Nyreslag hos heste

Symptomer, forebyggelse og behandling

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne

FORSIDE » Viden » Sundhed & sygdom » Nyreslag hos heste. Symptomer, forebyggelse og behandling

Nyreslag kan bedst sammenlignes med muskelkramper hos mennesker. Sygdomskomplekset har en ret kompliceret baggrund, hvor årsagerne ikke er helt klarlagt. Derfor findes der mange synonymer for nyreslag.

/ Dorte Rebbe

Gennem tiden har der været anvendt en mængde forskellige betegnelser for det vi idag under ét kalder nyreslag, se synonymer:

  • Mandagssyge
  • Påskesyge
  • Fridagssyge
  • Tying-up
  • Azoturi
  • Myositis
  • Myopati
  • Akut rhabdomyolyse

Kliniske symptomer

Hesten får ret pludselig under arbejde en mere og mere stiv gang specielt på bagbenene. Den begynder at svede, har stærke smerter og strækker evt. bagbenene bagud. Nogen gange kigger den sig bagud og skraber. Det er oftest den store gluteus-muskel som er involveret. Den er én af de største af lårets muskler, den sidder oppe på låret over det udvendige hoftehjørne. Andre muskelgrupper kan dog også være involveret. Typisk er det den samme muskel på begge sider af hesten som er påvirket.

Når diagnosen ’nyreslag’ skal stilles

Ved lette tilfælde kan det være svært at vurdere, om der er tale om nyreslag. Som hesteejer kan man komme til at forveksle symptomerne ved nyreslag med symptomerne på kolik eller forfangenhed. Derfor skal man være særlig opmærksom på de omstændigheder, hvorunder man observerede de første symptomer. Det kan være til stor hjælp for dyrlægen – og dermed for hesten – når diagnosen skal stilles.

Affaldsstofferne fra nedbrydning af de ødelagte muskelceller myoglobin udskilles gennem nyrerne. Det giver urinen samme farve som kaffe. I milde tilfælde er det ikke tydeligt at se, men det kan nemt testes ved hjælp af små tabletter og sticks lavet til formålet.

Muskelværdier

En blodprøve kan analyseres for indholdet af visse muskelenzymer – ASAT og CK. Disse to enzymer kaldes for “muskelværdier”. ASAT er forkortelse af ASparginAminoTransferase, CK er en forkortelse af CreatinKinase (Udtrykket CPK er det samme som CK). Normalværdierne for de to muskelenzymer kan variere afhængig af hvilket laboratorieudstyr der anvendes til analyserne. Normalværdierne afhænger også af hesteracen, se tabel 1.

Tabel 1. Referenceområder for muskelværdierne ASAT og CK

RaceFuldblodTraverRidehest
ASAT, enheder/liter*< 500< 500< 400
CK, enheder/liter< 300< 300< 300
Bemærk at blodanalyser altid bør udføres på samme analyseudstyr, hvis man ønsker at sammenligne værdier fra en enkelt hest eller mellem heste. Kilde: Lundens Laboratorium, 1998.

Hvis en hest får nyreslag stiger CK indenfor et par timer og falder derefter ret hurtigt indenfor de næste 2 døgn. De højeste værdier for ASAT kan måles et døgn efter at de første symptomer er opstået. Derefter falder værdien langsomt over de næste 7-10 dage. Det har vist sig, at de højeste koncentrationer af muskelenzymer ikke altid har en direkte sammenhæng til, hvor voldsomt symptomerne viser sig. Heste med tilbagevendende nyreslag kan have meget høj CK værdi men ingen tydelige symptomer. Andre heste kan have typiske symptomer uden stigning i muskelværdi.

Årsager til nyreslag

Nogle heste er mere disponerede end andre. Nyreslag ses ikke sjældent hos væddeløbsheste i begyndelsen af arbejdsfasen – under opvarmning eller i starten af selve løbet. Andre heste udvikler først symptomer senere under arbejdet eller lige efter.

 

Den egentlige årsag til smerterne synes at skyldes en ophobning i muskulaturen af mælkesyre. Hvis musklens brændstof glykogen omdannes til mælkesyre hurtigere end mælkesyren kan transporteres væk gennem blodet sker en oplagring, som skader muskulaturen. Det underbygges af analyser af muskelceller fra heste med nyreslag. Det har vist sig, at kun bestemte muskelfibre er påvirket – nemlig dem der kaldes type IIB. Netop denne type muskelfibre anvender relativ store mængder glykogen og bruges især ved hurtigt arbejde af høj intensitet feks. væddeløbstempo og eksplosive præstationer.

