New Forest Pony

En moderne pony med gode brugsegenskaber

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne.

FORSIDE » Viden » Racer » New Forest Pony. En moderne pony med gode brugsegenskaber

New Forest ponyen stammer fra The New Forest i det sydvestlige England, hvorfra racen kan føres langt tilbage.

Tidligere blev ponyen krydset med andre ponyracer og fuldblod, men fra midten af trediverne blev det forbudt at tilføre fremmed blod, og racen har derfor i dag opnået et meget ensartet præg, men varierer til gengæld i størrelse.

Det betyder, at ponyen er velegnet til de små ponyryttere, som så kan fortsætte på de større ponyer, der må måle op til 148 cm i stang.

Ponyen har et omgængeligt temperament og er derfor særdeles alsidig til både kørsel og ridning og kan udmærket rides af voksne. New Forest ponyen er tillige nøjsom og hårdfør og kan gå ude hele året med passende læforhold og fodring.

New Forest ponyens farve varierer meget, men brogede ponyer er ikke tilladt. Endvidere kan palominohingste ikke kåres ifølge krav fra England.

Brugsegenskaber

Den danske avlsforening skriver, at New Forest ponyen er en meget anvendelig allround pony. Gang på gang vinder den i spring-, military-, dressur- og paradressur og kørekonkurrencer både nationalt og internationalt.Der er ofte New Forest ponyer i præmierækken ved DM, NM og EM både for hold og individuelt. Det er ikke ualmindeligt, at New Forest ponyen springer sin egen højde eller mere.

Referencer