Hej Brevkasse
Jeg har en hest opstaldet, som alle i stalden er utrygge ved, da den har nogle noget voldsomme reaktioner. Hesten virker utryg og kan gå i panik og forsvarsposition, når den føler sig truet, hvilket den gør mange gange dagligt.

Aggression

Man skal passe meget på med at gå ind til den i boksen, og man skal holde sig helt væk, når den spiser, ellers vender den rumpen til og enten markerer med ørerne tilbage eller sparker. Hvis der står nogen uden for boksen, når den æder, farer den væk fra foderet med ørerne tilbage.

Når den bliver trukket på stald, farer den panisk ind i boksen de sidste meter, hvilket giver nogle farlige situationer. Får man ikke lige træktovet af, skal man ikke gå ind i boksen, men lokke den med en gulerod eller lignende for at få den hen til sig.

Man skal ikke gå ind på folden med hø eller vand, da den også her reagerer som ovenfor nævnt. Den vrinsker til mig, når jeg går uden for folden og vil gerne i kontakt. Det lykkes da også at få lov til at ae den på mulen, så længe, jeg bliver udenfor. Den er svær at løfte bagben på osv.

Ejeren og vi andre kan godt se, at den er blevet mange fold bedre i de 3 måneder, den har stået hos mig. Men det er en hest, der har det dårligt.

Hvordan tackler vi den bedst?

Jeg er af den opfattelse, at den mangler tillid til os mennesker, og at den mangler en leder, den kan stole på. Jeg er dog usikker på, hvordan jeg gør det helt rigtige, da jeg aldrig har mødt en hest som den.

Det er som sagt ikke min hest, men det er mig, der fodrer den, trækker den ud og ind, så jeg ser og oplever dens panikreaktioner. Jeg har foreslået ejeren at kontakte en kyndig person indenfor horsemanship, men da det vist kniber meget med finanserne, er dette ikke sket.

Har du nogle forslag til, hvad jeg kan gøre?

/ Anne Marie L.

Kære Anne Marie
Jeg er glad for, at du søger råd, da det absolut er en uholdbar situation – både for hesten selv og alle, der omgås den. En hest, der er så stresset, vil være påvirket af et mere eller mindre konstant forhøjet niveau af stresshormoner. Det giver negative konsekvenser for hestens sundhed (nedsat immunsystem, øget risiko for mavesår og sygdomme), dårligere indlæring og hukommelse og generelt nedsat velfærd.

Hestens adfærd kan skyldes, at den har haft en række dårlige oplevelser. Den kan være blevet mere sensitiv, adfærden er tillært (se under træning) eller den kan have smerter. Er hesten undersøgt af en dyrlæge?

I bør sætte ind på to områder. Det ene område vedrører pasning og fodring, og det andet område er træning.

Pasning og fodring af hesten

Det er væsentligt, at hesten får sine naturlige behov opfyldt dvs at den er på fold hele dagen sammen med andre heste. Folden skal være stor nok til at hesten kan reagere hensigtsmæssigt med undvigereaktioner, hvis den er motiveret for det. Samtidig skal hesten fodres primært med grovfoder (hø/wrap/frøgræs), og den skal have adgang til vand og grovfoder hele døgnet. Forsøg har netop vist, at fodring med mere fiber og mindre sukker og stivelse kan gøre heste mindre reaktive dvs melasse og korn skal ud af hestens foder!

Træning af hesten

En hest må aldrig få mulighed for at løbe ind i boksen! Hvis en hest en gang har revet sig løs og er løbet ind i boksen, har den lært at det var en fornuftig reaktion, fordi den opnåede det, den ville (at komme ind i boksen).

