På trods af at heste er indrettet på fordøjelse af græs, så har hestes ’moderne, unaturlige livsstil’ med nye græstyper, for lidt motion og stofskifte-ubalancer givet hesteejere nye udfordringer. De senere år har vi hørt en række advarsler om kulhydrat inkl. fruktaner, stresset græs, metabolisk syndrom, risiko for forfangenhed og at græs tilsyneladende er et ’farligt foder’. I denne artikel belyses nogle af de væsentligste faktorer, som vi kender i dag.

Græsset kom under lup

For selvom mange heste stadig kan græsse ’ubegrænset’ uden at udvikle problemer, har visse grupper af heste og ponyer en tilsyneladende øget risiko for alvorlige stofskifteproblemer udløst af sukkerindholdet i det friske græs.

Hvad sker der i græsplanten?

Så hvad er det bedste tidspunkt at lade denne risikogruppe græsse? Svaret er givet i hestebrevkassen men forklaringen gives også her: Fotosyntese påvirker græssets indhold af sukker. Græsplanterne producerer og lagrer sukkerarter i dagtimerne samtidig med at planten absorberer vand, sollys og kuldioxid. Disse lagrede sukkerarter anvendes som brændstof til plantevækst i løbet af natten. Derfor er sukkerniveauet højest sent på eftermiddagen og lavest i de meget tidlige morgentimer.

Det bedste tidspunkt for græsning ift. risiko for forfangenhed? For heste der er særlig følsomme over for kulhydratniveauet i græs kan timerne før kl. 10 være at foretrække (hvis der ikke har været nattefrost). Det lagrede sukker er nemlig blevet brugt og er endnu ikke blevet genopfyldt ved fotosyntese. I perioden gennem dagen og den tidlige aften bør de særlig følsomme heste og ponyer ikke have lov til at græsse, fordi det er i denne periode, at sukkerlagrene fyldes op i planten. Derfor vil de relativt indtage mere sukker end i de tidlige morgentimer.

Kolde nætter kan øge risikoen for forfangenhed

Overgangen med nattefrost både før og efter vinteren kan øge risikoen for forfangenhed; men hvorfor? På relativt varme dage producerer græsset meget sukker, men når nætterne er kolde evt. med frostvejr sættes græssets vækst i stå. Derfor ophobes der meget sukker i græsset som omdannes til fruktaner. Det betyder, at hestene indtager en relativt større mængde og at risikoen for forfangenhed øges.

Overvægtige heste, nej tak

Overvægtige heste og ponyer er lange mere disponerede end heste på idealvægten. Så der er god grund til at øge træningsintensiteten, hvis du ikke kan slanke den tilstrækkeligt ved at nedsætte energiindtaget.

/ Dorte Rebbe

Pas på overvægtige heste

Har du en hest som går på græs, og er den samtidig overvægtig, har den øget risiko for forfangenhed. Så skal du være særlig opmærksom ift., hvor meget græs den indtager og hvornår på dagen. Husk at overvægtige heste og ponyer er lange mere disponerede end heste på idealvægten. Så der er god grund til at øge træningsintensiteten, hvis du ikke kan slanke den ved at nedsætte energiindtaget. Fede heste og ponyer har langt større risiko for forfangenhed. Nattefrost gør det kun værre. Husk også at få optimeret hestens foderplan af en agronom, så foderplanen passer til netop Din hest eller pony.

Aldrig garantier

Der er en lang række af andre faktorer der skal med i dine overvejelser. Har du en ekstremt følsom hest eller pony, er der ingen periode der bare er helt sikker. Årstid, nedbør, temperatur, stængellængde, græstyper og græsningstryk vil også påvirke sukkerniveauet i græsset. En motionsfold, social kontakt, god kondition og lav-kulhydrat hø vil være med til at mindske risikoen. Er du det mindste i tvivl, om hvad netop DU kan gøre for DIN hest eller pony, så kontakt vores hotline, få optimeret fodringen eller lavet en grovfoderanalyse.

Få personlig og uvildig hesterådgivning

Få fakta i en verden af ubegrænset information. Sådan gør du:
  1. Book din tid hos Dorte ved at vælge antal minutter her
  2. Videresend din ordre-kvittering til [email protected] med 1) ønske om tidspunkt, 2) stikord ift, hvad du ønsker svar på, 3) om du foretrækker zoom, teams eller telefon
  3. Modtag besked om aftalt tid
  4. Dorte kontakter dig på det aftalte tidspunkt.

Hesterådgivning tilbydes indenfor en lang række emner på alle hverdage 09.00-15.30 og efter aftale. Hesteagronom, Cand. Scient Animal Science Dorte Rebbe har mere end 30 års erfaring. Få svar allerede idag, hvis der er en ledig tid.

  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. SUNDHED & SYGDOM
  6.  » Forfangenhed hos heste! Heste på græs – ja, men hvornår er det bedst?