Sommereksem er en frygtet sygdom hos mange hesteejere, men hvad er årsagen, hvilke symptomer ses, og hvordan kan du forebygge og behandle bedst muligt? Få gode tips her.

/ Dorte Rebbe

Mitter er årsagen til sommereksem

  • Blodsugende myg (1-3 mm), som optræder i sværme
  • Størst antal i maj og september pga formering, men forekommer hele foråret og sommeren. De trives bedst i fugtige, varme, vindstille områder
  • Mest talrige ved skumringstid, dvs. ved solopgang og solnedgan
  • Ved deres bid overføres deres spyt til hestens hud, og hesten reagerer allergisk overfor spyttet
  • Allergien forekommer hos alle hesteracer, dog mest udbredt hos importerede Islandske heste.

Symptomer på sommereksem

  • Intens kløe, mest udbredt omkring man, halerod og ryg. Hestene gnubber sig op ad alt, hvad de kan komme i nærheden af
  • Der ses efterhånden hårtab (beskadigelse pga kløen) og fortykket læderagtig hud, i værste fald store sår, som kan være genstand for sekundær infektion.

Forebyggelse af sommereksem

  • Eksemdækken, som skal være så fintmasket, at mitterne ikke kan trænge igennem
  • Halsrem mod insekter på heste
  • Insektafskrækkende midler, for eksempel ”Tektonik” eller hjortetakolie. Der findes et utal af angiveligt insektafskrækkende midler på markedet
  • Kreaturøremærker (mod insekter, ikke de gule) i grimen
  • Styrke hudens naturlige barriere og immunforsvar ved at holde den ren og tør samt sørge for, at hesten er dækket ind med vitaminer og mineraler
  • Undgå foldtid ved skumringstid.

Behandling af sommereksem

  • Symptomatisk, dvs. symptomlindrende
  • Binyrebarkhormon virker kløestillende og kan indgives per injektion med kortere eller længere virkningstid eller som hudspray, som påføres de påvirkede områder
  • Smøre de påvirkede områder med kløestillende salve fx Equimyl lotion
  • Behandle inficeret hud med antibiotika
  • Det er ikke tilstrækkeligt at indrette fold eller stald, så der ikke er noget, hesten kan klø sig op ad. Det er synd for hesten!

Kilde: Hestedyrlægerne Ribe.

  1. Forside
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. SUNDHED & SYGDOM
  6.  » Sommereksem hos heste. Årsag, symptomer, forebyggelse, behandling