Hestefodring

Sådan holder du hesten sund.

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne.

FORSIDE » Viden » Fodring » Hestefodring. Sådan holder du hesten sund

Indenfor hestefodring er der flere grundprincipper, som er helt afgørende for en korrekt fodring. Her har du mulighed for at ‘tippe 13 rigtige’.

‘Præmieprognosen for 13 rigtige’ er optimal fodring og øget sundhed!

God fornøjelse. ;-D

/ Dorte Rebbe

1. Grovfoder bør udgøre størstedelen af hestens foderration

Betragt kraftfoderet som et supplement til grovfoderet. Kraftfoderet er kun nødvendigt, fordi det ofte ikke indeholder tilstrækkelig energi og næringsstoffer til, at hesten kan klare sig med det alene. Hestens fordøjelsessystem er tilpasset til at fordøje grovfoder dvs. foder med et højt fiberindhold. Grovfoder som halm, hø, frøgræs, ensilage, roer, gulerødder er netop karakteriseret ved, at indholdet af træstof er højt, hvor vandindholdet er mere varierende.

Hvorfor er grovfoder så nødvendigt? I hestens blind- og tyktarm findes en tarmflora dvs mikroorganismer, som lever i symbiose med hesten. Det betyder, at både hesten og mikroorganismer har fornøjelse af “samarbejdet”. Disse mikroorganismer – som er meget forskellige – lever i en fin balance i den “suppe” af vand og delvist nedbrudt føde, som findes her. Når mikroorganismerne nedbryder fibrene fra foderet producerer de forskellige stoffer, som hesten bruger som energikilde.

2. Kontrollér dagligt hestens vandforsyning

Vand er helt essentielt for livets opretholdelse. Det gælder for alle dyr – og således også for hesten. Hestes vandbehov er afhængig af en mængde faktorer, hvilket vil blive uddybet i en senere artikel. Hestenes vandforsyning skal kontrolleres dagligt – for vandkopper kan gå i stykker, vandet i badekarret på folden kan være drukket, og om vinteren kan vandet fryse.

3. Fodr efter hestens fysiologiske status

Heste i arbejde, drægtige eller diegivende hopper og opdræt er eksempler på forskellig fysiologisk status. Det er vigtigt at fodre efter hestenes fysiologisk status, fordi deres energi- og næringsstofbehov varierer. Eksempelvis har diegivende hopper et øget energi-, protein- og calciumbehov, fordi mælkeproduktionen kræver energi, og fordi der udskilles protein og calcium i mælken. Generelt er hestes behov meget forskellige, og det vil ligeledes blive uddybet i en kommende artikel.

4. Fodr lidt og ofte

Hvis hesten får muligheden, vil den bruge ca. 16 timer i døgnet på at æde. Og det er nødvendigt, for dens mave er forholdsvis lille i forhold til dens størrelse. Det betyder, at den i princippet bør have grovfoder til rådighed hele døgnet og ikke bør æde store mængder foder hurtigt. Specielt heste som står på spåner, papir mm. i kombination med en restriktiv grovfodertildeling er mere disponeret for at sluge kraftfoderet, fordi de ganske enkelt er mere sultne. De har ikke samme mæthedsfornemmelse som heste med fri adgang til stråfoder. Forslugne heste som indtager store mængder kraftfoder hurtigt får tit fordøjelsesproblemer feks. forstoppelse og “mavepine” dvs. kolik.

5. Giv et mættende foder

Især heste der står i boks på ikke-spiselig strøelse kan nemt komme til at faste i flere timer end de ville, hvis de selv kunne vælge. Og det kan udløse frustration, mavesår og adfærdsproblemer.

Alle heste har godt af et fiberrigt, mættende foder fx opblødte roepiller. Du vil med sikkerhed kunne fornemme det på hestens humør. Du får en mere tilfreds hest.

6. Brug altid kvalitetsfoder

Gå aldrig på kompromis med kvaliteten. En god regel er at du ikke skal give hesten foder, som du ikke selv vil spise – i overført betydning forstås

Det kan forekomme, at en del af wraphøet er fyldt med noget, der ligner skimmelsvampe – det kan være større eller mindre hvide “kager”. Det skal fjernes helt inden det tildeles, for ikke at forstyrre den fint afbalancerede tarmflora i hestens blind- og tyktarm.

Et andet eksempel er valset korn. Når man alligevel skal køre efter foder, kan bilen lige så godt fyldes op, og man køber stort ind! Foderrummet fyldes med sække med valset korn, som placeres på et fugtigt gulv. I løbet af kort tid kan der dannes klumper i kornet, fordi det tager fugt, og en forrådnelsesproces er igang. Det kan give hesten kolik, hvis du ikke opdager det i tide. Samtidig falder energi- og næringsstofværdien i kornet. Her kan kvaliteten have været iorden fra starten, men opbevaringen for dårlig. Derfor har du også selv et ansvar for foderkvaliteten.

