Vild pastinak

er giftig for heste og mennesker

(foto: Naturstyrelsen)

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne.

FORSIDE » Viden » Fold & frihed » Pastinak er giftig for heste. Findes Vild pastinak på jeres folde?

Vild pastinak vokser i grøfter og skovkanter. Pastinak er giftig og får du eller din hest plantens saft på jer, udløser sollys en voldsom allergisk reaktion, der ligner skoldning med kogende vand. 

/ Dorte Rebbe

Vild pastinak er saftig

Pastinak sætter en dyb rod og planten kan derfor få fat i vand dybt nede. Derfor ser pastinak’ken grøn og saftig ud, når fx græsser er tørre ud. Pastinak kan derfor virke fristende at plukke og æde, men Naturstyrelsen anbefaler på det kraftigste om at lade være.

Heldigvis ligner den ikke umiddelbart andre planter i naturen, og den er derfor let at genkende ift andre vildtvoksende planter.

Vild pastinak bliver op til to meter og er en skærmplante i familie med bjørnekloen og indeholder ligesom den, giftstoffet Furanocumarim. Den sætter skærme med karakteristiske gule blomster.

Sollys gi’r allergisk reaktion

Det er særligt under kraftig sol, du skal passe ekstra meget på, da det er solens stråler, der aktiverer giften, og som kan resultere i smertefuldt udslæt. Fuldstændig som hvis du får saften af bjørneklo på huden. Heldigvis indeholder saften fra pastinak ikke så meget aktivt giftstof, så reaktionen er ikke så voldsom som ved kontakt med bjørneklo.

Er uheldet ude?

Er du eller din hest uheldig at få saften fra den vilde pastinak på sig, er det vigtigt at skylle huden grundigt med vand. Derudover skal du og din hest undgå at udsætte huden for sollys i op til en uge efter for at mindske risikoen for, at huden bliver rød, irriteret og fyldt med de væskefyldte blærer.

Referencer bla

Find flere her.

‘Hvor meget skal der til’, tænker du måske?

Blot en smule plantesaft i kombination med sollys er nok til at give en allergisk reaktion i huden.

Hvis du mistænker hesten for at have ædtt planten, er det straks en anden sag. Risikoen skal vurderes ud fra hestens legemsvægt, leverfunktion samt andre faktorer. Derfor kan der ikke gives nogen generelle retningslinjer for, hvor meget eller lidt en hest skal have ædt, før den bliver forgiftet.

/ Dorte Rebbe