Grovfoderanalysen

Tolkning af analysesvaret

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne.
FORSIDE » Viden » Fodring » Grovfoderanalysen. Sådan tolker du analysesvaret

Både grovfoderets ernæringsmæssige værdi og den hygiejniske kvalitet skal tages i betragtning, når du vurderer dit grovfoder.

Analysesvaret giver dig mulighed for at vælge det rigtige krybbefoder og i de korrekte mængder. 

Individuel fodring

Motionsheste, konkurrenceheste, drægtige og diegivende hopper, opdræt og ældre heste. Behovet for krybbefoder er helt individuelt, og grovfoderanalysen gør det muligt at sammensætte krybbefoderet og dosere det i de mængder din hest har brug for.

Det er vigtigt at både den ernæringsmæssige værdi og den hygiejniske kvalitet tages i betragtning, når du vurderer dit grovfoder. Det er vigtigt at få udtaget prøver af grovfoderet og finde ud af hvad næringssammensætningen er i det, da analysesvaret giver dig mulighed for at vælge det rigtige krybbefoder og i de korrekte mængder.

Wraphø og hø kan have et meget forskelligt næringsindhold. At vælge den rigtige frøblanding, gødskningsstrategi og ikke mindst høsttidspunkt er eksempler på, hvordan du selv kan påvirke indholdet.

Tørstof

Afhængig af den anvendte konserveringsmetode tilstræbes forskellige mængder tørstof i grovfoderet. Tørstofprocenten (ts) er afhængig af vejret og tørringstiden – også kaldet forvejringen. Tørstofprocenten kan kontrolleres mere eksakt ved ladetørring eller ved ovntørring.

Hø har ofte et tørstofindhold på 84% og de resterende 16% er vand. Tørstoffet i wraphø til heste er ofte omkring 60-75 %, hvor tørstofindholdet i græsensilage der anvendes til kreaturer typisk ligger på 30-40 %.

Lov om hold af heste angiver, at en hest skal have mindst 1 kg tørstof pr 100 kg kropsvægt per døgn. En hest på 500 kg skal altså have mindst 5 kg tørstof i sit grovfoder.

I de nedenstående eksempler kan du se, hvor mange kg grovfoder du skal give din hest afhængigt af hvilket tørstofindhold det har. Jo lavere tørstofindholdet er, jo flere kilo grovfoder skal du give hesten for at få den dækket ind.

  • Hø med 84% tørstof svarer til 5 kg tørstof / 0,84 = 6 kg hø
  • Wraphø med 60% tørstof svarer til 5 kg tørstof / 0,60 = 8 kg wraphø.

Energi & protein

En tommelfingerregel er, at jo tidligere du høster, jo højere energi og protein er der i foderet. Forskellige heste har forskellige energi- og proteinbehov og det er derfor vanskeligt at specificere optimale værdier. Et eksempel på et godt grovfoder for en voksen hest i normal træning kan eksempelvis være 8,0-10,0 megajoule (MJ) med 48-60 g fordøjeligt råprotein / kg ts. Det ønskede fordøjelige råprotein beregnes ved at multiplicere MJ med det ønskede forhold. Ved en energi på 8,0 MJ og det ønskede forhold på 6 tager du: 8,0 MJ * 6 = 48 g fordøjeligt råprotein. Hvis kvoten her er under 5,5 g fordøjeligt råprotein / MJ, bør du supplere det med et proteinrigt koncentrat.

Råprotein

Ønsker man et højere proteinniveau i grovfoderet kan det opnås ved en tidligere høst eller eventuelt ved at bruge frøblandinger der indeholder andre planter der er mere proteinholdige, eksempelvis bælgplanter såsom lucerne.

Fordøjeligt råprotein

Fordøjeligt råprotein er den andel af råprotein der kan udnyttes af hesten. Tørrere grovfoder har normalt en lavere andel af fordøjeligt protein, hvilket er ønskeligt. Hurtig tørring og en hurtig ensileringsproces reducerer andelen af ​​fordøjeligt protein i grovfoderet.

Ammonium-N

Ammoniumnitrogen (NH4) viser, hvor meget af grovfoderets protein, der er nedbrudt af bakterier og clostridier. En høj værdi af ammoniumnitrogen indikerer derfor at grovfoderet er kontamineret. Dette sker ofte ved en langsom ensileringsproces, hvor mange proteiner er blevet nedbrudt, før pH-værdien er sænket og ensilagen er blevet iltfri. Sådan et grovfoder vil have en reduceret proteinværdi og giver ofte også i et lavere foderindtag, da ædelysten påvirkes negativt.

Fiberbundet nitrogen

Hvis der er adgang til luft, er der en stor risiko for, at gær og skimmel vokser og danner varme, som normalt kaldes opvarmning (varme baller). Dette kan ske ved at der kommer huller i plastikken under opbevaring og det kan også ske efter en balle er åbnet.

