Foderforgiftning

kan skyldes mykotoksiner

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne.

FORSIDE » Viden » Fodring » Foderforgiftning af heste kan skyldes mykotoksiner

Heste kan blive forgiftede af en lang række substanser i foderet og derfor kan det ofte være svært at finde årsagen til en foderforgiftning.

For at kunne diagnosticere en forgiftning må vi kende fx historien bag hestens symptomer, dyrlæge- og laboratorieundersøgelser og tit også obduktion af bla hjernen samt udføre biologiske eller analytiske tests fx foderanalyser.

Artiklen belyser, hvilke symptomer heste kan få ved foderforgiftning pga mykotoksiner og, hvilke forhold der skal fokuseres på, når hestekonsulenten og evt dyrlægen skal forsøge at afdække årsagen.

Diagnosen skal stilles

Udover historien bag hestens symptomer, dyrlæge- og laboratorieundersøgelser, analyser mm er der andre aspekter der skal undersøges.

Hvis forgiftningen drejer som om en hel hesteflok kan et omfattende tilbageblik på flokkens færden være relevant fx:

  • Hvordan er de enkelte heste blevet berørt?
  • Tilhørsforhold?
  • Er der kommet nye til flokken?
  • Deres bevægelsesflade, miljø og overvågning/management?
  • Hvad har dyrene ædt?
  • Hvad kan de have indtaget af vand, planter, kemikalier i nærheden af foderet?

Hvis forgiftningen drejer som om en enkelt hest, kan nogle aspekter være relevante:

  • Er der ændringer i foderplanen?
  • Er der andre foderpartier involveret?

Tiden fra et eventuelt foderskift eller andre ændringer i hesten(es) liv og til de første symptomer viser sig er som regel vigtig i vurderingen af årsagen. Dette tidsrum kan, afhængigt af hvilket toksin der er tale om, vare fra få timer til flere måneder.

Det er vigtigt for diagnosticeringen hhv at udelukke ikke-toksiske årsager til sygdom så hurtigt om muligt og at undgå udelukkende at fokusere på forgiftning.

Mykotoksinforgiftning

Mykotoksiner er gifte, som dannes af skimmelsvampe som er encellede, trådagtige svampe og findes overalt i jorden. De er en del af den naturlige forrådnelsesproces af plantematerialer. Dem som producerer mykotoksiner vokser i mange slags foder bla i svingel og korn. Skimmelsvampes vækst og toksinproduktion sker hovedsageligt i foder som indeholder over 12-20% fugt i perioder med høj relativ fugtighed over 70%, hvor ilt er tilgængeligt, under alkaliske forhold i temperaturer mellem 12o – 47o celcius. Under optimale forhold kan mykotoksiner produceres på få timer og opnå en den højeste koncentration på 1-2 uger.

Der er tre arter af svampe som over hele verden producerer mykotoksiner: Penicillium, Aspergillus og Fusarium. I tempererede områder er det mest Penicillium, der er skyld i helbredsproblemer, i troperne er det primært Aspergillus og i koldere klimaer er det primært Fusarium. Dog medvirker transport og brug af foder som handelsvare til, at de enkelte svampearter ikke begrænser sig til enkelte geografiske områder.

Mere end 300 mykotoksiner

Der findes mere end 300 kemisk forskellige mykotoksiner med forskellig adfærd, virkning og toksicitetsgrad. De kliniske syndromer som har med mykotoksin-forgiftning hos dyr at gøre spænder fra akut død, svækkelse og forstyrrelse af reproduktionen til indskrænket virkningsgrad af foder og vækst eller blot ringe almen tilstand. Mykotoksinforgiftning kan ikke overføres fra ét dyr til et andet, men påvirker tit mere end et dyr. Forgiftningen hænger for det meste sammen med et bestemt foder og en bestemt sæson og kan som regel ikke kureres. Udover at være skadelig, mindsker skimmelsvampe og mykotoksiner foderets næringsindhold og smag.

Flere former for forgiftning

Der er tre former for mykotoksinforgiftning: Akut primær forgiftning, Kronisk primær forgiftning og Sekundær forgiftning.

De helbredsmæssige problemer som oftest opstår i forbindelse med indtag af mykotoksiner blandt landbrugsdyr, er nedsat ædelyst, reproduktionsproblemer og forringet immunsystem. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være mange andre grunde til opstående af de ovennævnte symptomer. I øvrigt er yngre heste er mere følsomme overfor og påvirkes mere alvorligt af mykotoksiner end ældre heste.

De mest almindelige mykotoksiner impliceret i helbredsproblemer hos husdyr er aflatoksiner, fumonisiner og zearalenon og i mindre grad trichothecener, ochratoksiner og meldrøjer.

De mykotoksinforgiftninger som sædvanligvis påvirker heste er forårsaget af fumonisiner i muggen majs og svingelforgiftning, men heste kan også blive syge af meldrøje, aflatoksiner og mykotoksiner som fx dicoumarol, slaframine og stachybotryotoksiner som er særlig kendt i Europa.

