Fodring af præstationshesten

med fokus på mikromineraler

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne. 

FORSIDE » Viden » Fodring » Præstationshestens behov for mikromineraler

Mineraler spiller en vigtig rolle i træningsfysiologien dvs. kroppens respons på træning, energistofskiftet og bevarelsen af væv i en periode med træning. Præstationshesten har i højeste grad et behov for disse næringsstoffer, såvel som andre næringsstoffer for at kunne yde maksimal atletisk funktion.

Læs om hvilken rolle de enkelte mineraler har og, hvor det er muligt gives en angivelse af præstationshestens behov for de enkelte mineraler.

/ Dorte Rebbe

Generelt inddeles mineralerne i hhv. makromineraler, mikromineraler eller sporstoffer alt efter i hvilke mængder, hesten behøver dem. Behovet for makromineraler angives i gram, hvorimod behovet for mikromineraler og sporstoffer angives i milligram eller ppm, parts per million. Behovet for makromineralerne ligger nogenlunde fast, men der er stadig behov for ny viden vedr. mikromineraler.

Jern

Dette mineral er – set fra en lægmands synsvinkel – ofte det mineral der først tænkes på, når talen går på mineraltilskud. Ofte gives det for at modvirke eller forebygge blodmangel. En undersøgelse har vist, at hovedparten af trænere på en væddeløbsbane anvendte jerntilskud. Årsagen er overvejende, at jern indgår i opbygningen af røde blodlegemer, som er vigtig for ilttransporten rundt i kroppen og dermed essentiel for præstationshesten. Så tidligt som i 1886 blev det vist, at hæmoglobindelen i de røde blodlegemer hos heste indeholder 0,33 % jern. Andre funktioner blev opdaget sidst i 1800-tallet feks. såkaldte cytochromer, der lige som hæmoglobin, indgår i iltudvekslingen via elektrontransport.

Nævnte undersøgelse fra en væddeløbsbane viste også, at selv heste med et normalt indhold i blodet af røde blodlegemer fik jerntilskud. Kun få af de undersøgte heste havde en grad af blodmangel, der indikerede, at et tilskud var nødvendigt. Konklusionen var, at der ofte gives jerntilskud, hvor effekten udebliver, fordi behovet ikke findes. Og decideret klinisk blodmangel forekom sjældent. (Men det behøver selvfølgelig ikke at passe på danske forhold).

Omkring 67 % af al jern i hestens krop findes i de røde legemer bundet til hæmoglobin. Røde blodlegemer dannes ved en proces der kaldes erythropoiese, og de fungerer aktivt i ca. 150 dage. Herefter nedbrydes de, og hæm-delen genbruges. Derfor er nettotabet af jern fra kroppen kun ganske lille. Men hvis røde blodlegemer tabes gennem mavesår, tarmbetændelse, overfladiske sår eller pga. andre forhold mistes blod og dermed jern.

Samme undersøgelse viste også, at 80% af hestene på væddeløbsbanen havde nogen grad af mavesår eller irritation i mavevæggen! Og det er forhold, som ligeledes er påvist herhjemme, men som vi kun i ringe grad har arbejdet på at forebygge.

Jern synes at blive absorberet ret effektivt ved lavt indtag. Men absorptionen mindskes ved stigende indtag og ved tilstedeværelsen af høje koncentrationer af andre mineraler. Meyer som har udført en mængde undersøgelser foreslår, at det daglige jernbehov for en 500 kg hest er 500, 600 og 1200 mg jern/dag til hhv. let, moderat og hårdt arbejdende heste.

Mangan

Mangans bedst kendte funktion er dens medvirken i skeletdannelsen. Der behøves mangan i flere trin i dannelsen af grundsubstansen i brusk – chondroitinsulfat – og til dannelsen af knoglevæv, som primært består af lange kæder af kulhydrater. I relation til opdræt og 2-3 års som ikke synes helt færdigudviklede kan der være et argument for et let øget manganbehov.

På grund af den funktion mangan har i energi- og kulhydratstofskiftet er den interessant i relation til præstationshesten. I de fleste dele af Verden synes manganmangel ikke at være et udtalt problem hos heste, der græsser. Men hos præstationsheste med et højt kornindtag og indtag af hø af varierende kvalitet, er det sandsynligt, at ekstra mangan er nødvendigt. KER anbefaler 80-100 mg/dag, hvor en 1/3 er chelerede mineraler, som udnyttes bedre. Et højt indtag af calcium of fosfor kan nedsætte mangan absorptionen, og dette forhold skal tages med i overvejelserne, når foderrationen sammensættes – ligegyldigt hvilken kategori hesten tilhører.

Zink og kobber

Der har været rettet en del opmærksomhed mod zink og kobber – specielt i relation til behovet hos unge heste og avlshopper. Kobber indvirker i dannelsen og “modningen” af knoglevæv, og har derfor meget stor betydning for opdrættet i relation til vækstforstyrrelser.

