Frøgræshalm og hø

Hvad er forskellen?

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne.
FORSIDE » Viden » Fodring » Frøgræshalm og hø. Hvad er forskellen?
En hesteejer spørger:

“Hvad er frøgræs? Er det farligt for heste? Hvordan kan jeg se, om jeg har fået frøgræs i stedet for hø?”

/ Dorte Rebbe

Hvad er frøgræshalm?

Frøgræs indgår i kategorien “grovfoder” – eller strukturfoder som det også kaldes. Frøgræshalm er halm af græssorterne dvs. det tørrede græs med stængel, der er tilbage efter landmanden har høstet græsfrøene. Det svarer altså til “græshalm”. Derfor kan du også se, at frøstandene er tomme.

Oftest tænker vi kun på halm som noget med korn fx. havre eller byg. Så det er altså ikke på nogen måde farligt for heste eller ponyer – forudsat at kvaliteten er iorden.

Er der næring i frøgræshalm?

Ja, det er der, men da frøene indeholder de fleste næringsstoffer, er energiindholdet lavere end i alm. græshø, fordi frøene er høstet. Skønsmæssigt er der ca. halvt så meget energi i frøgræshalm som i almindeligt hø, målt pr.kg tørstof.

Frøgræshalm høstes senere end almindeligt hø, fordi frøene skal være modne. Og det betyder i praksis, at græsset står længere på marken og den hygiejniske kvalitet af frøgræshalm kan svinge meget. Så vær kritisk, når du vælger leverandør. Frøgræshalm er væsentlig billigere end hø.

Er frøgræshalm egnet som hestefoder?

Forudsat at kvaliteten er iorden er frøgræshalm et udmærket grovfoder – eller strukturfoder – som det også kaldes. For mange trivelige heste er det en fordel med et grovfoder med lav energiværdi, for så kan de indtage de mængder de rent fordøjelses- og adfærdsmæssigt har behov for – og kommer på den måde ikke til at faste.