Jeg vil gerne selv optimere foderplaner men er i tvivl om, hvor mange kilo foder går der til 1 foderenhed. Kan I hjælpe?
Hej Jette
Det kommer an på hvilket fodermiddel der er tale om. Energiindholdet i fodermidler er meget varierende mellem fodermidler og fra høst til høst.
1 skandinavisk foderenhed (FE) defineres som nettoenergiværdien i 1 kg byg med 85% tørstof.
Der går altså iflg definitionen 1 kg byg til 1 foderenhed. Er det havre, svarer 1 FE til ca. 1,2 kg. Eller vegetabilsk olie ca. 3 dl til 1 foderenhed.
Bruger vi frøgræshalm som eksempel går der ca. 4,5 kg foder til 1 FE, hvor der kun går ca. 2 kg, hvis det er græshø.
Hvis du ønsker detaljerede informationer om energiindholdet i de forskellige fodermidler, vil en fodermiddeltabel være en uundværlig hjælp. I fodermiddeltabller findes informationer om de mest anvendte råvarer indenfor husdyrfodring.
Mvh Dorte Rebbe
Cand. Scient Animal Science, Hestekonsulent
Få personlig og uvildig hesterådgivning
Få fakta i en verden af ubegrænset information. Sådan gør du:
- Book din tid hos Dorte ved at vælge antal minutter her
- Videresend din ordre-kvittering til [email protected] med 1) ønske om tidspunkt, 2) stikord ift, hvad du ønsker svar på, 3) om du foretrækker zoom, teams eller telefon
- Modtag besked om aftalt tid
- Dorte kontakter dig på det aftalte tidspunkt.
Hesterådgivning tilbydes indenfor en lang række emner på alle hverdage 09.00-15.30 og efter aftale. Hesteagronom, Cand. Scient Animal Science Dorte Rebbe har mere end 30 års erfaring. Få svar allerede idag, hvis der er en ledig tid.