Hesten kan se tyk ud

uden at være det

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne. 

FORSIDE » Viden » Fodring » En vommet hest behøver ikke være tyk. Forstå hvorfor

Betegnelsen ‘vommet’ bruges i flæng om heste som er udspilede i bughulen og som ellers ikke har symptomer på overvægt.

Få forklaringen på hvorfor hesten kan se tyk ud uden at være det.

/ Dorte Rebbe

Hvis du nogensinde har fået at vide, at din hest er vommet og skal tabe sig, så tag det roligt. Der er en forklaring:

Det der fylder i hestens bug er foderets fiberdel og den gas der udvikles under den mikrobielle fordøjelse i hestens bagerste tarmafsnit, stortarmen, som er blind- og tyktarm. Fordi hesten er vommet, behøver den ikke være for tyk, og evt kropsfedt lagres ikke i hestens bughule.

Kropsfedt lagres på hals, manke, ryg, ribben, skuldre og halerod. Overvægt øger risikoen for forfangenhed, og derfor bør du rutinemæssigt se kritisk på din hest flere gange årligt. Er den for tyk, for tynd eller i passende huld.

Lav jævnligt en huldvurdering

Dr. Don Henneke, Texas A & M University, udviklede i 1984 et huldvurderingssystem baseret på mængden af fedt lagret i de seks nævnte områder. Dette system anvendes fortsat af professionelle indenfor sundhedsoptimering af hesteholdet. Gør det til en rutine af lave en huldvurdering med jævne mellemrum fx når du optimerer foderplanen, ændrer træningsintensiteten.

Grovfoder må ikke erstattes af korn

Nogle hesteejere begrænser bevidst tildelingen af grovfoder og erstatter det med korn for at undgå vommede heste. Det er en uhensigtsmæssig fodringsstrategi der øger hestens risiko for fordøjelsesrelaterede sygdomme og stofskifteproblemer. Grovfoder er grundlaget for korrekt fodring, fordi stortarmens mikroorganismer omsætter foderfibrene til gavn for din hest.

Nøgleord