Osteochondrose (OCD) er en fejludvikling af brusk eller knogler i leddene, hvilket er grunden til, at det oftest er hos heste i vækst, det forekommer. Det er især hesteracerne, der har problemer med OCD, hvorimod det er et mindre problem hos de fleste ponyracer (1). I denne artikel belyses de væsentligste årsagsfaktorer som energi- og mineraltildeling samt motion.
Hvad er osteochondrose?
Osteochondrose (OCD) er en fejludvikling af brusk eller knogler i leddene, hvilket er grunden til, at det oftest er hos heste i vækst, det forekommer. Det er især hesteracerne, der har problemer med OCD, hvorimod det er et mindre problem hos de fleste ponyracer (1). I denne artikel belyses de væsentligste årsagsfaktorer som energi- og mineraltildeling samt motion.
Der kan være forskellige muligheder for at udviklingen af brusk til knoglevæv kan gå galt, men uanset om den enten er forsinket, mangelfuld eller der sker en forstyrrelse af den voksende del af knoglerne, vil det i alle tilfælde kunne føre til ledmus hos den unge hest og dermed bevirke at bevægelsen af leddet bliver dårligere, samt af hævelse vil kunne forekomme.
En anden type af OCD kan opstår, fordi bruskvævet ikke forkalker på normal vis. Ved denne form for OCD vil hesten typisk blive alvorlig halt, men eventuelt først når hesten tages i brug i forbindelse med træning (2).
Osteochondrose hos føl
På baggrund af bla. en undersøgelse af Hollandske Varmblods føl, er det fundet, at der er en tendens til regression over tid af unormal led og knogler. Dette betyder altså af føl kan have tendens til begyndende udvikling af OCD, men at leddet kan vænne tilbage til normalt. Afhængigt af hvilket led det forekommer i, er der forskel på hvornår føllet, når aldersgrænsen hvor sandsynligheden falder, for at leddet/knoglen vænner tilbage til normal.
Forandringer i knæled forekommer mellem 3-4 måneders alderen, men forsvinder igen ved 8-12 måneders alderen i mange tilfælde, da de fleste læsioner er midlertidige. For haseleddet vil fejlene oftest forvinde indenfor de første 5 måneder af føllets liv, hvis dette ikke er tilfældet vil de udvikle sig til OCD i stedet for (3,4).
Årsagen til at en hest udvikler OCD kan enten være genetisk eller miljøbetinget eller en kombination heraf. Og det kan være svært at skelne hvad der er hvad.
Nogle af faktorerne der kan øge risikoen for OCD kan påvirkes, hvorimod andre faktorer ikke kan. Studier har fx. vist, at der er større OCD-risiko for hingsteføl end for hoppeføl (5,6). Desuden har hestens alder ligeledes betydning for risikoen for at udvikle OCD (5).
Vejen til den OCD-frie hest
Det er muligt at mindske risikoen for OCD ad genetisk vej ved at vælge OCD-frie forældre til det kommende afkom. Når de først er valgt, bliver det de miljømæssige risikofaktorer, der bør fokuseres på. Her er der flere forskellige områder, hvor man kan optimere sit hestehold i forhold til at mindske risikoen for udvikling af OCD hos føl hhv motion/træning samt energitildeling.
Det er vigtigt, at føl får tilstrækkeligt energi til at vokse. Men samtidigt er det også vigtigt, at de ikke får for meget energi, så de enten vokser meget hurtigt eller bliver overvægtige. Forsøg har vist, at føl som fodres med energitildeling på 120 % over behovet har større risiko for OCD.
Det høje energiindhold giver et højt niveau af insulin i blodet. Dette har en negativ påvirkning på de væksthormoner, der har betydning for dannelse af knogler. Et højt proteinindhold menes også at give øget risiko for OCD (4).
Det er muligt at mindske risikoen for osteochondrose gennem selektiv avl, korrekt miljø og velafbalanceret fodring.
’Hestemineraler’
Det er især mineralerne kobber, zink, calcium og fosfor, der er fokus på i forbindelse med forebyggelse af udvikling af OCD. Det skyldes, af det især er disse mineraler, der har betydning for udvikling af sundt brusk og knogler.
