Giftige planter

Folde. Mark. Eng. Vådområder. Søer. Åløb. Skovkanter. Haver. Levende hegn.

Få Nyhedsmailen

med mer’ brugbar info som denne.

FORSIDE » Viden » Fold & frihed » Giftige planter. 31 danske planter giftige for heste

31 planter der er giftige for heste: En sulten hest eller pony er ikke altid kritisk med, hvad den æder. Derfor skal du som hesteejer vide, hvilke plantearter din hest ikke bør komme i kontakt med på folden. Få overblik over, hvilke planter der er giftige for heste.

/ Dorte Rebbe

Hvilke planter er giftige for heste?

I den danske natur findes planter, som kan være direkte dødelige for din hest. Hvis hesten overlever kan indtagelsen forårsage varige mén, eksempelvis leverskader, eller fremkalde en voldsom allergisk reaktion alt efter, hvor sårbar hesten er.

Hvor galt det går, afhænger af plantens giftighed og den mængde hesten når at indtage set i forhold til dyrets samlede vægt. Der er kun grund til at være yderst forsigtig og ikke lade hesten komme i nærheden af de giftige planter i frisk såvel som tørret tilstand. Enkelte planter bevarer nemlig deres giftighed selv efter tørring.

Mark, eng, vådområder, søer, åløb

På folden bør du jævnligt efterse, at giftige arter ikke er ved at få fodfæste. Er du omhyggelig, kan du nå at bremse de giftige planters indtog, hvis du fjerner dem i opløbet. Blandt de giftigste arter er:

  • Agerpadderok
  • Almindelig brandbæger, engbrandbæger samt vårbrandbæger
  • Vårkobjælde samt opret kobjælde
  • Kærpadderok
  • Pastinak
  • Røllike
  • Skærmvortemælk
  • Alsikekløver
  • Bidende ranunkel samt tiggerranunkel, kaldet smørblomst
  • Bittersød natskygge samt sort natskygge
  • Gifttyde
  • Hulkravet kodriver
  • Hyperikum
  • Kæmpe bjørneklo
  • Mærke
  • Skarntyde
  • Vild gulerod.

Desuden kan nævnes Meldrøjer (meldrøje, Claviceps purpurea) der er en svampeart knyttet til korn– og græsarter. Den angriber primært Rug (Secale), men Rajgræs (Lolium) som findes på de fleste hestefolde og græsmarker til slæt er også hyppigt angrebet. Meldrøjer er meget giftig for heste.

Skovkanter, levende hegn, haver

Når du færdes i naturen med din hest, bør du være ekstra opmærksom, når I befinder jer i nærheden af levende hegn og i skovområder. Som hesteejer er det også vigtigt at vide, at eksempelvis grenaffald fra visse haveplanter aldrig må gives til hestene på folden, da det kan være meget giftigt for hesten at indtage. Det drejer sig om:

  • Bog fra bøgetræer
  • Agern og egeblade
  • Ørnebregne
  • Guldregn
  • Gyvel
  • Hvid anemone
  • Krokus
  • Liljekonval
  • Løgplanter fx. påske-, pinseliljer, erantis
  • Storblomstret kodriver
  • Taks
  • Thuja
  • Rhodrodendron.

Listen omfatter ikke samtlige giftige planter, men nævner de vigtigste arter.

Referencer bla

Find flere her.

‘Hvor meget skal der til’, tænker du måske?

Det skal vurderes udfra, hvilken plante der er indtaget, hestens legemsvægt og flere andre faktorer. Derfor kan der ikke gives nogen generelle retningslinjer for, hvor meget eller lidt en hest skal have ædt, før den bliver forgiftet.

/ Dorte Rebbe

Nøgleord