Vægrer din hest sig eller bliver den nemt forskrækket, så kan den have nedsat syn og der kan nemt opstå farlige situationer under ridningen og under håndteringen. Her får du et par tests du kan afprøve.

/ Dorte Rebbe

Heste kan klare sig overraskende godt med nedsat syn, og der findes sande beretninger om blinde heste der galopperer frisk afsted på de stier de kender. Desværre betyder denne tilpasning hos hesten også, at symptomer nemt bliver overset og derfor først registreres, når synsnedsættelsen er fremskreden og prognosen for at redde synet er dårlig.

Hurtig behandling giver bedre prognose

Det en god idé at indføre regelmæssige synstest for at opdage nedsat syn hos din hest så tidligt som muligt. Her er tests du selv kan lave med din hest:

  • Test 1: Placér en haveslange på jorden og træk din hest over med løst træktov. Gentag med det ene øje dækket*. De fleste heste kan selv meget små ting på jorden og vil gå over dem.
  • Test 2: Træk din hest på et underlag der har en brat overgang mellem mørke og lyse farver fx sort asfalt og lyst fortov. Heste med synsproblemer kan være på vagt overfor at træde på underlag med pludselige farveskift.
  • Test 3: Hesten må kun kan se med det ene øje*. Vink nu med din hånd ca. 15 cm fra øjet. Reagerer hesten med det samme med at blinke? Gentag testen med det andet øje. Hold ikke hånden alt for tæt på øjet, fordi luftstrømmen fra hånden alene kan få hesten til at blinke.

*Brug fx en fluemaske og sæt godt klæbende gaffatape eller ensilagetape udenpå masken ud for det øje, den ikke skal se ud af.

Hvis nogen af resultaterne fra disse tests giver dig anledning til bekymring, bør du kontakte din dyrlæge for en mulig diagnose og hurtig behandling.

Reference

Equus Magazine.

Nedsat syn eller øjenlidelse? Sådan tester du din hest
  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. SUNDHED & SYGDOM
  6.  » Nedsat syn eller øjenlidelse? Sådan tester du din hest