Det er ikke sikkert, at din hest fravælger planten, så den bedste måde at forebygge forgiftning er at fjerne planterne. Og gerne inden de sætter frø!

/ Dorte Rebbe

Ranunculus betyder egentlig ’lille frø’, og giver et godt fingerpeg om, hvor du kan møde den kønne gule blomst. Ranunklerne foretrækker nemlig at vokse på fugtige steder; præcis der, hvor også frøerne nyder at færdes.

Hvordan ser ranunkel ud?

Ranunklen er en ca. ½ meter høj plante uden udløbere med gule blomster. Planten har håndsnitdelte blade og har højsæson i perioden juni, juli og august.

Hvor finder du ranunkler?

Ranunkler er almindelige i hele Danmark, og vokser især på fugtigt terræn i engområder samt ved vandhuller, vandløb, søer, damme og ved vejkanter. Planten fremtræder ofte i massevis og er som regel let genkendelig.

Forvekslingsmuligheder

Bidende ranunkel forveksles nemt med kær-ranunkel (ranunculus flamma), som er en lav urt med liggende stængel, hvorfra der rejser sig skud med linieformede blade og gule blomster og furede blomsterstilke. Bemærk, at kær-ranunklen har højest giftkoncentration i blomstringstiden. Planterne tilhører samme familie og har fælles egenskaber.

Hvilke gifte indeholder ranunkel?

Alle ranunkler er giftige i frisk tilstand og frarådes som hesteføde. Giftstoffet – anemonol, et glykosid – nedbrydes let, bl.a. ved tørring, hvorfor hø med mange ranunkler ikke er giftigt.

Forgiftningssymptomer

Symptomerne på forgiftning er betændelse i mundens slimhinder, fordøjelseskanalen og nyrene; hjertesvækkelse, stærk savlen, kolik, senere diarré og svækkelse.

Hvor stor en mængde hesten skal indtage for at blive forgiftet afhænger af koncentrationen af det giftige stof samt af hestens legemsvægt.

Forgiftninger optræder kun efter indtag af meget store mængder og forløber næppe dødeligt. Har du mistanke om, at hesten har indtaget større mængder af den nævnte plante, bør dyrlægen kontaktes.

Systematik

Familie: Ranunkel
Slægt: Bidende ranunkel
Art: Ranunculus acris

Giftige planter og heste

Hestefolkets leverandør af uvildig hesterådgivning siden 1993

Få fakta i en verden af ubegrænset information. Sådan gør du:
  1. Book din tid hos Dorte ved at vælge antal minutter her
  2. Videresend din ordre-kvittering til [email protected] med 1) ønske om tidspunkt, 2) stikord ift, hvad du ønsker svar på, 3) om du foretrækker zoom, teams eller telefon
  3. Modtag besked om aftalt tid
  4. Dorte kontakter dig på det aftalte tidspunkt.

Hesterådgivning tilbydes indenfor en lang række emner på alle hverdage 09.00-15.30 og efter aftale. Hesteagronom, Cand. Scient Animal Science Dorte Rebbe har mere end 30 års erfaring. Få svar allerede idag, hvis der er en ledig tid.

  1. FORSIDE
  2.  » 
  3. VIDENCENTER
  4.  » 
  5. FOLD & FRIHED
  6.  » Giftige planter: Undgå smørblomster på hestens sommerfold