Stress og uønsket adfærd

Tips til at forebygge

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne. 

FORSIDE » Viden » Adfærd » Fra sommer til vinter. Sådan forebygger du stress og uønsket adfærd hos din hest

Skiftet fra sommer til vinter kan medføre både psykisk og fysisk stress hos hesten.

Læs mere her og bliv klogere på hvorfor og hvordan din hest kan undgå det.

/ Dorte Rebbe

Når efteråret sætter kommer de heste der har været på sommergræs nu på stald. I denne periode skiftes sommerfodring til vinterfodring, hvor det konserverede grovfoder i form af hø og wrap skal tildeles, og kraftfoderet tilpasses. Dette skift kan være en stressfaktor for hestene, og selvom de fleste heste ikke reagerer tydeligt på skiftet fra sommer til vinter, kan denne periode øge risikoen for at nogle heste udvikler stereotyp adfærd.

Psykisk og fysisk stress hos hesten

Skiftet fra sommer til vinter kan medføre både psykisk og fysisk stress hos hesten. På døgnfolden har hesten den største mulighed for at udleve sin naturlige adfærd i form af fødesøgning/græsning, fri bevægelse over et stort areal og det sociale ved at være sammen med sin flok døgnet rundt. Når hesten kommer ind fra sommerfolden, med alt hvad det indebærer af boks, faste fodringstider og mindre vinterfolde, begrænser vi også hestens mulighed for at udfolde helt grundlæggende naturlig adfærd.

Foderskift

Skiftet fra sommerfodring til vinterfodring indebærer for de fleste heste øgning i kraftfoder, og overgangen fra græs til grovfoder betyder en ændring i foderets fibersammensætning og dermed kræves der en ændring i den mikrobielle sammensætning i bagtarmen. Det er derfor af ligeså stor betydning at overgangen fra sommerfoder til vinterfoder gøres ligeså omhyggeligt som indgræsning i foråret. Ofte sker denne overgang rimelig flydende hvis man på grund af manglende græs, allerede i sensommeren tilbyder grovfoder på folden, hvilket giver hesten en naturlig tilvænning til ændringen i fibersammensætning.

Et brat skifte fra sommerfodring til vinterfodring vil altså kunne give ubalancer i mave-/tarmsystemet, hvilket kan skabe ubehag ved føde indtag og øge risikoen for kolik. Dette stresser kroppen fysisk, og nogle heste kan have uønsket adfærd eller lige frem stereotyp adfærd for at kompensere for ubehaget og den fysiske stress.

Stereotyp adfærd

Det der kendetegner stereotyp adfærd er en handling der gentages flere gange og som udefra kan opfattes formålsløs. Stereotyp adfærd kan kategoriseres som kropslig/lokomotorisk stereotyp adfærd som vævning, spark og boksvandring, og oral stereotyp adfærd som krybbebidning, vindsugning og træspisning eller spisning af inventar. Ofte udtrykker hesten denne form for adfærd for at berolige sig selv, eller for at komme væk fra noget ubehag.

Adfærdsforskere har gennem tiden haft flere teorier om hvad årsagen til oral stereotyp adfærd, særligt krybbebidning, kan være. Nogle har undersøgt hypotesen at krybbebidning kan være forårsaget af komplikationer i mave-/tarmsystemet, så som mavesår, idet man fandt ud af at nogle krybbebidere intensiverede adfærden omkring måltider, og at disse heste havde mavesår eller tendens til mavesår 1.

Krybbebidning

Krybbebidning fremprovokerer spytproduktionen i munden, og senere forskning har vist at dette spyt har samme pH værdi som den naturlige forekommende spyt når hesten tygger sit foder 2. På den baggrund kan man stille en hypotese om, at heste der krybbebider, kan have problemer i mave-/tarmkanalen. Andre forskere har dog fundet at orale stereotypier også kan forårsages af kronisk stress, hvor dopamin responsen er forringet. Forskning har nemlig vist, at krybbebidning kan øge dopaminsensibiliteten i hjernen 3.