Andre forskere har fundet en relativt lavere koncentration af kalium i blodet hos heste med nyreslag. Litteraturen peger på, at der kan være mange faktorer der virker udløsende på nyreslag, tabel 2. F.eks. forekommer visse typer nyreslag hyppigere hos unge hopper. Hos ældre heste synes der ikke at være nogen forskel mellem kønnene mht. hyppigheden af nyreslag.

Tabel 2.

Faktorer der menes at udløse nyreslag

  • Fejl i muskelcellernes stofskifte (arvelig?)
  • Nedsat blodforsyning til musklerne ?
  • For energirigt foder ift. træningsydelse
  • Uafbalanceret fodring generelt
  • For meget eller for intensiv træning ift. konditionen
  • Kraftigt svedtab
  • Stress
  • Følgesygdom efter kolik eller mange timers bedøvelse feks. i forbindelse med operation
  • Underskud af kalium i muskelcellerne ?
  • Hormonel ubalance (thyroxin, andre) ?
Hvis en hest får tilbagevendende tilfælde af nyreslag, er der tilsyneladende større risiko for, at den kan udvikle det igen. Specielt ængstelige, nervøse og hyperaktive heste er disponerede.

Behandling af nyreslag

Det første man skal foretage sig, når symptomerne registreres og erkendes er at sætte hesten helt i ro. Flyttes hesten – selvom det kun drejer sig om en kort distance – kan situationen forværres. Har hesten lagt sig, må den ikke presses til at rejse sig. Men den skal hjælpes og støttes, når den forsøger at rejse sig. Herefter bør den holdes varm og have boksro med blødt underlag, og kraftfoderrationen nedsættes kraftigt. Specielt stivelsesrige fodermidler bør undgås. Grovfoderrationen må ikke mindskes. Samtidig bør man holde øje med vandindtagelsen og mængden af urin. Man kan lindre muskelsmerterne ved hjælp af varme kompresser og senere ved hjælp af let muskelmassage, som kan øge blodgennemstrømningen. Men man må ikke foranlediges til at tro, at det kan erstatte besøg af dyrlægen.

Afhængig af årsagen vælger dyrlægen forskellige medicinske behandlingsformer. Ofte består behandlingen i smertestillende medicin, men kan også bestå af binyrebarkhormon eller beroligende midler. I sværere tilfælde kan der gives intravenøst saltvand for at sikre nyrefunktionen og udskillelsen af affaldsstoffer fra de ødelagte muskelceller. Hesten skal herefter betragtes som rekonvalescent. Hvor lang rekonvalescenstiden bliver afhænger af, hvor meget skade der er forvoldt i muskulaturen.

Forebyg nyreslag

Den forebyggende behandling består primært i at afpasse arbejdet til hestens konditionsmæssige formåen og individuelle behov. Nogle heste får gentagne gange nyreslag. Her må man som træner være særlig opmærksom på selve opvarmningsfasen – den skal foregå langsomt. Og for disse heste er det også vigtigt, at de bliver trænet regelmæssigt og lukkes på fold dagligt. Desuden er det vigtigt at sikre, at hestens vandoptagelse er tilstrækkelig. Hvornår en hests vandoptagelse er tilstrækkelig afhænger af en mængde faktorer feks. dens legemsvægt, svedtab, klimaforhold, arbejdets varighed og intensitet.

Ændringer i fodringsstrategi kan hjælpe meget. Generelt er det effektivt at nedsætte andelen af stivelsesholdigt foder feks. havre, byg og majs. De foderenheder der vil mangle, når kornrationen nedsættes kan erstattes af vegetabilsk olie. Eller hesten kan hente de manglende foderenheder fra en øget andel af grovfoder. Desuden er det vigtigt, at hesten ikke kommer i en elektrolytmangel, for det påvirker bla. nyrefunktionen. Nogle heste synes desuden at have gavn af ekstra tilskud af vitamin E, men det synes ikke videnskabeligt dokumenteret. Under alle omstændigheder gælder, at det er meget indviduelt, hvilke ændringer der virker godt på den enkelte hest.

Referencer

Equine Clinical Nutrition, 1995.
Lundens Laboratorium, 1998.