Sløv hest

Hvad kan det skyldes?
  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. Viden
  4.  » 
  5. Fodring
  6.  » Sløv hest. Er det blodmangel, vinterpels eller fodringen?
Jeg synes, min hest er blevet sløvere den sidste måneds tid. Under træning går han ‘død’, men han virker hverken syg eller specielt trist. Der mangler bare lidt ‘gnist’. Han er stadig på døgnfold, men jeg regner med at lukke dem på stald senest 1. oktober.

Har du noget bud på hvad årsagen kan være?

/ Signe Nielsen

Det du oplever kan skyldes en kombination af flere forhold. Det ene kan være at din hest er ved at sætte vinterpels, og det koster ressourcer i form af kalorier og næringsstoffer. Det andet forhold kan være en lav blodprocent. Og det ses hyppigt hos en del heste. Hvis begge forhold er tilstede samtidig, kan du opleve den mathed som du beskriver uden der er tale om sygdom iøvrigt.
Jeg og flere andre har gode erfaringer med (inaktiv) tørgær til løsning af begge problemer. Tørgær indeholder flere typer B-vitaminer, som indgår i syntesen af røde blodlegemer og indeholder også en del cystein, som indgår i opbygning af pels. Tørgær kaldes også ølgær.

Imidlertid er tørgær ikke specielt velsmagende men op til ca. 200 gram/dag kan man få heste til at indtage med lidt held iblandet. Dette råd er enkelt, ikke særlig bekosteligt, forholdsvis velunderbygget og værd at prøve. Vær opmærksom på, at tørgær ikke gør det alene.

Foderplanen skal også være velafbalanceret. Det kan vi hjælpe dig med. Der findes også andre produkter på markedet, som vi gerne rådgiver om brugen af.

Mange hilsner
Dorte Rebbe
Cand Scient Animal Science / Hestekonsulent

Få personlig og uvildig hesterådgivning

Få fakta i en verden af ubegrænset information. Sådan gør du:
  1. Book din tid hos Dorte ved at vælge antal minutter her
  2. Videresend din ordre-kvittering til [email protected] med 1) ønske om tidspunkt, 2) stikord ift, hvad du ønsker svar på, 3) om du foretrækker zoom, teams eller telefon
  3. Modtag besked om aftalt tid
  4. Dorte kontakter dig på det aftalte tidspunkt. 

Hesterådgivning tilbydes indenfor en lang række emner på alle hverdage 09.00-15.30 og efter aftale. Hesteagronom, Cand. Scient Animal Science Dorte Rebbe har mere end 30 års erfaring. Få svar allerede idag, hvis der er en ledig tid.