Stereotypier

Oral stereotyp adfærd opstår altså ved en motiveret handling for at kompensere noget ubehag eller forventningen herom, og det bliver nemt en vane, som uden formål skal udføres, på trods af at hesten ikke føler ubehag mere. Denne form for stereotyp adfærd er selvforstærkende og er svær at fravænne hesten. Selv ved management-ændringer som forhindrer de eventuelle udløsende gener, er det ikke sikkert at kunne fravænne hesten adfærden, men muligt at mindske forekomsten 4.

Lokomotoriske stereotypier er mere betinget af hestens psyke og sociale liv. Undersøgelser har vist at heste der væver gør det af årsager som manglende social samvær med artsfæller, begrænsning i udfoldelse af naturlig adfærd og begrænset adgang til fri bevægelse. Disse forskere har også beskrevet hvordan lokomotoriske stereotypier kan mindskes ved øget samvær med artsfæller eller ved at hestene får mulighed for fysisk kontakt med nabohesten i boksen.

Da lokomotoriske stereotypier ikke har vist sig at være selvforstærkende og kun udføres i stressede situationer hvor hesten er begrænset i sin naturlige adfærd, er der større mulighed for at adfærden kan mindskes og i nogle tilfælde helt fravænnes 4+5.

Forebyg stress hos hesten

Ved at gøre overgangen fra sommersæson til vintersæson mere flydende og skånsom for hesten, mindsker man risikoen for hesten bliver stresset og risikoen for at udvikle en stereotyp adfærd. Den stereotype adfærd kan også være grundlagt i hesten fra tidligt i opvæksten og først komme til udtryk senere i hestens liv. Derfor kan hvad der opleves for hesteejeren som en mindre stresspåvirkning, være den udløsende faktor for at hesten begynder på denne form for adfærd.

Det er vigtigt at være opmærksom på at hesten udfører den stereotype adfærd for at berolige sig selv, derfor bør man ikke prøve at forhindre hesten i at udføre adfærden, men i stedet aflede den. Da ved at forhindre adfærden kan stresse hesten yderligere og udløse større motivation for at udføre stereotypien.

For bedst muligt at kunne hjælpe hesten, er det derfor fordelagtigt at observere hvor og hvornår adfærden udføres, føre en dagbog, og på den måde finde en måde at aflede adfærden. F.eks. at give den vævende hest mulighed for fysisk kontakt med nabohestene, lang foldtid og have flere steder at give grovfoderet i boksen. Hesten der krybbebider kan have gavn af at blive fodret separat fra andre heste, at fodringstidspunktet bliver uforudsigeligt for hestene, så det ikke skaber den forudsigelige uro i stalden, og ellers give en diæt baseret på godt grovfoder.

Referencer

  1. Nicol, C., Davidson, H., Harris, P., Waters, A. & Wilson, A. Study if crib-biting and gastric inflammation and ulceration in young horses. Vet. Rec. 151, 658–662 (2002).
  2. Moeller, B., McCall, C., Silvermann, S. & McElhenney, W. Estimation of saliva production in crib-biting and normal horses. J. Equine Vet. Sci. 28, 85–90 (2008).
  3. McBride, S. et al. A Neurologic Perspective of Equine Stereotypy. J. Equine Vet. Sci. 29, 10–16 (2009).
  4. Roberts, K., Hemmings, A. J., Mcbride, S. D. & Parker, M. O. Causal factors of oral versus locomotor stereotypy in the horse. J. Vet. Behav. Clin. Appl. Res. 20, 37–43 (2017).
  5. Bachmann, I., Audigé, L. & Stauffacher, M. Risk factors associated with behavioural disorders of crib-biting, weaving and box-walking in Swiss horses. Equine Vet. J. 35, 158–63 (2003).

Forfatter

Malene Juul Gimand, agronom.

[aws_search_form id="2"]