Hej Hesterådgivning

Min hest har lige fået diagnosticeret astmatisk bronkitis,samtidig med andre i stalden, ialt 9 heste. To af de andre heste har lige været forfangne.

Jeg har taget to prøver af grovfoderet. En fra de gamle baller, som ikke er blevet fjernet og delvist bliver fodret – selvom de er grønne af mug. Den anden prøve er af det friske hø, som ser fint ud, men ligger lige op af det andet. Hvor kan jeg sende det hen? Eller skal der tages nye prøver?

Jeg har valgt at flytte min hest, indtil problemet er løst. Derfor ville jeg foretrække, hvis jeg bare kunne de sende de prøver jeg har taget.

/ Pernille

Hej Pernille

Det er trist med jeres heste. Heldigvis kan et godt staldmiljø og god foderhygiejne gøre, at din hest kan blive næsten eller helt symptomfri. For de forfangne hestes vedkommende vil de desværre være mere disponeret for forfangenhed, når de først har været forfangne.

Grovfoderanalyser?

Aspektet omkring analyserne er ikke så enkelt, som man kunne tro. Den type analyser der er relevante i denne problemstilling kan nemt løbe op i flere tusinde kroner. Og det uden du kan bruge resultaterne i praksis.

Ansvarlighed?

Du nævner ikke, hvordan opstaldningsstedet forholder sig til de sygdomsproblemer der er konstateret. Hestepensionen har jo en væsentlig rolle i at forebygge sygdomme af denne karakter.

Hvad skal der til?

På baggrund af min erfaring vil jeg i denne situation råde dig til at spare pengene til dyre analyser og i stedet bruge ressourcerne på at forbedre staldmiljøet for din hest fremadrettet. Det bedste er via vores Hotline (telefonrådgivning), hvor vi gennemgår hvad der kan være gået galt og hvilke muligheder der er for forbedringer – nu og på sigt.

Jeg synes, du skal tage hestepensionen og de andre hesteejere med i processen, så I bliver enige om vejen frem.

Bedste hilsner

Dorte Rebbe
Cand. Scient Animal Science / Hestekonsulent

Få personlig og uvildig hesterådgivning

Få fakta i en verden af ubegrænset information. Sådan gør du:
  1. Book din tid hos Dorte ved at vælge antal minutter her
  2. Videresend din ordre-kvittering til [email protected] med 1) ønske om tidspunkt, 2) stikord ift, hvad du ønsker svar på, 3) om du foretrækker zoom, teams eller telefon
  3. Modtag besked om aftalt tid
  4. Dorte kontakter dig på det aftalte tidspunkt.

Hesterådgivning tilbydes indenfor en lang række emner på alle hverdage 09.00-15.30 og efter aftale. Hesteagronom, Cand. Scient Animal Science Dorte Rebbe har mere end 30 års erfaring. Få svar allerede idag, hvis der er en ledig tid.

  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. Viden
  4.  » 
  5. Hold af heste
  6.  » Syge heste og dårligt grovfoder. Hvad gør vi?