Ud over risikoen for dannelse af mug og at store mængder næringsstoffer går tabt, kan dele af proteinet eller nitrogenet også reagere med kulhydraterne i ensilagen og danne ufordøjelige forbindelser. Når dette sker forringes proteinets biologiske værdi for dyrene, hvilket ikke er synligt på proteinniveauet. Wraphø og ensilage med højt indhold af ADF-nitrogen har næsten altid dårligere hygiejnisk kvalitet.

Fibre

Ufordøjelige fibre (Non Digestible Fibres, NDF) beskriver indholdet af cellulose, hemicellulose og lignin. NDF og dets sammensætning påvirker nedbrydningshastigheden, forbruget og fordøjeligheden. NDF værdien kan have stor variation og bør derfor kun fortolkes som en vejledende værdi og sættes i sammenhæng med hvilket dyr der skal æde foderet.

Ved en senere høst falder energi og proteinniveauerne i grovfoderet, mens NDF indholdet stiger. En højere NDF giver lavere fordøjelighed og længere tyggetid, hvilket er positivt for heste, der let tager på i vægt og ikke har brug for så meget energi.

Vandopløselige kulhydrater

Sukkerindhold måles i vandopløselige kulhydrater (Water Soluble Carbohydrates, WSC) og kan variere mellem 0-200 g / kg ts. Niveauet påvirkes blandt andet af valg af sort, høsttid, temperatur og opbevaring og netop derfor er det vanskeligt at bestemme, hvor meget sukker der er i dit grovfoder uden analyse.

Aske

Asken er et mål for den uorganiske del af grovfoderet dvs mineraler. Et højt niveau af aske kan dog også indikere, at der er kommet jord i grovfoderet. Hvis asken overstiger 100 g pr kg ts, indikerer det jordtilblanding i grovfoderet.

Jordtilblanding kan skyldes at stubhøjden er sat for lavt, marken er ujævn og/eller at der er muldvarpeskud i marken.

Mineraler

Det er vigtigt at analysere selve mineralindholdet i grovfoderet, så balancen mellem de mineraler der udfodres er korrekt. Når du kender mineralindholdet i grovfoderet kan du, om nødvendigt, supplere med et mineralfoder. Calcium / fosfor forholdet skal være mellem 1,2-1,8.

Hygiejnisk kvalitet

Grovfoder skal opbevares korrekt for at opretholde høj kvalitet hele året. Hø skal holdes tørt og wrap og ensilage skal opbevares lufttæt, ellers kan der begynde at vokse skimmel og gærsvampe i foderet. Gærsvampe er normalt ikke skadeligt for dyrene, men det kan forringe næringsværdien og er også en indikation af, at opbevaring ikke har været optimal, hvilket øger risikoen for øget vækst af skadelige mikroorganismer som skimmel og bakterier.

Surhedsgrad

En lav pH-værdi gør grovfoderet stabilt under opbevaring dvs kvaliteten bevares. Et effektiv pH-fald vil også modvirke dannelse af clostridier som ellers kan nedbryde sukker, mælkesyre og protein som omdannes til smørsyre og ammoniak. Jo længere ensileringsprocessen og dermed pH-reduktionen tager, desto flere næringsstoffer forbruges der. De går dermed tabt og forringer grovfoderkvaliteten.

Analysens pH-værdi fortæller, om foderet er lagerfastl, men for at se, hvor hurtigt pH-reduktionen finder sted, skal man analysere pH-værdien et par dage efter ensileringen. En hurtig pH-sænkning bevarer næringsstofferne i wraphøet, som også bliver mere velsmagende. Den optimale pH-værdi varierer afhængigt af tørstofindholdet i grovfoderet. For eksempel er pH 4,9 tilstrækkeligt til at opnå en stabil græsensilage ved 45 % tørstof. Ved højere tørstofindhold i wraphø kan det være vanskeligt at få det hurtige pH-fald.

Midler til at fremme ensileringen fremskynder også sænkning af pH og reducerer risiko for tab af næring samt vækst af uønskede jordbakterier, clostridier.

Gæringsprodukter

Mælkesyre, eddikesyre, propionsyre & smørsyre

Under ensilering dannes en række syrer. Mælkesyre er for eksempel en velsmagende syre, der effektivt sænker pH-værdien. Tilsætning af mælkesyrebakterier forøger mængden af dannet mælkesyre. Eddikesyre og propionsyre har begge en stærkt modvirkende effekt på gær og skimmel. En ting vi gerne vil undgå er smørsyre da den sænker grovfoderets proteinkvalitet og er en klar indikator på clostridier. Når niveauet af smørsyre overstiger 0,3% betyder det at kvaliteten er stærkt forringet. Hurtig pH-sænkning reducerer risikoen for dannelse af smørsyre.

Nøgleord