Grønpiller vs. Roepiller

Hvad er forskellen?

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne.

FORSIDE » Viden » Fodring » Grønpiller og roepiller. Hvad er forskellen?

I vores stald overvejer vi at bruge roepiller eller grønpiller. Begge er piller, men hvad er forskellen ellers mellem de to fodermidler?

Tusind tak for svar.

/ Mvh Eva N.

Hej Eva.

Der er flere forskelle mellem de to fodermidler.

Grønpiller består af græs og/eller lucerne. Roepiller består af tørret roepulp som er et restprodukt fra sukkerproduktion.

Næringsindhold

Indholdet af fordøjelig råprotein er væsentlig højere i grønpiller end i roepiller. Grønpiller betragtes som en proteinkilde.
I roepillerne er indholdet af fordøjelig råprotein ganske lavt.

Indholdet af fordøjelige fibre er væsentlig højere i roepiller end i grønpiller. Roepiller betragtes som en virkelig god kilde til fordøjelige fibre.

Udfodring

Roepiller skal Altid udfodres opblødte, hvorimod grønpiller kan udfodres både opblødte og i tør tilstand. Grønpiller kan fx bruges som smagsgiver opblandet i de opblødte roepiller.

Håber det gør valget lidt nemmere.

Venlig hilsen

Dorte Rebbe
Cand. Scient Animal Science / Hestekonsulent

Nøgleord