Hvis hesten sætter farten op, når den nærmer sig boksen, skal den standses, bakkes og evt trækkes forbi boksen dvs den må under ingen omstændigheder opnå det, den ønsker. Hesten skal være så meget under kontrol, at den kan standse på vej ind i boksen og bakke ud igen, hvis den bliver bedt om det. Alt andet er for farligt og viser, at hesten ikke er trænet korrekt til at reagere på basissignalerne. Det er derfor meget væsentligt, at ejeren og du fokuserer på at få hesten til at reagere på basissignalerne. Det betyder at hesten skal kunne gå frem, standse, bakke og gerne sænke hovedet på et let signal i træktovet.

Sikkerhed under træning

I skal træne hesten et sted, hvor den er rolig og tilpas fx et ridehus, et indhegnet udendørs område eller lign. Udover grimen og træktovet skal I have en pisk ved hånden, som I kan bruge til at forstærke signalet med. Tjek først at hesten ikke er bange for pisken. Det gøres ved at I – i første omgang med en kort pisk – lægger pisken på halsen og stryger hesten med pisken. Hvis hesten reagerer med at gå væk er det meget væsentligt, at I bliver ved med at holde pisken tæt på hesten og først fjerner den, når hesten står stille. Hesten vil nemlig opfatte det at pisken fjernes som en belønning, så hvis I fjerner den, når hesten er urolig, vil hesten også søge væk næste gang den mærker pisken på halsen.

Negativ forstærkning

Hvis I først fjerner pisken, når hesten står stille, belønner I den rigtige reaktion – at stå stille. Gradvist vænner I hesten til berøring over hele kroppen med pisken og når den kan det, kan I benytte pisken som en forstærker af jeres primære signal (træktovet). Når hesten skal lære at gå frem, skal den først føle et let pres fra tovet, og hvis den ikke reagerer rigtigt, bibeholdes presset i tovet samtidig med at der tappes med pisken ved hestens skulder. Reagerer hesten stadig ikke eller reagerer den forkert fx ved at gå tilbage, øges hastigheden af pisketappet. Så snart hesten tager bare et skridt frem, skal presset i tovet og pisketappet ophøre med det samme. På den måde lærer hesten hurtigt at reagere på et let signal. Det samme ved stop og bak.

Først lærer I hesten at bakke ved at give signal med tovet (træk bagud) og derefter tappes med pisken på hestens bringe. Pres og tap ophører med det samme, når hesten reagerer korrekt (også hvis det bare er et skridt). Når hesten skal lære at stoppe fra skridt og trav, anvendes samme signal som ved bak, som forstærkes, hvis hesten ikke reagerer.

Reaktion på lette signaler

Når hesten reagerer på lette signaler, kan I prøve at trække den igennem smalle passager, over plastik og lign for at tjekke, at I virkelig har hesten under kontrol. Dvs at hestens motivation for at reagere korrekt på jeres signaler overskygger dens motivation for at reagere på andre ting. Hesteadfærdsforsker og træningsekspert Andrew McLean, undertegnede samt en række kolleger har skrevet om korrekt indlæring og giver gode råd i bogen Ridevidenskab. Desuden findes der en lang række bøger om hestekommunikation i HorseConsults webshop.

Bøger om hestetræning

Med bøgerne får I en god baggrund for selv at træne hesten til at reagere hensigtsmæssigt, og jeg vil også anbefale ejeren at deltage i kurser hos nogle af de dygtige hestetrænere, som netop bruger en videnskabeligt baseret træningsmetode. Det er et dårligt argument ikke at have råd, da det kan blive mange gange dyrere ikke at handle mht dyrlægeomkostninger, risiko for skader på mennesker og heste. Samtidig er det ikke etisk forsvarligt

En målrettet indsats kan gøre underværker med langt de fleste heste. Hvis ejeren af en eller anden grund ikke er indstillet på at gøre noget aktivt for at ændre hestens adfærd, mener jeg, at hesten enten bør sælges eller aflives, idet det hverken er velfærdsmæssigt eller sikkerhedsmæssigt forsvarlig at lade stå til.

Med venlig hilsen
Janne Winther Christensen Biolog, ph.d.

  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. ADFÆRD
  6.  » Stress og aggression hos opstaldet hest. Hvad gør vi?