forsigtighed. I et lokale hvor der svejses bør gulvet være ubrændbart, vægge og tag bør være beklædt med brandhæmmende materialer. Der bør endvidere ikke findes , halm eller andet let antændeligt inde i lokalet. Kan arbejdet udføres borte fra bygningerne vil en sikkerhedsafstand på mindst 15 m være at foretrække. Optøning af frosne vandrør bør ske ved hjælp af varmt vand, damp eller med strøm (udføres af el- installatør)

Rygning

Der bør, på alle døre mod det fri (evt. på væggen ved siden af disse) opsættes skilte med forbud mod rygning og brug af åben ild. (“billede af overstreget tændstik”) elinstallationer: Foretag med mellemrum et visuelt eftersyn af elinstallationer.

Rengøring

Der bør dagligt/ efter behov foretages “rengøring”. Adgangsveje for Brandvæsenet: Det bør jævnligt kontrolleres, at adgangsveje til- og rundt om bygninger er passable for Brand & Rednings køretøjer.

Fyraftenseftersyn

Det anbefales, at der udfærdiges en checkliste til brug for et dagligt fyraftenseftersyn, jf. ovennævnte punkter. Checklisten tilpasses det aktuelle sted.

Forfatter: Brand & Redning i Fredericia og bragt med tilladelse.