Udover at det er vigtigt, at føl og drægtige hopper får tildelt den rette mængde af mineralerne, er det ligeledes vigtigt at forholdet mellem dem i er balance. Det skyldes af en overtildeling af et af mineralerne kan nedsætte optagelsen af de andre. Det er især forholdet mellem kobber og zink, samt forholdet mellem calcium og fosfor, som det er vigtigt, er i balance.
Der er vigtigt, at føl og ungheste har god mulighed for at bevæge sig, da dette styrker deres skelet, muskler og sener til senere brug som ridehest7. Samtidigt er det også vigtigt, at de ikke bliver overbelastede, da de vokser. Det gælder altså om at finde balancen mellem den mængde motion, der kan have en positiv effekt på hestens udvikling, og hård træning, der kan være skadelig for leddene8.
En god balance kan være at give føllet/unghesten mulighed for at komme på fold hver dag året rundt, om vinteren i de lyse timer. En mulighed kan være løsdrift, hvor de selv kan vælge. Dette stiller dog krav til kvaliteten af foldene, de en mudret fold vil være mindre fristende end en fold med græs eller andet grovfoder.
Foldene bør ligeledes være af passende størrelse ift. antallet af heste samt at hestene har mulighed for at løbe/bevæge sig. Det kan være en fordel at have flere føl og ungheste sammen, så de kan lege med hinanden og derved bevæger sig mere. Der er endvidere væsentlige sociale fordele for føllene i dette.
Træning af føl og ungheste bør være kortvarigt og øges langsomt, det er altså vigtigt at undgå pludselig eller dramatisk øgning af træningsmængden9.
Det er derfor af stor betydning at være opmærksom på disse faktorer, fordi det er muligt at påvirke hestens OCD-risiko som føl. Og så er det væsentligt, at OCD på fødselstidspunktet ikke behøver at blive en statisk tilstand4.
Referenceliste
1) Jeffcott, L.B. 1996. Osteochondrosis – an international problem for the horse industry. Journal of Equine Veterinary Science 16: 32-37.
2) Luthersson, N. 2004. Den store foderbog Udgivet af Brogaarden. Redaktør; Nanna Luthersson & Søren Mikkelsen.
3) Van Weeren, P.R. 2006. Etiology, Diagnosis, and Treament of OC(D). Clin Tech Equine Practice 5: 248-258.
4) NRC (National Research Council). 2007. Nutrient requirements of horses. 6. Edition. Chapter 12, page 242- 244.
5) Mohammed, H.O. 1990. Factors associated with the risk of developing osteochondrosis in horses: a case-control study. Preventive Veterinary Medicine 10: 63-71.
6) Lewis, L.D. 1995. Equine clinical nutrition. Udgivet af Williams & Wilkins. Redaktør; Carrol Cann. Kap. 18, side 425.
7) Dalin, G. Osteochondros och lösa benbitar. Artiklen er hovedsageligt baseret på forskning omkring ”Tillväxt- och utvecklingsrubbningar i skelett och leder hos häst” fra SLU, Sverige.
8) Jeffcott, L.B. & Henson, F.M.D. 1998. Studies on Growth Cartilage in the Horse and their Application to Aetiopathogenesis of Dyschondroplasia (Osteochondrosis). The Veterinary Journal 156: 177-192.
9) Douglas, J 1996. Osteochondrosis Prevention Check List. Equine Research Centre.
Få personlig og uvildig hesterådgivning
Få fakta i en verden af ubegrænset information. Sådan gør du:
- Book din tid hos Dorte ved at vælge antal minutter her
- Videresend din ordre-kvittering til [email protected] med 1) ønske om tidspunkt, 2) stikord ift, hvad du ønsker svar på, 3) om du foretrækker zoom, teams eller telefon
- Modtag besked om aftalt tid
- Dorte kontakter dig på det aftalte tidspunkt.
Hesterådgivning tilbydes indenfor en lang række emner på alle hverdage 09.00-15.30 og efter aftale. Hesteagronom, Cand. Scient Animal Science Dorte Rebbe har mere end 30 års erfaring. Få svar allerede idag, hvis der er en ledig tid.
