Få mer'

brugbar info som denne. Få Nyhedsmailen
FORSIDE » Viden » Sundhed & sygdom » Samarbejde mellem hesteholder, konsulent og dyrlæge kommer hestene til gode

Få gavn af den synergi-effekt der opstår, når du sætter dig med konsulenten og dyrlægen ved samme bord og diskuterer, hvordan problemerne løses og forholdene forbedres. Det kommer hestene til gode og er en økonomisk fordel. Og for hestepensionen gi’r det mere tilfredse kunder, når problemerne løses til bunds.

/ Dorte Rebbe

Som hestekonsulent bliver jeg dagligt konfronteret med mange problemer omkring optimering af sundheden i hesteholdet. En del af de problemer jeg møder løses bedst gennem tværfaglig rådgivning, hvor hestekonsulent og dyrlæge samarbejder. Det har der ikke været tradition for tidligere men det er en mulighed som hesteejere bør benytte sig af!

Konsulenten ser helheden i hesteholdet

Når dyrlægen behandler syge heste, foregår det oftest på enkeltdyrsniveau, hvor konsulenten i forbindelse med sundhedsoptimering både arbejder på besætningsniveau og på enkeltdyrsniveau. At vurdere forholdene på besætnings-niveau betyder, at de overordnede forhold i hesteholdet vurderes feks. daglige rutiner, opstaldnings- og træningsforhold, stressfaktorer, hygiejne, sygdomsudløsende faktorer, fodringsstrategi, valg af fodermidler, foderopbevaring, ormebehandling, folde, græsmarker, faglig kompetence mv. Disse forhold sættes i relation til hhv. nuværende og tidligere problemer i det pågældende hestehold.

I langt de fleste hestepensioner vælger hesteejeren selv sin dyrlæge. Det betyder, at der kommer flere forskellige dyrlæger i det samme hestehold. Og nogle gange opstår de samme problemer hos flere heste som behandles af forskellige dyrlæger – eksempelvis kolik. I disse tilfælde er det sjældent, at problemerne bliver vurderet for mere end den hest, som den pågældende dyrlæge er blevet rekvireret til. Det er et eksempel på en situation, hvor de implicerede parter dvs. den daglige leder, hesteejere og de anvendte dyrlæger burde tale mere sammen. Og det er et eksempel på en situation, hvor det er naturligt at inddrage en hestekonsulent. Ofte er der tale om overordnede problemer omkring den daglige ledelse som nævnt ovenfor. Og typisk kan mange problemer, skader og sygdom undgås, hvis man fokuserer mere på at forebygge end at helbrede.

Hvordan samarbejdet fungerer i praksis

En driftleder kontaktede HorseConsult pga. gentagne tilfælde af kolik blandt pensionærernes heste. Der var konstateret fire koliktilfælde på to uger, og forskellige dyrlæger havde behandlet dem. Hesteejerne var i sagens natur – ret oprørte, og årsagen skulle findes! Som daglig leder af en hestepension har man ansvar for, at hestene ikke bliver syge!

Pensionsheste med kolik

Konsulenten og dyrlægen mødtes med den daglige leder af hestepensionen, og alle aspekter blev gennemgået. Ved gennemgangen blev forskellige forhold vurderet: Var der nogle fællesnævnere mellem de heste, der havde kolik? Hvilken form for kolik havde hestene? Hvor meget var de ude? Var der skiftet foder i perioden, hvor tilfældene blev konstateret? Var der nyt personale, som havde fodret anderledes? Gav vandkopperne nok vand? Var der tegn på at hestene havde orm?

Det viste sig, at den form for kolik hestene havde haft var gæringskolik. Og det tyder umiddelbart på, at fodringen kan have givet problemer. Samtidig kunne det ikke udelukkes, at hestene kunne have mange orm.

På stedet fandtes wraphø, som var meget våd, og som viste sig at indeholde jord og sand. Dette kan give fordøjelsesproblemer, men da hestene endnu ikke havde indtaget denne ensilage blev den udelukket som en faktor. Samtidig var det efterår og lavtryk og dermed en periode, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at risikoen for kolik er relativt højere.

Gødningsanalyser gav en del af svaret

Der blev iværksat analyser af gødningen fra 10 heste. Disse analyser viste, at der var en meget høj ormeæg-udskillelse. Derfor blev der iværksat en strategi for behandling af hestene mod de orm de havde samt en strategi for, hvordan man i fremtiden undgår dem. Det inkluderede både medicinsk behandling af hestene og ændret anvendelse af græsmarkerne.

Fodringsstrategi

Fodringsstrategien var ikke optimal, og kornets hygiejniske kvalitet knapt god nok. Disse forhold var dog ikke uacceptable men kunne forbedres væsentligt. Samtidig består hesteholdet af heste med meget forskellig såkaldt fysiologisk status. Der er ungheste der stadig er i vækst, heste der trænes meget, heste der kun motioneres, tykke ponyer mv. Derfor blev der udarbejdet “skabeloner” til de forskellige typer af pensionsheste. Der blev valgt nogle “grundfodermidler” som basisfoder, og resten justeres ind efter de enkeltes hestes behov. Selvom det er nemmere at fodre alle heste ens, så er det ikke fagligt korrekt. Ofte kan man klare sig fint med 3-4 skabeloner.

Og hvordan gik det så?

På grund af de problemer der blev løst af “trekløveret” bestående af driftlederen, konsulent og dyrlæge og de forslag der kom på bordet, så er situationen idag den, at hestene ikke siden har haft kolik, græsmarksudnyttelsen er forbedret, parasitbelastningen er lavere, og fodringen er optimal og iøvrigt billigere. Hesteejerne er igen tilfredse kunder, fordi de føler, at der blev gjort noget seriøst for at få problemerne løst og det blev de!