7. Udvej foderet omhyggeligt

Mål som håndfuld, drys, liter er ikke gode nok. Hvad der kan være i en håndfuld, afhænger af håndens størrelse og hvor meget fingrene lukkes. Er det en stor mandenæve eller en hånd på en 15-årig pige?

Litermål kan også volde problemer, hvis vægtfylden ændres. Et eksempel fra ‘det virkelige liv’ er en større hestepension som brugte et pelleteret foder. Imidlertid blev pillestørrelsen ændret, hvilket medførte, at en liter pludselig vejede væsentligt mere. Fodringen blev ikke justeret med det resultat, at hestene blev for fede – og ejerne af stedet fik øget deres foderomkostninger betragteligt!

Men det kan gå værre, hvis flere personer har ansvaret for fodringen. Selv små ændringer i foderrationen kan hos meget sarte heste fremprovokere diarré eller forstoppelse. Mange steder varetages week-end fodringen af andre personer, end dem der fodrer til daglig. Derfor bør der forefindes en oversigt i fodervognen eller på boksdøren, som angiver den nøjagtige mængde foder, som den enkelte hest skal have. Det skal være skrevet, så det ikke kan misforstås.

8. Overvej ændringer

Balancen mellem mikrorganismerne i tarmen – dvs. svampe og bakterier – er meget følsom overfor foderændringer. Når foderets sammensætning ændres, ændres væksten af forskellige mikroorganismer.

Sker der en meget kraftig vækst af mikroorganismer, som normalt kun findes i små mængder, forrykker det den fine balance. Og kolik, diarré eller andre fordøjelsesproblemer kan blive resultatet. Når først mikromiljøet i blind- og tyktarm er ude af balance, kan det være meget svært at få det genoprettet.

Ændringer bør laves gradvist, hvis ændringen handler om mere stivelse i foderrationen. Handler ændringen om flere fibre i foderrationen, så behøver du ikke gå gradvist frem.

9. Undgå træning tæt efter fodring

Du kender princippet fra badning om sommeren: Gå aldrig i vandet lige efter du har spist. Efter man har indtaget føde, starter en mængde processer i kroppen som 1. skal frigøre energi og næringsstoffer fra føden og 2. skal udnytte energien og næringsstofferne til generel livsudfoldelse samt andre processer. Det kræver imidlertid, at energien og næringsstofferne transporteres fra tarmene til organerne, hvor de skal forbruges. Derfor sker der en øget blodtilførsel til tarmene, for det er netop blodet, der står for denne transport.

Træning kræver øget blodtilførsel til musklerne, fordi musklerne forbruger ilt. Såfremt blodtilførslen til både tarme og muskler skal forøges samtidig, belastes kredsløbet. Det kan betyde, at blodet ikke øges i tilstrækkelig grad til enten musklerne eller tarmene. Det går således ud over “brændstoftilførslen” med nedsat udholdenhed til følge. Og man kan ikke udelukke, at hesten i værste fald også kan få kolik.

10. Kontrollér hestens tænder

Når dyrlægen alligevel er på besøg i forbindelse med vaccination, så få ham/hende til at kontrollere hestens tænder. Slitagen på tænderne påvirkes meget, fordi hesten bruger meget tid på at tygge. Nogle heste tygger skævt og slider derfor også deres tænder skævt. Er hesten utrivelig eller taber den sig, nytter det ikke derfor ikke at skifte foder, hestepension eller træner, hvis det er hestens tænder, det er galt med.

11. Bliv ormene kvit med en plan

Parasitter hos heste synes at blive et større og større problem. Det kan skyldes, at manglende strategi for sommergræsning, dårlig behandlingsstrategi, overbelægning samt dårlig staldhygiejne. Vær bevidst om hvor svaghederne med hensyn til orm er i dit hestehold og læg en strategi for bekæmpelse.

12. Kend din hest

Heste er meget forskellige – både med hensyn til temperament og foderudnyttelse. Det er også baggrunden for, at energi- og næringsstofnormer altid kun er vejledende. En fjordhest og en fuldblod kan godt veje det samme, men fodres de ens, vil de være meget forskellige i huldet. Fuldbloden vil måske være i passende huld, men fjordhesten vil med al sandsynlighed være for tyk.

Tilrettelægger du selv hestens fodring eller har du nogen til at hjælpe dig? Måske får du lavet foderplaner? I alle tilfælde er det vigtigt, at der tages højde for disse forskelle mellem hestene.

13. Hold hovedet koldt!

Fodring af heste kan hurtigt blive både indviklet og meget avanceret. Hesteejere bliver ofte konfronteret med nye produkter, som kan bidrage til hestens sundhed. Og hvilken ansvarsbevidst hesteejer ønsker ikke det bedste for sin hest? Men det er vigtigt at kunne vurdere, hvornår der er behov for ekstra tilskud. Mange produkter er meget dyre, men har hesten ikke behovet for dem ses ingen effekt, og pengene vil være spildt.