Zink har længe været kendt som medvirkende i vedligehold af celler bla. hud. Anvendelse af zink- og kobbertilskud i moderne hestefoder til alle typer heste stammer fra deres mulige rolle i forebyggelsen af senestyltefod, slidgigt (osteochondrose), slingerhed og andre udviklingsforstyrrelser. Kobber medvirker desuden i dannelsen af de røde blodlegemer samt i nervevæv og koordinering.

På baggrund af nyere resultater anbefales 130, 170 og 190 mg kobber/dag til hhv. let, moderat og hårdt arbejde, også gerne med 30% chelerede mineraler. Anbefalingen for zink er 500 mg/dag uanset arbejdsintensiteten.

Jod

Ligesom selen er der stor diskussion vedr. behovet. Bla. fordi jod kan overdoseres med struma til følge dvs. hævet skjoldbruskkirtel. Men jod er vigtig, for det indgår i styringen af det overordnede stofskifte samt det cellulære energistofskifte. Jod er et af de næringsstoffer, man kender mindre til. Men de amerikanske normer på 1 mg jod/dag vurderes som for lidt til præstationsheste.

Til en 500 kg hest i let arbejde anbefales 1,75 mg/dag, moderat arbejde 2,5 mg/dag og til hårdt arbejde 2,75-3,0 mg/dag. Havalger og tang er gode jodkilder, men er faktisk så koncentrerede på jod, at de kan være skadelige, hvis de gives i for store mængder. Importører af havalger har udtalt, alger er det eneste nødvendige tilskud. Men der må skarpt tages afstand herfra. Alger er en god jodkilde men kan overdoseres.

Chrom

Chrom medvirker sammen med insulin ved glukoseoptagelsen i cellen samtidig med at de stimulerer aminosyredannelsen. På grund af dets rolle i hhv. kulhydrat-, lipid- og proteinstofskiftet er chrom interessant i relation til præstationshesten.

Det har vist sig, at chromtilskud har øget kropsvægten hos mennesker og grise bla. gennem indvirkning på proteinstofskiftet. Pagan fandt, at 5 mg chrom pr. dag tildelt som gærkultur havde en fordelagtig effekt på træningsstress. Hestene blev udsat for en standard træningstest på et løbebånd, hvor bla. pulsen blev målt.

De forsøgsheste som fik chrom havde et hurtigere fald i blodglukose ift. heste som ikke fik ekstra chrom. De havde også en lavere topkoncentration af insulin i blodet samtidig med et lavere niveau af cortisol. De heste der fik tildelt ekstra chrom havde også et højere indhold i blodet af fede syrer, hvilket indikerer en bedre fedtudnyttelse. Der var ingen forskel i puls mellem de to grupper, men chromgruppen havde et lavere indhold i blodet af mælkesyre.

På baggrund af dette forsøg anbefales 5 mg chrom/dag til præstationsheste. Men dansk lovgivning skal undersøges, førend det endelig kan siges, om chrom blot kan indføres i handelen til dyr. Og fremtidige forsøg vil vise, hvorvidt chrom er nødvendigt for alle kategorier af heste.

Selen

Selen er et essentielt næringsstof samtidig med, at det også kan være giftigt i forholdsvis små mængder. Selen virker som antioxidant sammen med vitamin E. Og disse to næringsstoffer kan til en vis grad erstatte hinanden. Da træning medfører øget iltning af vævet, er det sandsynligt, at behovet for selen stiger med stigende træningsintensitet. I en undersøgelse med vallakker fodret med forskellige koncentrationer af selen blev det konkluderet, at der var en liniær sammenhæng med foderets og blodets indhold af selen indtil, blodplasmaværdien nåede 0,16 ppm. Herefter var selenindholdet i blodet det samme uanset selenindtaget.

Der er kun udført få studier, hvor sammenhængen mellem træning og selen er belyst. Konklusionen fra ét af forsøgene var, at heste i høj træningsintensitet kan have et højere behov end de amerikanske normer indtil nu har foreskrevet.

Ofte ordineres selen og vitamin E tilskud, hvis en hest får nyreslag. Men ikke alle heste responderer på dette tilskud. Derfor er det stadig en god idé at gennemgå og justere foderet til heste med dette problem. Et sammendrag af praktiske erfaringer og de sidste forsøgsresultater tyder på, at selenbehovet ligger på 2,5-3,5 mg/dag afhængig af arbejdsintensitet, vitamin E forsyning og andre faktorer.

Mineralbalance

Ét aspekt er særlig vigtigt: balancen mellem mineralerne er lige så vigtig som koncentrationen af de enkelte mineraler. Og det skal med i den praktiske fodringsplanlægning. Og fremtidig forskning vil forhåbentlig medføre, at vi bliver i stand til at “finpudse” næringsstofbehovene og underbygge dem, vi mener at have fastlagt.

Kilde

NRC 2007

Tabel: Mineralbehov, mg/dag.

 JernManganZinkKobberJodChromSelen
Let arbejde50080-1005001301,75?2,5
Moderat arbejde60080-1005001702,55,03,0
Hårdt arbejde120080-1005001902,75,03,5
Kilde: NRC, 2007