Presseren kan få andet end græs med i wrapballerne, og det kan få fatale følger for dine heste.

Læs her om risikoen for pølseforgiftning og hvordan du bør forholde dig.

/ Dorte Rebbe

Wraphø og andet grovfoder kan variere meget i udseende og lugt, og partierne kan indeholde meget forskelligt. Også ‘ting og sager’ der ikke har noget med græs at gøre f.eks. jord, sand og hvad der er værre: døde dyr. Et dødt dyr kan indeholde en jordbakterie “Clostridium Botulinum”. Det er en meget giftig jordbakterie, som altid skal undgås. Heldigvis er den sjældent forekommende, men den kan medføre døden.

Pølseforgiftning

Pølseforgiftning – eller botulisme – skyldes forgiftning af et af verdens mest giftige stoffer. Giften er så giftig, at 1 gram tørret kød fra et kadaver, som indeholdt giften kan dræbe en voksen ko (legemsvægt ca. 550 kg). Heste har også vist sig at være meget følsomme overfor bakterien. Bakterien der danner giftstoffet ligner på mange måder stivkrampebakterien. Bakterien trives bedst uden ilt f.eks. i kadavere eller i sår. Samtidig skal der være fugtigt (>15% vand).

Stop udfodring

Finder du et dødt dyr eller dele af et dødt dyr i ensilagen må det under ingen omstændigheder udfodres. Hele ballen skal smides ud. Dette ikke være sagt for at give usikkerhed omkring anvendelsen af ensilage, men det er en risiko man er nødt til at kende. Og har man ansvaret for andres heste, skal man huske at informere alle der fodrer om denne potentielle risiko.

Heldigvis forekommer det yderst sjældent. Ensilagen behøver ikke at lugte dårligt, men du bør løsne den og grundigt se efter om der er noget unormalt at bemærke. Det er et problem, hvis du åbner pakken “i den forkerte ende” ift. hvor dyret ligger. Derfor bør du i princippet gennemgå hele pakken inden den udfodres.

Risiko for pølseforgiftning

Umiddelbart vurderes risikoen at være mindre for at giften spredes, fordi foderet er tørt og lagerfast. Men er foder med kadaver først kommet i valsen eller kværnen, vil giften være spredt.

Risiko ved flere fodermidler

Wraphø og anden ensilage kan være et godt foder. Nogle bliver forskrækkede over at høre om risikoen for pølseforgiftning. Og man skal bestemt også have respekt for det. Men fordele og ulemper skal opvejes i forhold til hinanden. Glem ikke at mange heste gennem tiden har udviklet luftvejslidelser som for store lunger og kronisk bronkitis pga. hø af dårlig hygiejnisk kvalitet og for dårlig staldventilation. Mange heste er gennem tiden også aflivet af samme grund, men det sker ikke lige så voldsomt som det er tilfældet med pølseforgiftning. Når du har ovenstående tips i “baghovedet”, når du fodrer er risikoen minimal.

Vil du vide mere, eller er du i tvivl, så prøv vores Hotline, hvor du får svar på dine spørgsmål.

Heste kan dø af pølseforgiftning.

I princippet bør du gennemgå hele ballen inden den udfodres.

Finder du et dødt dyr eller dele af et dødt dyr i ballen må det under ingen omstændigheder udfodres

/ Dorte Rebbe

Tips til hvordan du mindsker risikoen for pølseforgiftning

  • Forbered såbedet godt
  • Tag forholdsregler, når produktionen af grovfoder starter (såbed)
  • Fodr kun med ensilage af god kvalitet
  • Ensilageballer bør ikke stilles på folden som “ta’ selv bord”, uden det er kontrolleret for kadaverrester
  • Heste må aldrig have adgang til dårligt, muggent eller råddent foder (f.eks. mødding på marken)
  • Grovfoder og korn skal opbevares tørt og må ikke forurenes med kadavere
  • Ensilagen skal dufte frisk, tobaksagtigt og gerne let syrligt
  • Ensilagen må ikke være “klistret”; den må gerne hænge godt sammen men skal kunne skilles ad
  • Husk at informere alle der skal fodre om at risikoen
  • Smid altid foderet ud hvis du er i tvivl
  • Kontrollér også siloen
  • Opbevares foder i silo skal du også være opmærksom på kadavere.

/ Dorte Rebbe

  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. SUNDHED & SYGDOM
  6.  » Undgå botulisme. Kontrollér for døde dyr i wraphø