Muggent foder

Det er en almindeligt forekommende fejl at tilskrive forgiftningssymptomer forekomsten af mykotoksiner i foderet, når det ikke er tilfældet. Muggent foder behøver ikke at indeholde mykotoksiner og omvendt kan der være mykotoksiner tilstede i foder, som ikke fremstår muggent.

Leveren og nyrerne er de organer, hvori chancen er størst for at finde mykotoksiner i angrebne dyr. Hestes urin kan også indeholde aflatoksiner. Undersøgelser af angrebet væv og af forandringer i blod- og vævsprøver kan antyde, men ikke bekræfte, mykotoksin-forgiftning.

Tilladte niveauer

Selvom der er fastsat en grænse for hvor meget mykotoksin der højst bør være i et foder, er der ingen garanti for at dyret ikke bliver sygt selvom det indtager mindre end denne grænse. Der er altid en risiko for forgiftning, når mykotoksin er tilstede, lige meget hvor lidt det er. Tilladte niveauer for aflatoksin i majs og majsprodukter er fastsat til 60 mg/kg (60 ppm) (Commission Recommendation No 2006/576/EC).

Ved laboratorieanalyser for mykotoksiner i fodermidler bør der indsamles flere forskellige prøver af hver enkelt fodermiddel som dyret indtager pga. den uligevægtige fordeling af mykotoksiner. De fleste fejl ved disse analyser sker i højere grad pga fejlagtig indsamling af foderprøver end pga. mangler i laboratorieanalyserne.

Der bør bla indsamles prøver fra kornsiloer med fx vandlækage eller korn som er klumpet sammen deri.

Anti-oxidantet ethoxykin, som ofte tilsættes foderblandinger, kan give usikkerheder i mykotoksinanalyser.

Forebyggende tiltag

Opvarmning og syre- eller basebehandlinger som er ment til at ødelægge størstedelen af mykotoksin-indholdet i et fodermiddel gør tit skade på fodermidlet selv. Dog har det vist sig, at tilsætning af nogle lertyper til mykotoksinholdigt foder kan forhindre den skadelige virkning. Leret absorberer nemlig mykotoksinet, forhindrer dyret i at optage toksinet og forøger udskillelsen af dette igennem fæces.

Meldrøjeforgiftning hos heste

Meldrøje er skallen af skimmelsvampen Claviceps purpura og Claviceps paspali. Dennes mykotoksin-produktion sker kun ved blomstring og sædmodning og ikke i den modne plante eller sæd og derfor ikke ved opbevaring. Meldrøjedannelse og deraf forgiftning sker mest i fugtigt vejr. Omvendt hindres meldrøjedannelse og spredningen i perioder med tørke. Meldrøjer som er produceret af C. purpura kan forekomme i alle kornsorter.

Meldrøjealkaloider kan forårsage:

  • Ændret adfærd, såsom muskelskælven, overspændthed, aggression, lammelser, koordinationsforstyrrelse, overdreven spytproduktion, diarré mm.
  • Koldbrand, hævelser, vævshenfald
  • Forringet reproduktion, aborter, formindsket mælkeproduktion, formindsket fødselsvægt
  • Nedsat foderindtag og vækst.

Aflatoksin-forgiftning hos heste

Dette er hovedsageligt et lageropbevaringsproblem i korn.

Selv små mængder forårsager langsom vækst og svækket immunforsvar. Leverskader er den største virkning af aflatoksin. Andre er nedsat foder- og vandindtag, sløvhed, dehydrering, skælven og dødelig omstyrtelse. Gulsot og blodig diarré forårsaget af underlivsspændinger ses også.

Som ved behandling af alle toksin-indtag skal indtaget stoppes, og der bør tilsættes en stor mængde proteiner og fedtopløselige vitaminer i det toksinfrie foder som kompensation for den nedsatte foderudnyttelse. Vitamin E samt selen kan være gavnligt.

Stachybotrys-toksikose hos heste

Symptomerne på denne forgiftning er flere uger om at vise sig. De starter som betændelse i læberne, slimsekret fra munden og udvikler sig til en forstørrelse af hovedet efterfulgt af feber, intet foderindtag og derefter døden. Mindre almindeligt symptom er nervøse indvirkninger på systemet, lungeødem og dødsfald efter 1-3 dage efter mykotoksinindtaget.

Forgiftningen skyldes mykotoksiner produceret af jord-skimmelsvampen Stachybotry chartarum, som danner en tyk, sodfarvet masse af sorte sporer primært i hø og halm.

Referencer

  • Horse Feeding 2012, Tony Cunha, 2. Edition
  • Molds, Mycotoxins and their Effect on Horses, Ministry of Agriculture, Food And Rural Affairs, Ontario, 2003.
  • Commission Recommendation No 2006/576/EC
  • Mykotoksiner, FVST
  • Svampe nr 44 2001, Foreningen til Svampekundskabens Fremme.